Når jeg ser på dette billede, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvor forkert det er at lade mennesker sulte verden over. De store nationer bruger kæmpe pengesumme på at forbedre deres militær og føre krig. Hvis alle verdens lande bare brugte en tiendedel af de penge der går til militæret på at forbedre levestandarderne for verdens fattigste, så ville vi med sikkerhed kunne få reduceret antallet af de mest fattige med 90 % eller mere.

   Vores hjerne er en gammel hjerne i en ny verden. Det må være muligt at gøre op med stenalderhjernens måde at håndtere tingene på, og begynde at tænke på det store billede og ikke mindst vores fremtid. Jeg er overbevist om, at det er både nødvendigt, men også det bedste for menneskehedens fremtid, at behandle hinanden bedre, og stoppe de hjernedøde krige der ingen gavn har for vores fremtid. Det er rigtigt når folk siger at det er i vores natur at kæmpe for en plads i solen. Men at det er en del af vores natur gør det ikke nødvendigvis rigtigt, at trampe på andre for at opnå dette. Og især ikke når man ser på hvordan vores verden ser ud nu. Det er en lidt skræmmende tanke, at vi har nok atombomber til at udrydde menneskeheden i et snuptag. Jeg siger ikke at det vil ske, men det er så langt ude vores krige har bragt os.

   På langt tid kan det måske endda være en god forretning at hjælpe de fattige lande med at komme op og stå, så de kan understøtte deres egen befolkning. For hvis de fattige fik en uddannelse, et job og på den måde penge, så kunne de også købe ting fra de vestlige lande der så kunne holde deres produktion i gang, og dermed holde job i gang der skaber penge for mennesker. Alt i alt mener jeg at det må være muligt at skabe en verden der har en smule medmenneskelighed – det skader nemlig ikke.