søndag den 29. april 2012

STRAFFEN FOR VOLDTÆGT, HÆVES ELLER SÆNKES?


Se filmen via dette link:
http://youtu.be/50V1whaZVpI


I dag på programmet ”Det runde bord” får du besøg af Lars og Lauge fra Mændenes Hus og
Iben og Annette fra Kvindernes Rettigheder. I dag diskuterer vi endda om straffenlovens § 216 skal sænkes eller hæves."Det runde bord" får du besøg af Lars og Lauge fra Mændenes Hus Iben og Annette

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

I § 216, stk. 1, er straframmen ændret fra 6 år til 8 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002. I § 216, stk. 2, er straframmen ændret fra 10 år til 12 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.





lørdag den 28. april 2012

Berlin…

Tankerne flyver
gir’ mig træng til grin
når jeg tænker på minderne
vi har fra Berlin.

Spænding og forventninger
 der var mange
men jeg sover trygt
og er ikke bange

I drømmen jeg svæver
mens spændingen strammer
det skaber om turen
de bedste rammer

Musik og støj
stemningen var høj
9 timer i bus
men tiden den fløj

Indtrykkene var mange
da vi ramte Berlin
byen var stor
og det skabte smil

Byen skulle ses
mens natten var  ung
skulle nogle bæres hjem?
Ja, og willy var tung

Oplevelser kom
I tusindvis
Turen var ulignelig
med Paris

Vi oplevede og så
mange ting af værdi
rundt omkring i byen
og det ku’ vi li’

Klatring og løb
gav ømhed til dagen
men måske, hvem ve’
det har hjulpet på bagen

Hovedet sku’ bruges
i naturvidenskab
selvom alle var trætte
var det ikke noget tab

Meninger var blandet
om den tyske føde
men så længe der var sprut
kom ingen til nøde

På bussen igen
alle trætte efter turen
jeg ved ikke med jer
men jeg nød hvert fald luren.

Farvel til Tyskland
Vi husker vores minder
For disse er skabt
Iblandt vore venner

søndag den 1. april 2012

Tour de Morgenløbettur

Det blev onsdag og vores Tour de Morgenløbettur var sat i gang! Vores Tour de Morgenløbetur gik ud på at vi inden løbeturen var vi delt op i omkring 6-7 grupper. Hver gruppe fik et papir hvor der stod lidt om attraktionen samt nogle spørgsmål, man havde om et kendt turist sted og vi skulle så forberede en lille fremlæggelse om stedet. Vi var sat til at løbe ca. 5 km hvor vi undervejs havde nogle stoppesteder. De stoppesteder var gruppernes attraktion. Her er nogle af de attraktioner vi skulle høre på.



Det første sted var Checkpoint Charlie. Checkpoint Charlie var en grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin (BRD og DDR). Byen var delt 1945-1990 og lå på Friedrichstraße på grænsen mellem den sovjetiske og den amerikanske sektor. Måtte kun passeres af ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer, ikke-tyske udlændinge, den permanente repræsentation for Vesttyskland og DDR-funktionær. Checkpoint Charlie blev nedlagt den 22. juni 1990 under Tysklands genforening. Dette kan ses på Checkpoint Charlie Museum




Næste stop var Berlinmuren. Berlinmuren var en spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. DDR lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme. Østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og Vesttyskland, var fascistiske. Årsagen til muren blev bygget, var at forhindre, at befolkningen flygtede til det rigere og demokratiske vesten, som ville medføre en økonomisk nedgang for DDR. Berlin var det eneste sted, hvor østtyskere stadig kunne flygte til vesten. Natten fra den 12. august til den 13. august i 1961 begyndte man at bygge Berlinmuren. Efter 28 år, den 9. november 1989 faldt muren.




Næste sted vi løb hen til blev Potsdamer Platz. Starten af det 18. århundrede lå Potsdamer Platz foran bymuren ved Potsdamer-byporten. Byporten blev kaldt Potsdamer-byport, fordi porten lå til landevejen til byen Potsdam. Dengang var pladsen allerede et trafikknudepunkt for veje, der stødte til fra vest og sydvest. I løbet af de næste hundrede år blev pladsen udviklede til en central plads i Berlin, og den blev en af de mest spektakulære centralpladser i Europa. Et af Europas første trafiklys blev byggede på Potsdamer Platz i 1924. Potsdamer Platz blev til et samlingspunkt for den britiske, amerikanske og sovjetiske zone. Da den kolde krig langsomt brød ud, blev Potsdamer Platz omdannet fra at være en livlig samlingsplads for den østlige og vestlige del af Berlin til at være et øde grænseområde. Efter Berlinmurens fald i 1989 besluttede man, at pladsen skulle omgives af moderne bygninger. I dag er pladsen kendt for enorme glashøjhuse og imponerende moderne arkitektur med masser af dyre butikker.




Det næste stop blev Holocaust Memorial, som er et mindesmærke for de 6 millioner drabte jøder under 2. verdenskrig. Mindesmærket består af en 19.000 kvadratmeter grund af 2.711 betonsøjler, som giver en stemning af en forstenet og kold skov. Mindesmærket er det central Holocaust mindesmærke i Tyskland. Brandenburger Tor er 26 meter høj, 66 meter bred og har 6 søjler.







Anden sidste stop blev Brandenburger Tor. Byporten er den sidste bevarede port (ud af 18 byporte fra det 18.-19. århundrede) i Berlin. Ydersiden af porten er sandsten og var oprindeligt malet hvid. Den har 12 søjler. Udsmykning på ydersiden er lavet af Johann Gottried Schadow inklusiv statuen øverst på porten. Statuen er en Quadriga, med en bevinget gudinde. Gudinden er Fredsgudinden, som kører i en hestevogn med 4 heste. Quadrigaen har altid vendt mod øst. Fredsgudinden i vognen fik efter sejeren over Napoleon et jernkors af Friedrich Schinkel. Quadrigaen blev stjålet af Napoleon i 1807, men i 1814 vendte den hjem gen. Under 2. Verdenskrig tog det hårdt på Brandenbuger Tor og Quadrigaen gik i stykker. Den blev rekonstrueret i 1956 og Quadrigaen blev støbt efter den originale form. I dag ligger Brandenburger Tor på Pariser Platz for enden af Unter den Linden og Straße. På pladsen ligger evt. Allianz Stiftungsforum, Amerikanische botschaft (Amerikanske ambassade), Et hemmeligt museum: ”Museum THE KENNEDYS” (ja, alt hvad der skete med John Kennedy. Billeder, dokumenter osv.) osv.





Snart var de 5 km løbet og den sidste sted vi næsten løb hen til blev fjernsynstårnet. Fjernsynstårnet er et af de højeste bygninger i Berlin. Det er et tv tårn, som ligger i centrum af Berlin. Ligger tæt på Alexanderplatz. Den er 368,03 meter høj. Man kan tage en elevator op til kuglen og spise på den restaurant der er. Kuglen i tårnet drejer 360 grader langsomt, så man kan nå at se hele Berlin på en halv time imens du spiser på restautranten.