Ah. Berlin. En by rig på historie og kultur, et af Europas mest attråede turistmål. Det formodes, at ”Berlin” på et uddødt sprog betyder ”sump”, men dette er nok den sidste glose, der glider over mine læber (og mit tastatur) i skildringen af bjørnenes by. Her er alskens butikker med glamourøse udstillingsvinduer, der lokker med stråleglans og skilte i alle farver og størrelser; her er restauranter og caféer, der ved hvert gadehjørne ihærdigt gør, hvad de kan, for at flirte sig ind på de forbipasserendes pengepung; medrivende lys og lyde overalt, fængslende, bjergtagende, fortryllende. Mennesker af alle slags – høj som lav, tyk som tynd, ung som gammel – mødes og skilles i ét væk, nogle med smil, andre med tårer. Dagen er klar og lys, natten endnu klarere og endnu lysere. Her er liv, her er sjæl, og vigtigst af alt: Man mærker byens åndedrag. Og indpasser ærbødigt sit eget efter det.
Jeg har nu været i Berlin to gange, én gang med grundskolen og én gang på studietur i 2. g, og jeg må sige, at jeg i begge tilfælde havde en fantastisk oplevelse. Specielt vendte jeg hjem fra den seneste rejse med en større åndelig bagage end den verdslige, jeg var kommet af sted med. Noget, jeg i særdeleshed blev ramt af, og som jeg ikke husker fra mit første ophold i byen, var den ufattelige plads. Jovist er Berlin en stor, stor by, men den har flere indbyggere end det halve Danmark, så jeg blev utroligt overrasket over den megen albuerum. Min forventning var, at især det berlinske natteliv ville være lige så tætpakket og lige så højspændt som det københavnske. Men som jeg selv oplevede det (i hvert fald i de dele af byen, jeg færdedes i), var den ting, der først og fremmest herskede, rum. Berlins fortove og veje er meget bredere end Københavns, hvilket uden tvivl virker til at udjævne det store indbyggertal – Christianshavns Torv i København svarer blot til et lille fortov i Berlin. Bygningerne er høje og åbner himlen op for én; luften kommer til dig, du behøver ikke søge den ligesom herhjemme.
På studieturen var det mig derfor en ubegribelig oplevelse at bevæge mig rundt om aftenen og natten, se lysene, mærke den kolde, klare luft rense mit sind og føle, at jeg ejede hele verden, var verden. Nogle stykker fra klassen inkl. mig selv fandt stor fornøjelse i lange gåture gennem det stjernebestrøede Berlin, i hælene på tilfældigheden. Vi så i det dybe, vi så i det høje, vi så bjørne og harer, døde og levende. Vi så omkring os, og byen var både om os og inden i os. Synkrone hjerteslag. Livet var nær.
sump
Jeg har nu været i Berlin to gange, én gang med grundskolen og én gang på studietur i 2. g, og jeg må sige, at jeg i begge tilfælde havde en fantastisk oplevelse. Specielt vendte jeg hjem fra den seneste rejse med en større åndelig bagage end den verdslige, jeg var kommet af sted med. Noget, jeg i særdeleshed blev ramt af, og som jeg ikke husker fra mit første ophold i byen, var den ufattelige plads. Jovist er Berlin en stor, stor by, men den har flere indbyggere end det halve Danmark, så jeg blev utroligt overrasket over den megen albuerum. Min forventning var, at især det berlinske natteliv ville være lige så tætpakket og lige så højspændt som det københavnske. Men som jeg selv oplevede det (i hvert fald i de dele af byen, jeg færdedes i), var den ting, der først og fremmest herskede, rum. Berlins fortove og veje er meget bredere end Københavns, hvilket uden tvivl virker til at udjævne det store indbyggertal – Christianshavns Torv i København svarer blot til et lille fortov i Berlin. Bygningerne er høje og åbner himlen op for én; luften kommer til dig, du behøver ikke søge den ligesom herhjemme.
På studieturen var det mig derfor en ubegribelig oplevelse at bevæge mig rundt om aftenen og natten, se lysene, mærke den kolde, klare luft rense mit sind og føle, at jeg ejede hele verden, var verden. Nogle stykker fra klassen inkl. mig selv fandt stor fornøjelse i lange gåture gennem det stjernebestrøede Berlin, i hælene på tilfældigheden. Vi så i det dybe, vi så i det høje, vi så bjørne og harer, døde og levende. Vi så omkring os, og byen var både om os og inden i os. Synkrone hjerteslag. Livet var nær.
sump
Ingen kommentarer:
Send en kommentar