Morten

Thiele, den 23 maj

Jeg kan mærke det, jeg kan mærke at frøken Sophie er imponeret. Mit franske har imponeret hende, hun har fået øjne op for mig. Vi er kommet tættere på hinanden, jeg kan mærke det. Hun har rost mit franske, men jeg er stadig bange for at tale fransk til hende for hun er bedre end mig. Jeg har set at Jens stadig kigger på hende i smug, og mit hjerte bløder når han gør det. Hver gang jeg går forbi frøken Sophie når hun læser i hendes bøger smiler hun til mig, og mit hjerte, det smelter. Jens vil hele tiden i have fat i hende, det virker endda som om han prøver at vinde hendes hjerte. Men jeg er sikker på at frøken Sophie hellere vil have mig. Jeg drømmer om den dag hun planter et kys på mine læber. 

Le mardi 13 mai 1710

IIhh denne Morten kan tale FRANSK hvilken glæde, surprise,  je suis heureuse ! Men dog, han er jo kun en tjener for vore familie. Han er aldeles anderledes, han minder mig om tiderne med den adelige Gert Mortensen. Vi talte altid det ’kærlighedssprog’ vor Herre bevares det var trættende at høre på! Jens derimod, han kan finde ud af at snakke ordentligt til en rigtig frøken.

Den jæger ! Da han red på hesten, helt beskidt og muskelløs, de grønne øjne, det stramme grønne jagttøj. Je suis tellement excitée!

Il ya trés  complique!

The wonderful life of Jens

Jeg er dælemig glad. Alle Ting gaar sandelig glimrende. De unge Frøkener sværmer om mig som Fluer om en stor, ildelugtende Bunke Fekalier. Også Frk. Sophie har et gjanske godt Øje til mig. Hun smiler altid, når hun taler til mig - hun har herlige Tænder! Jeg tror minsandten ogsaa Morten har Øje for hendes mundtøj, den lumske knaegt!
Naadig Herren synes saa vel om mig, at han har ladet mig overtage Per Skyttes Gerning som Jæger. I dag var jeg ude på Jagt med Morten. En Ulv fór forbi Morten, men han skjød ikke! Jeg maatte gribe ind og skjød den for ham. Jeg lovede dog Morten, at jeg varer min Mund over for naadig Herren, lukket med syv Segl, men naadig Herren vidste besked og anklagede Morten for fuskeri!
Jeg er sørme glad for, at jeg ikke er i Mortens skotøj.

Jens' dagbog

 

Thiele den 12te september 1709

Sikken en pragtfuld Dag, i dag ville jeg bevise mit vaerd overfor Jægerne fra Viskum og Gaardherren. Den kjære Morten har laant en Bøsse af Herren. Jeg glaeder hvordan den Skolepebling klarer sig i Skoven. Og  ak ja det skete som forventet, den stjakkels Morten, jeg endnu en gang maatte frelse. Først matte jeg skaffe ham husly og i dag fra Ulven. Den kjære Morten var saa bange for Ulven, men knaegten har jo heller ikke lavet andet en at laese, saa hvad kan man forvente? Strax maatte jeg hive min Bøsse frem, hvorefter jeg skjød den brystet. Røbe ham ville jeg ej, men Herren opdagede alligjevel at han tog stikkepenge. Om aften var der gilde, Herren og Selskabet frydede sig over Mortens uduelighed, alt imens jeg nød den kjære Sofies muntre Selvskab hele aften. Jovist maa man sige at jeg er en smule gemyt efter i dag.     

Når 2 verdener mødes

”En dejlig dame. Hun har et Colgate-smil der siger spar 2. Og hendes grin! Ak ja, hvilken vidunderlig klang. Ohh hendes franske sprog går lige i trussen, og hendes stemme er som musik i mine ører. Hvor ville jeg dog ønske hun var min. Puellam formosam. Te amo Frøken Sophie”

Mens hun læste hans Facebook-status og tænkte hun ”Ikke just en prins.. Han er faktisk ret klam og nørdet..” Tanken om at en elev begærede hende gjorde hende utilpas. Hun vidste hun måtte gøre noget, for drengen havde det svært. Hun vidste at hans onkel, Søren, var død for nyligt. For helvede en lortesituation. Unum conversatione måtte haves snarest muligt.

Morten-bassen

Thiele, den 15den October 1709

Jeg tror… Jeg tror virkelig at frøken Sophie har fået øjnene op for mig. I går til middag kiggede hun på mig, og jeg kunne ane et smil. Jeg tror også de andre så det. Jeg skyndte mig straks at læse i mine bøger, dem fra Hr. Søren. Jeg må også øve mig på det franske, selvom det er blevet bedre. Det lyder så smukt når frøken Sophie taler sproget… Havde jeg dog bare lært det af Hr. Søren, da han levede. Jens er næsten ikke til at finde på gården længere, han bruger al sin tid ude i skoven for at jage dyr. Både i går og i dag kom han hjem med to store dådyr og en masse små fugle, jeg forstår det ikke. Hvad i alverden tror han selv han får ud af alle de dyr, vi har føde nok til mange uger. Jeg må da nok ærligt indrømme at det også er dejligt med friskt kød på bordet hver aften. Hvis bare min mor kunne opleve dette!

Fra Anna & Werner <3

Min sidste vilje

Jeg sidder nu og skriver min sidste vilje, men kan ikke blive enig med mig selv om hvad jeg skal svare til mange af spørgsmålene. Det sværeste spørgsmål var kommet ” hvem skal kontaktes først”. Jeg fældede en tårer, mine forældre var blevet skilt 2 år for inden. Jeg tænkte først på min mor som den første, men jeg vil heller ikke sårer min far.
Jeg tænker ikke længere på at jeg skal i krig, dette er meget hårdere. Jeg tænker længe over det og ender med at udskyde det til dagen efter. Det blev min mor jeg valgte.