lørdag den 18. august 2012




Når jeg ser på dette billede, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvor forkert det er at lade mennesker sulte verden over. De store nationer bruger kæmpe pengesumme på at forbedre deres militær og føre krig. Hvis alle verdens lande bare brugte en tiendedel af de penge der går til militæret på at forbedre levestandarderne for verdens fattigste, så ville vi med sikkerhed kunne få reduceret antallet af de mest fattige med 90 % eller mere.
   Vores hjerne er en gammel hjerne i en ny verden. Det må være muligt at gøre op med stenalderhjernens måde at håndtere tingene på, og begynde at tænke på det store billede og ikke mindst vores fremtid. Jeg er overbevist om, at det er både nødvendigt, men også det bedste for menneskehedens fremtid, at behandle hinanden bedre, og stoppe de hjernedøde krige der ingen gavn har for vores fremtid. Det er rigtigt når folk siger at det er i vores natur at kæmpe for en plads i solen. Men at det er en del af vores natur gør det ikke nødvendigvis rigtigt, at trampe på andre for at opnå dette. Og især ikke når man ser på hvordan vores verden ser ud nu. Det er en lidt skræmmende tanke, at vi har nok atombomber til at udrydde menneskeheden i et snuptag. Jeg siger ikke at det vil ske, men det er så langt ude vores krige har bragt os.
   På langt tid kan det måske endda være en god forretning at hjælpe de fattige lande med at komme op og stå, så de kan understøtte deres egen befolkning. For hvis de fattige fik en uddannelse, et job og på den måde penge, så kunne de også købe ting fra de vestlige lande der så kunne holde deres produktion i gang, og dermed holde job i gang der skaber penge for mennesker. Alt i alt mener jeg at det må være muligt at skabe en verden der har en smule medmenneskelighed – det skader nemlig ikke. 

fredag den 17. august 2012

Tankevækkende kunst af Pawel Kuczynksi












Jeg er ikke selv meget kunstnerisk, jeg er egentlig heller ikke god til at værdsætte kunst, jeg ved at det er vigtigt for mange mennesker, men jeg har svært ved at sætte mig ordentligt ind i det. Jeg kan ikke sætte mig ned og pointere alle de forskellige fantastiske aspekter som der er ved en kendt skulptur eller maleri, jeg har bare ikke rigtigt øje for sådan noget!

Men man behøver ikke at være dybt kulturel, eller en erfaren kunstgængser for at værdsætte og forstå Pawel Kuczynskis tankevækkende malerier. I dette blog-indlæg vil jeg beskæftige mig med to billeder fra Pawel, som jeg føler, er meget relevante i dag.

Det første billede viser en politiker som er i gang med at give en tale, hans ord bliver opfanget af mikrofonerne, ledningerne fører videre ud til at tykt kloakrør hvor der flyder noget brunt skidt ud af, lige nede i kloakken. 

Billedet repræsenterer jo selvfølgelig politikkernes generelle utroværdighed, hvordan der bliver lovet at alting nok skal blive bedre, hvis bare magten gives til dem, men hvor man ser bagefter, at halvdelen af de lovede ting ikke bliver overholdt. Man kan da sige at det politikkerne lover, er det rene lort, lige til kloakken. 

Såvel som det ses i resten af verdenen ses det også i Danmark. Den nye røde regering har ikke overholdt mange af de løfter som de gik til valg på. Mange af de forslag som de gik til valg på, er røget lige ud i rendestenene.

Hvilket leder mig smukt videre til det næste billede. Et billede der viser noget grønt flydende snavs som flyder ned i en rist der fører til en kloak. Dette er dog ikke et normalt kloaksystem, men derimod mediernes kloaksystem, som billedet så smukt illustrerer ved at gøre risten til en del af en avis.

Man kalder medierne og pressen for den fjerde statsmagt. Den statsmagt som har så stor indflydelse på så mange mennesker. Man skulle tro at en sådanne magtindehaver ville bruge sin magt selvstændigt og ansvarligt, men selvfølgelig nej. Og man ser det endnu engang I Danmark, hvordan der lægges censur over specielle emner, så snart en magtfuld kineser vælger at komme på besøg. Man ser hvordan der bliver lagt fokus på andre emner, for at mindske opmærksomheden på det dårlige ved samfundet, og ved det politikkerne gør. 

Og det er ikke kun i Danmark man ser det, men hele verdenen! Kæmpe store demonstrationer og protester finder sted mange steder i hele verdenen nu, men der er næsten ikke nogen mediedækning? Bliver det styret oppe fra, hvad medierne må skrive? Hvorfor får vi ikke sådan noget at vide?

Man kan også tale om mediers forkerte prioriteringer, og hvordan de simpelthen avler dumhed. CERN kommer frem til at der er 5 sigma niveaus sikkerhed, for eksistensen af den såkaldte gudepartikel, og hvad er forhistorien på yahoo? Noget om Justin Biebers temperament. Meget af hvad medierne skriver er lort. Og Pawel udtrykker det smukt!

onsdag den 15. august 2012



Her i sommerferien var jeg i London, inde for at se de Olympiske Lege med min storesøster. Vi skulle ind og se semifinalen i herredouble og heldigvis kom der et dansk par med i semifinalen. Spillerne fra Danmark var Mathias Boe og Carsten Mogensen og deres modstandere var Chung Jae Sung og Lee Yong Dae fra Sydkorea.

Det var en meget tæt og spændene kamp! Danmark tabte godt nok første sæt med 17-21, men vinder andet sæt med 21-18. Mod slutningen af  tredje sæt ligger de meget tæt i scoringen, men begynder at komme lidt bagud. Den står så 20-20 og mig og min søster bliver helt nervøse, begyndte at trippe en del og fokuserede kun på kampen, men samtidig tænkte vi: ”KOM NU FOR SATAN! 2 POINT MERE! OG SÅ ER DET FINALE!! Den står så 21-20 til Danmark og mig og min søster hepper, som vi aldrig har gjort før! De andre danskere der også var inde i salen gjorde fuldstændig de samme. Boe og Mogensen manglede kun en bold for at vinde. Den vinder de og Boe og Mogensen kaster ketcher til siden og er helt nede på gulvet af glæde! Den danske side af salen skriger og hepper helt vildt! Hepperiet varet længe. Der var den fedeste og bedste stemning i salen, som jeg har aldrig har prøvet før! Man blev helt stolt! Selv Boe og Mogensen var grædefærdige!


Da Boe og Mogensen var nede på knæ fik man bare en følelse over hvor meget de egentlig har kæmpet for under denne kamp og under hele turneringen. Boe og Mogensen har sådan et fantastisk sammenhold og det viser bl.a. dette billed syntes jeg. Det viser bare hvor meget det bare betyder at komme i finalen i OL  efter alt hvad man har trænet og kæmpet for under hele ens badminton karriere. Bare det at være i finalen ville betyde alt, selvfølgelig vil man helst vinde guld, men bare det at være i finalen og så måske få sølv, ville bare være en helt fantastisk følelse alligevel!


En anden følelse jeg fik var at jeg var virkeligt stolt over at være en dansk badmintonspiller! Jeg er virkelig stolt over den måde Boe og Mogensen virkelig præsteret under kampen og i deres karriere. Bare det at et dansk badminton par endelig kom i finalen og kunne have vundet guld i OL, gjorde det en helt vildt stolt! Og jeg syntes at dette billed viser virkelig hvor meget disse to virkelig havde fortjent at komme i finalen! Det at de er lidt bagud i slutningen af 3 sæt og kommer op og  vinder 22-20  viser at de har holdt modet oppe og ikke har tænkt på at de er bagud, men bare forsætter deres mål i at vinde.For mig viser det at de VIRKELIG har kæmpet til det sidste og det synes jeg helt bestemt dette her billed gør!

Efter jeg var inde og se kampen live og samtidig med at have set dette billed på facebook, har dette virkelighed ændret mit mentale spil i forhold til hvad den var før. Jeg vil godt kæmpe til det sidste og vinde nogle turneringer, ikke bare i den nye sæson, men for hvergang jeg skal ind og spille. Fordi sæsonen der lige har været her, har det virkelig gået dårligt. Både til turneringer og holdkampe og det har virkelig sat mit mentale spil ret lavt . Jeg håber at dette billed (ikke i det mindste kampen) også har en virkning på andre badmintonspillere for det har ihvertfald en kæmpe virkning på mig! Jeg gjorde endda dette billed til min baggrund på mobilen, bare som en lille reminder inden jeg skal ind og spille J  

Du kan se slutningen via dette link:http://www.dr.dk/Sporten/OL2012/Badminton/2012/08/04/121532.htm

torsdag den 21. juni 2012

En (ikke) helt almindelig dag på "kontoret"...

Jeg elsker mit job.

Bevares, der er da gode og dårlige dage, og somme tider bander jeg højlydt over at have valgt lærergerningen som profession. For eksempel de dage, hvor eleverne er uforberedte/inaktive/støjende/krævende/#indsætselvandetnegativtadjektiv. Eller de dage, hvor kollegerne er sure, og kopimaskinen er i udu, og kaffekanden er tom, og møderne er dræbende kedelige, og stilebunken er uendelig høj, og... (suk!)

Og så er der de dage, hvor det er en fest at være lærer! En af de dage, hvor jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke sidder bænket bag en computerskærm dag ud og dag ind, men at jeg derimod har et job, hvor ikke to dage er ens.
Sådan en dag var fredag den 18. maj, hvor 2x og 2a tog imod udfordringen om en dag med adventurerace.
Og sådan en dag elsker jeg mit job!

Endnu uvidende om de ventende strabadser...




Samarbejde og fremdrift! (og en tur på skadestuen...)



Flyvende æg og rulleskøjte-Bambi´- gæsterne på Amager Strand fik noget at glo på den 18. maj...










Skriv om et billede

Er det strengt at give lektier for i sommerferien? Muligvis.
Bliver resultaterne værd at læse? Helt bestemt!

Selvom I mest af alt har blikket rettet mod sommerferien - OG jeres årsprøve i dansk den 27/6, ikke mindst - så ligger 3g og venter forude, ligesom x-bloggen trænger til lidt næring.

Næste skriftlige aflevering er indlæg til bloggen, som I skriver i løbet af sommerferien. Overskriften er "Skriv om et billede".
Et billede kan være et fotografi, et maleri, en tegning - valget er jeres.

Skriv om et billede,
  • som betyder noget for dig
  • som forarger dig
  • som har lært dig noget
  • som kan lære andre noget
  • som giver anledning til eftertanke
  • som...?
Et inspirationsindlæg til "Skriv om et billede" er lige på trapperne. Stay tuned... 

Fra antiquephotos.dk

søndag den 29. april 2012

STRAFFEN FOR VOLDTÆGT, HÆVES ELLER SÆNKES?


Se filmen via dette link:
http://youtu.be/50V1whaZVpI


I dag på programmet ”Det runde bord” får du besøg af Lars og Lauge fra Mændenes Hus og
Iben og Annette fra Kvindernes Rettigheder. I dag diskuterer vi endda om straffenlovens § 216 skal sænkes eller hæves."Det runde bord" får du besøg af Lars og Lauge fra Mændenes Hus Iben og Annette

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

I § 216, stk. 1, er straframmen ændret fra 6 år til 8 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002. I § 216, stk. 2, er straframmen ændret fra 10 år til 12 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.





lørdag den 28. april 2012

Berlin…

Tankerne flyver
gir’ mig træng til grin
når jeg tænker på minderne
vi har fra Berlin.

Spænding og forventninger
 der var mange
men jeg sover trygt
og er ikke bange

I drømmen jeg svæver
mens spændingen strammer
det skaber om turen
de bedste rammer

Musik og støj
stemningen var høj
9 timer i bus
men tiden den fløj

Indtrykkene var mange
da vi ramte Berlin
byen var stor
og det skabte smil

Byen skulle ses
mens natten var  ung
skulle nogle bæres hjem?
Ja, og willy var tung

Oplevelser kom
I tusindvis
Turen var ulignelig
med Paris

Vi oplevede og så
mange ting af værdi
rundt omkring i byen
og det ku’ vi li’

Klatring og løb
gav ømhed til dagen
men måske, hvem ve’
det har hjulpet på bagen

Hovedet sku’ bruges
i naturvidenskab
selvom alle var trætte
var det ikke noget tab

Meninger var blandet
om den tyske føde
men så længe der var sprut
kom ingen til nøde

På bussen igen
alle trætte efter turen
jeg ved ikke med jer
men jeg nød hvert fald luren.

Farvel til Tyskland
Vi husker vores minder
For disse er skabt
Iblandt vore venner