Nice

Jeg glemmer aldrig…

Den første gang jeg så filmen ”Inception”. Den udkom tilbage i 2010 og det var en film, der var meget ”hyped”. Jeg husker hvordan mine venner fortalte mig, at det var den bedste film de nogensinde havde set, at de ville se den igen og igen og igen osv… og så glemte jeg den. Jeg glemte alt om ”Inception”, en film der senere efterlod mig med åben mund i en undrende tilstand.

Jeg så den først i 2011, købte den på Bluray. Det var ret sent på aftenen og jeg kunne ikke sove, så jeg smækkede den på fjerneren. Godt 2 timer og et svedigt soundtrack senere var jeg fuldstændig mindblown, det var uden tvivl DEN BEDSTE film jeg nogensinde havde set. Konceptet var så gennemtænkt og filmen så veludført at den efterlod mig undrende over virkeligheden, om vi i virkeligheden lever i en verden af drømme, om min snurretop snart stopper med at dreje rundt.

Leonardo fucking Dicaprio har stadig ikke vundet en motherfucking Oscar endnu. Jeg forstår det ikke, jeg FORSTÅR det seriøst ikke. Leo <3.

… Det glemmer jeg aldrig.

Mig en japaner og en trillebør

Jeg glemmer aldrig den gang vi fik besøg af en flok japanere som gik rundt i underligt tøj og mærkelige briller imens jeg rendte rundt med min snotklud og legede med de andre børn fra børnehaven da vi ikke forstod hvad de sagde og hvorfor de var der men alligevel endte det med vi legede med dem og de kørte os rundt trillebøre hvor vi sad i og det føltes som om at man kørte 110 km/t og jeg synes det så sjovt ud da de andre børn blev kørt rundt så jeg valgte at stole på en af de her underlige japanere som jeg ikke kunne snakke med derfor satte jeg mig op i trillebør hvorefter en japaner med det mærkeligste hår jeg havde set tog fat i håndtagene og begyndte at løbe rundt imens jeg sad i trillebøren og jeg glemmer ikke hvor hurtigt det blev ubehageligt og jeg troede jeg skulle dø og da jeg så så en sten forude nåede jeg ikke at tænke meget længe før at jeg lå på asfalten med blod over det hele og brandsår på både hænder arme og ben på grund af en japaner det glemmer jeg aldrig

Den opmærksomhedskrævende efternøler

Jeg glemmer aldrig dengang min søster blev student. Jeg var en lille pige på kun 8 år, der som familiens mindste blev hevet med til den sidste eksamen, og stod med resten af slænget og ventede i spænding. Hvad vi ventede på anede jeg ikke, som den møgforkælede efternøler jeg var, troede jeg det handlede om mig. Champagnen var nedkølet og klar, studenterhuen skinnede afventede, roserne var friske og alle stod vi der og ventede på et af de største øjeblikke i min søsters liv. Da hun trådte ud af døren, rystende og rød i hovedet af nervøsitet, men alligevel voldsomt lettet, og nærmest skæv af glæde, var stemningen ubeskrivelig. Lykønskningerne kom flyvende fra øst og vest, på med huen, breve, gaver og blomster havde hun i favnen. Hun var så glad. Men lille, uforstående, skuffet og betuttet, havde jeg nu indset, at al opmærksomheden var rettet mod en anden en mig? Det var uacceptabelt. Så jeg satte mig surmulende på en bænk og græd snot. Øv. Hvorfor måtte jeg ikke få en rose? Hvorfor var det ikke mig der fik flotte gaver? Nej, hvor var jeg sur og virkelig ked af det. Senere er det elvfølgelig gået op for mig, hvor åndssvagt den lille møgunge-udgave af mig selv, jeg var, og historien er da også blevet fortalt grinende til flere familiesammenkomster. Trods min pinlige opførsel, husker jeg det som en glædelig begivenhed, som jeg er glad for at have været en del af. Den dag glemmer jeg aldrig.

I begyndelsen var der en franskmand

Jeg glemmer aldrig den første gang, jeg trådte ind i Magisk Cirkel Danmark. Jeg kan tydeligt huske, at det var d. 16. marts 2011. Jeg tror, det var en torsdag. Der var seminar med den franske David Stone, der blev verdensmester i 2006. Jeg kan huske, at jeg var usikker på, om jeg ville melde mig ind i Cirklen, men da jeg så i kalenderen, at Stone kom som seminarist ved den sæsons sidste møde, skyndte jeg mig at købe et års aktivt medlemskab.

  Det var det første trylleseminar, jeg har været til, og også et af de mest underholdende og inspirerende. David Stone kørte totalt rundt med alle i lokalet, og adskillige gange sad man og tænkte ”Hva’ satan skete der lige dér?!”. Og det var ikke kun mig, men også mange af de mere garvede medlemmer. Flere af de geniale ideer, den tidligere verdensetter luftede den aften, tænker jeg stadig tilbage på med stor begejstring den dag i dag – bl.a. fremtryllede han fyldte glas med juice direkte ud af sine jakkeærmer.
  Det spirrede min kærlighed til fællesskabet og de mange lærerige aktiviteter i Cirklen, og sidenhen har jeg mødt adskillige verdensmestre og andre af mine største idoler inden for trylleverdenen. Og det startede alt sammen d. 16 marts 2011. Det glemmer jeg aldrig.

Don't stick your dick in crazy.

”… jeg glemmer det aldrig!” – Det var hendes sidste ord før hendes ansigtsudtryk helt ændrede sig, i takt med at hun hev sin kæmpe magnum-44 pistol ud af håndtasken, nu når jeg tænker tilbage på det minder det mest om en hollywood action film, det som skete, hvordan alting gik i slow motion som hun trak den sølvbelagte 44 kaliber revolver ud af den spinkle sorte læderbelagte dametaske, midt i slikafdelingen på i den lokale tankstation. Hvordan hun nogensinde fandt det som en god idé at forsøge sig med mord, ude i offentligheden, midt på en af landets bedste og mest overvågede shell-tankstationer, ja det forstår jeg ikke, men det var sådan det gik ned!

Nu er det jo ikke sådan at jeg nogensinde har været sindssyg atletisk eller god til idræt, men så snart du får en pistol rettet imod dit hoved, af en kvinde som du et par dage før, elskede intenst med, så får du fandme benene på geled. Det var nok adrenalinen der reddede mig, jeg smed mig simpelthen over den store bunke af ”Glat væk” vinduesrens, og på mirakuløs vis formåede den sindssyge kvinde, ikke at ramme mig, selvom jeg ikke var mere end 2 meter væk fra hende.

Hvad der følger herfra var nok noget af det sindsygeste jeg nogensinde har oplevet, en blanding af intens angst og frygt, blandet med lugten fra flammerne i den brændende benzin, der var antændt på grund af hendes meget malplacerede skud. Kuglen må have fløjet forbi mig, ud igennem ruden og direkte ind i en af de infamøse rustbelagte gas-beholdere som altid står uden for shell tankene. Gasbeholderen må være eksploderet i nærheden af kilden til benzinen, og flammerne og varmen må have antændt det hele.

Jeg flygtede alt hvad jeg kunne ud igennem de, nu sorte, skub til siden døre, ud i infernoen som udfoldede sig uden for, fastholdt med håbet om at endnu en kugle ikke skulle være enden på mig. Men jeg formåede at komme væk, hjem til mit hus for at hente mine bilnøgler, for at flygte til en nær politistation.
èn ting har jeg lært, don’t stick your dick in crazy, det var godt nok en hektisk situation, det glemmer jeg aldrig!

GLEM DET IKKE

1.       Jeg glemmer aldrig den dag jeg glemte hvad jeg ikke måtte glemme.. Det glemmer jeg aldrig(igen)

2.       Jeg glemmer aldrig, da jeg fik min hund. Jeg havde ønsket mig en hund i SÅ mange år, og jeg havde plaget min kære mor dag ud og dag ind. En dag ringede min moster og sagde at hendes underbo skulle af med hendes hund fordi hun skulle flytte. Vi besluttede os for at tage ud og se på ham selvom han var 2 år gammel og vi aftalte, at hvis jeg syntes godt om ham, skulle jeg blinke til min mor. Da vi ringede på og døren blev åbnet, løb den lille hvide hund lige hen i favnen på 10-årige mig. Jeg har aldrig blinket så meget i mit liv. Det glemmer jeg aldrig.

Glemmer

Jeg glemmer aldrig, at jeg glemmer. Indimellem glemmer jeg at huske. Glemmer jeg, at jeg glemmer, ville det jo alligevel være glemt. Jeg glemte en gang at glemme. Så dét kunne jeg altså huske. Men nu er det glemt, for jeg glemte at huske.  Man skal huske, at huske.  Det glemmer jeg aldrig.