Berlin - byen, hvor tiden stod stille

Ah. Berlin. En by rig på historie og kultur, et af Europas mest attråede turistmål. Det formodes, at ”Berlin” på et uddødt sprog betyder ”sump”, men dette er nok den sidste glose, der glider over mine læber (og mit tastatur) i skildringen af bjørnenes by. Her er alskens butikker med glamourøse udstillingsvinduer, der lokker med stråleglans og skilte i alle farver og størrelser; her er restauranter og caféer, der ved hvert gadehjørne ihærdigt gør, hvad de kan, for at flirte sig ind på de forbipasserendes pengepung; medrivende lys og lyde overalt, fængslende, bjergtagende, fortryllende. Mennesker af alle slags – høj som lav, tyk som tynd, ung som gammel – mødes og skilles i ét væk, nogle med smil, andre med tårer. Dagen er klar og lys, natten endnu klarere og endnu lysere. Her er liv, her er sjæl, og vigtigst af alt: Man mærker byens åndedrag. Og indpasser ærbødigt sit eget efter det.
Jeg har nu været i Berlin to gange, én gang med grundskolen og én gang på studietur i 2. g, og jeg må sige, at jeg i begge tilfælde havde en fantastisk oplevelse. Specielt vendte jeg hjem fra den seneste rejse med en større åndelig bagage end den verdslige, jeg var kommet af sted med. Noget, jeg i særdeleshed blev ramt af, og som jeg ikke husker fra mit første ophold i byen, var den ufattelige plads. Jovist er Berlin en stor, stor by, men den har flere indbyggere end det halve Danmark, så jeg blev utroligt overrasket over den megen albuerum. Min forventning var, at især det berlinske natteliv ville være lige så tætpakket og lige så højspændt som det københavnske. Men som jeg selv oplevede det (i hvert fald i de dele af byen, jeg færdedes i), var den ting, der først og fremmest herskede, rum. Berlins fortove og veje er meget bredere end Københavns, hvilket uden tvivl virker til at udjævne det store indbyggertal – Christianshavns Torv i København svarer blot til et lille fortov i Berlin. Bygningerne er høje og åbner himlen op for én; luften kommer til dig, du behøver ikke søge den ligesom herhjemme.
På studieturen var det mig derfor en ubegribelig oplevelse at bevæge mig rundt om aftenen og natten, se lysene, mærke den kolde, klare luft rense mit sind og føle, at jeg ejede hele verden, var verden. Nogle stykker fra klassen inkl. mig selv fandt stor fornøjelse i lange gåture gennem det stjernebestrøede Berlin, i hælene på tilfældigheden. Vi så i det dybe, vi så i det høje, vi så bjørne og harer, døde og levende. Vi så omkring os, og byen var både om os og inden i os. Synkrone hjerteslag. Livet var nær.




sump

Berlin - en moderne metropol

Mørket falder på, bylivet starter og tusindvis af mennesker strømmer ud på gaden. Alexanderplatz i skæret af funklende lys fra fontæner. En følelse af frihed og glæde spredes.

Berlin som vi kender den i dag er en moderne og interessant storby dog med en dunkel og dramatisk fortid. For det er ikke mere end 50 år siden, at berlinerne vågende op til en delt by og til et splittet Europa. I år 1961 blev Berlinmuren - die Mauer opført og hele Europa var i chok-tilstand.

Det reelle formål bag opførelsen af Berlinmuren var at forhindre DDR’s befolkning i at flygte til det rige og demokratiske vesten, hvilket ville medføre økonomisk krise for DDR.

Selve konstruktionen af muren skete natten mellem d. 12 og d. 13 august 1961 og dagen efter stod die Mauer i al sin pragt og delte Berlin i en vestlig og østlig del. Muren strakte sig 45,9 km tværs gennem Berlins gader, hvor den på en tilfældig måde adskilte bydele, som

havde udviklet sig gennem århundrede og familier som førhen havde levet side om side.

Berlinmuren kan i vore tid betragtes som et tydeligt symbol på et delt og supermagts-kontrolleret Europa. Men i dag står dele af de graffitimalede murbrokker stadigvæk i Berlins gader og symboliserer den vækst og udvikling, som Berlin har gennemgået siden år 1991, hvor muren faldt.

Ord som kontrol, opdelingen og splittelse er ikke længere synonymer knyttet til Berlin som storby. I dag er Berlin forskønnet med fantastiske monumenter og attraktive kunstoplevelser – når alt kommer til alt er Berlin gået hen og blevet et såkaldt ”hot spot” med mangfoldighed og modernitet. Og når man som turist spadserer rundt i Berlins alsidige og menneskefyldte gader, er det svært at forstille sig tiderne, hvor byen var centrum for kontrol og magt. For Berlin er i høj grad blevet en moderne metropol med et mangfoldigt kulturliv. Der tilbydes et stort udvalg af storslåede og monumentale bygningsværker, alternativ og moderne kunst, museer og teatre, caféer og restauranter etc. Alt dette hører naturligvis med, når man som turist skal opleve Berlin. Men for i virkeligheden at være i stand til at mærke og sanse denne fantastiske storby i sin enkelhed, kræver det blot, at man med årstallene 1961 og 1989 i baghovedet, stiller sig ud på én af Berlins mange pladser og ser hvordan folk fra hele verden strømmer ud for at nyde livet. Lyset fra springvandet og gadelamperne, den autentiske gademusik og frie stemning – er alt sammen med til at give Berlin det særlige præg. Det præg som gør Berlin til en storby med sjæl.

OL i Berlin i 2016?

I flere år har man diskuteret, hvorvidt Berlin er klar til at afholde De Olympiske Lege i 2016.

- Er de der? Efter selv at have besøgt byen, mener jeg, at den smukke hovedstad ville være et oplagt sted at afholde den verdensomspændte begivenhed!

Berlin er ganske enkelt en perfekt by til at afholde den store verdensbegivenhed. Den er mere end godt rustet til at rumme de mange hundrede tusinde gæster under legene og er i dag i forvejen en af de mest besøgte byer i verden, og m

ed talrige seværdigheder og en spændende historie, strømmer turismen allerede til. I 2004 sluttede moder­niseringen af Det Olympiske Stadion med plads til 74.000 gæster, og i dag er stadionet smukt velholdt og står flottere end nogensinde i udkanten af Berlin, nær­mere bestemt, i området Charlotten­burg­ ­­Wilmersdorf i det tid­lig­ere Vestberlin.

Berlin er en af de grønneste og reneste byer i Europa, og byen bugner af træer og blomster i gadebilledet. Der er ikke undertrykkelse eller slaveri i Tyskland, det politiske system ser umiddelbart ud til at fungere, og folket kæmper alt hvad de kan, for at vinde verdens tillid og kunne afholde OL. Så hvorfor ikke lade det tyske folk få lov til at arrangere! Personligt har jeg fået indtrykket af, at byen er velfungerende, og borgerne er venlige og hjælpsomme, og virker meget stolte af deres store sportsstadion. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor det ikke kun skulle kunne gavne indbyggerne, at samles om at arrangere begivenheden, i stedet for evig og altid at skulle byrdes med deres historie. Tyskland vil altid blive husket for deres store medvirken i verdenskrigene, men nu synes jeg det er tid til at vise landet en smule tillid. Efter både at haft held i Melodi Grand Prix og VM de seneste par år, må man desuden sige, at de er ved at være godt vante til den resterende verdens opmærksomhed.

Nu, når byen både kulturmæssigt, udstyrsmæssigt og ikke mindst ”mentalt”, er klar, så må vi også huske, at Den Olympiske Ide oprindeligt gik ud på at forene verden i en begivenhed der på tværs af politik, krig, økonomi m.m.. I det hele taget, var det tiltænkt som en verdensomspændt tradition, hvor atleter og sportsudøvere kunne konkurrere i de discipliner de brænder for, mod andre på samme niveau.

Så hvorfor ikke udnytte det smukke stadion, og bruge det til hvad det oprindeligt var bygget til – at afholde De Olympiske Lege? Kunne det være Tysklands tragiske historie, der gør komiteen tænksomme? I 2016 vil det nemlig være præcis 80 år siden, at Hitler og hans regime arrangerede De Olympiske Lege, som de fleste nok vil forbinde med propaganda og politik frem for sport og konkurrence. På den måde ville det også være symbolsk at give tyskerne mulighed for at vise resten af verden, hvilken ansvarsfuld og sammensluttet nation de nu er blevet!

Anmeldelse af City Hostel Berlin

Om det er romantisk kærlighed eller bare en weekendtur med vennerne, så stiller City Hostel Berlin store krav til individets tålmodighed og tolerance - det eneste hotellet virkelig har at byde på, er beliggenhed! Med hotellets enorme regelsæt og strikse personale sørges der for at det eneste du egentligt får ud af dine 150kr per nat, er en halvhård seng og god beliggenhed.
Hotellet er lokaliseret lige ved siden af den nordkoreanske ambassade, hvilket sikkert har virket som en inspirationskilde til den totalitære diktaturfilosofi som hotellet driver. Ved ankomst blev der påbudt at der ikke kunne være tale om nogen form for opbevarelse af alkohol på værelserne, og man snakker om personlig frihed i Berlin, tsk!

Reglementet giver hotelansatte rettighed til at gennemsøge ens værelse, og ens personlige ejendele hvis der opfattes mistanke om brud på alkohol reglerne, hvis der lokaliseres uautoriseret ethanol på et gæsteværelse kan en bøde på et ukendt sum udstedes, og tro mig, bøden er nok ikke lav!
Og hvis du nu vælger at følge disse latterlige regler, og drikker dig fuld i byen i stedet, og ved hjemkomst ved et uheld kommer til at sætte brandalarmen i gang, så koster dette dig ikke mere end 2000 euro! Den eneste måde at bøden for sådan en hændelse kan være så høj, må simpelthen være at hotelpersonalet er nødsaget til at fjerne alt form for bevis for at der forekommer overtrædelser af menneskerettighederne på Grand City Hostel før nogle samfundsautoriteter dukker op, og dette er resurse krævende og stressende for hotelpersonalet. Så den uhyre pengesum bruges på kompensation.

Foruden det overdrevet strikse regelsæt om alkohol, og om småulykker forsaget af effekten, så sættes der også umenneskelige grænser for hygiejne. Ingen badetider mellem 22 om aftenen og 7 om morgenen. Hotelpersonalet ønsker decideret at indrette alle menneskers mentale ”bade-ur” på samme måde. Hvilket åbenlyst tegn på hotellets forsøg på masse-assimilation og ensretning, hvilket vil styrke deres diktatur.

Hvis man på en halv time kan klargøre sig formå at nå hotellets hjernevaskende morgenmad kl. 7.30 går man ikke en god tid i møde. Morgenmaden består af de billigste grå boller der nogensinde har bagt på jordens overflade. Osten forekommer som et direkte forsøg på destruktion af subjektets appetit, og den varme fedtholdige mælk er i den grad med til at bidrage.

De cellelignende, grå og ens formede værelser medvirker til en process af total nedbrydning af individualistisk tænkning, værelserne skriger ”Obey the rules” dels i form af de tankedestruktive, glansløse, slidte, gentagende vægge, men også i form af den kopi af reglementet som er klistret op på døren.

Alt i alt er City Hostel Berlin i min mening et moderne forsøg på at genetablere det gamle Soviet Unionen, bare med den påtvungne kollektivisme erstattet med dårlige morgenmadsprodukter og mere overvågning, hotellet burde meldes til menneskerettighedskommissionen lige med det vuns, og de administrerende diktatorer burde sendes direkte ind ved siden af (til den nordkoreanske ambassade)

Berlin

Berlin

Hvis du går og overvejer, hvor din næste rejse skal gå til, så vil du ikke være i tvivl efter du har læst denne tekst. Der er to steder i Berlin, som du må se, hvis du vil have en fantastisk ferie.

Checkpoint Charlie
Checkpoint Charlie var formentlig den mest kendte grænseovergang mellem Øst – og Vestberlin, igennem den kolde krig. Dengang var det kun folk som ikke tyske udlændinge, og ansatte i amerikanske ambassader, der fik lov at passere. Dette fik nogle tyskere, specielt fra DDR, til at lave flugtforsøg. Nogle af disse er helt enestående i sig selv, men har desværre kostede mange livet. Checkpoint Charlie var også del i handlingen i mange spionfilm og romaner, som også har medvirket til dens popularitet. Når man står der, kan man ikke lade være med at forestille sig, hvordan det må have været at stå der, for bare 24 år siden. Checkpoint Charlie står der nu, som et symbol på den kolde krig, Tysklands splittelse og de mange mennesker der mistede livet i forsøget på at flygte.



TV-tårnet
TV-tårnet står på Alexanderplatz i Berlin, og er Europas anden største bygning med sine 368 meter. Tårnet blev bygget af det tidligere DDR, mellem 1965 og 1969, og blev brugt som et symbol for DDR. Tårnet var også en konstant påmindelse, for de vestberlinske borgere om Østberlin. Tårnet er så højt, at det kan ses fra adskillige steder i byen og er nu et symbol på Berlin, snarere end det foregående DDR. Inde i tårnet er der en fortræffelig restaurant med byens bedste udsigt, restaurenten drejer en rundt en omgang over 30 minutter, så det svarer til, at man nå at spise sin mad og se hele Berlin fra oven med en sigtbarhed på op til 80 km. Både set nedefra og ovenfra er det et majestætisk syn, som man aldrig vil glemme.

Novellekonkurrence

Tårnby Kommunebiblioteker og Avisen 2770 har udskrevet en novellekonkurrence for unge over 14 år og voksne. Fristen er fredag den 13. april klokken 12.00.
De tre bedste noveller præmieres, og vindernovellen bringes i 2770 og på bibliotekets hjemmeside.

Hvis I har tekster liggende i skuffen derhjemme, så er det måske nu, de skal shines op og sendes afsted? Måske er I endda i gang med en berliner-novelle til jeres næste danskaflevering?

Husk, at HP jævnligt holder møder om creative writing, så spørg ham gerne til råds, hvis I har brug for sparring.
I må selvfølgelig også komme til mig, hvis der er noget, jeg skal læse igennem for jer.

Læs mere om Tårnby Kommunebiblioteker og Avisen 2770´s novellekonkurrence her.

Vil I ha´ mer´?

Forleden opdagede jeg ereolen.dk, hvor man gratis kan låne lydbøger. Konceptet ligner netlydbog.dk, som I kender: Man bruger cpr-nummer og bibliotekskode og voila - så har man adgang til en sand overflod af lydbøger.

Gode historier på lyd
Helle Helles nyeste bog "Dette burde skrives i nutid" er en fantastisk læseoplevelse. Måske skulle man undersøge, om Helle Helle også fungerer på lyd?

Jeg tilbragte for nogen tid siden et par feriedage i selskab med "Texas´ rose" af Dy Plambeck og "Renselse" af Sofi Oksanen.

 I både "Texas´ rose" og "Renselse" er omdrejningspunktet en families fortælling, men det er to helt forskellige slægtsberetninger: Den ene spøjs, den anden gruopvækkende, men begge meget fængende.

Var det noget med en klassiker? Store fortællere som Karen Blixen eller måske Villy Sørensen?

Eller Knud Sønderbys "Midt i en jazztid", som beskriver en ungdom i krise? 

"Midt i en jazztid" handler om "desillusionerede unge mennesker, som bag deres ydre selvsikkerhed og nonchalance er usikre, ensomme og angste." Der står "1920´erne" i samme sætning, men beskriver citatet ikke samtidig en følelse og attitude, som også er aktuel blandt mange unge i dag?

For klassens sportsfreaks: Zlatans selvbiografi
"Jeg er Zlatan Ibrahimovic" er lidt af en bogsensation på den anden side af sundet. Anmeldere og publikum er begejstrede over historien om ghettodrengen, der blev fodboldstjerne.

Buffeten er åben!
Tag endelig for jer af retterne.
Personligt er jeg blandt andet nysgerrig efter at lytte til Mathilde Walther Clarks "Grumme historier".
Sørg for at dele, hvis I læser eller lytter bøger, som er værd at anbefale!