Jeg glemmer aldrig...

En parkeringsplads med indbegrebet af jubel og ungdom. Et inferno af bøgegrene og båthorn, dunkende diskorytmer, bajere og breezere, liv og latter og en enkelt tåre i øjenkrogen hist og pist. Jeg glemmer aldig den lørdag formiddag, hvor jeg vinkede farvel til 3x.
Det, der for 3x var en stor festdag, var også for mig en helt særlig milepæl, fordi dette var den første klasse, jeg havde ført igennem hele gymnasietiden - fra 1g´s forsigtige, spæde skridt til 3g med de selvsikre armbevægelser, blikke rettet mod fremtiden og den forløsende hue.

Nu er jeg tilbage ved skrivebordet: 1f, 1r... Navnelister uden ansigter passerer foran mit blik. Undervisningsplaner snedkereres og justeres. Forventning, spænding - og en lille smule stress - over det nye skoleår, som banker på.
I derude har også hver jeres forventning og spænding til det liv, som nu tager form for jer alle.
På TG´s parkeringsplads ønskede jeg jer "tillykke". Nu ønsker jeg jer "lykke til" med jeres nye liv.


DET glemmer jeg aldrig!

 

Jeg glemmer aldrig den ubehagelige trykken i brystet den sommerdag i juni. Det føltes som en forhammer havde hoppet op på mit bryst og lagt sig tilrette, og ingenting skulle fjerne den fra dens plads.  Jeg stod 30 meter fra min nabos have sammen med 4 af mine venner. Den lille sølvfarvede bold skinnede igennem hækken og lokkede os, med dens stråler på samme måde som sirenerne gjorde den gang for længe siden. Min nabo brød sig bestemt ikke om børn, ellers som han kaldte dem ”skarnsunger”. Bare tanken om ham fik en kuldegysning til at løbe langsomt ned af ryggen på mig. ”Hvorfor skød jeg dog også den bold over den hæk!”. Jeg kravlede forsigtigt igennem den lille snævre åbning i hækken. Grenene føltes som tusind hænder, som prøvede at trække mig væk derfra, men boldens stråler skinnede i mine øjne, og jeg fortsatte. Hammeren havde nu afbrudt dens hvilen på brystet, og besluttet sig for at slå med hårde stød mod brystkassen. Mine venner var nu forsvundet bag mig, i skoven af hænder, og hammeren slog hårde og hurtigere, for hvert et skridt jeg tog. Jeg satte min fod i den knoldede have, og krøb mig frem, som en mus i skjul for en ugle. Men hvad der skete sekundet efter, ja det glemmer jeg aldrig.

Jeg glemmer aldrig den første dag på TG. Nervøsiteten ved at gå ind i festsalen, og tænke over hvordan de næste 3 år af mit liv skal forekomme. Jeg glemmer aldrig følelsen af at sætte mig i et klasselokale, uden et eneste genkendeligt ansigt. Jeg glemmer ikke følelsen af at føle mig alene. Selvfølgelig var vi alle alene, men alle havde på en eller anden måde en ven i klassen, en de havde gået i klasse eller skole med, men mig.. jeg havde ingen. Heldigvis gik der ikke mange sekunder før at vi alle begyndte at tale sammen, og pludselig følte jeg mig ikke så alene mere. Efter vores første skoledag, kan jeg huske at jeg mødtes med min veninde som var startet i en anden klasse, og vi snakkede hele eftermiddagen om vores rædsel og om hvor skræmte vi var, da vi forlod hinanden i festsalen. Jeg havde savnet hende i løbet af dagen, jeg har altid haft hende ved min side, og lige pludselig, så var hun bare væk. Da jeg endelig kom hjem fra skole fortalte jeg min mor om alt jeg havde oplevet, og da jeg lagde mig i min seng om aften glædede jeg mig allerede til at komme i skole dagen efter. Og det glemmer jeg aldrig..

Jeg glemmer aldrig dengang hvor jeg var syg og lå i min seng. Jeg har været omkring 8 år gammel, og havde det rigtigt dårligt. Min mor sov, og jeg kunne ikke vække hende. Min far var ude på druk. Jeg lå der i lang tid med koldsved og feber. Pludselig kunne jeg høre en komme væltende ind af døren – far. Han var i højt humør og skide fuld. Han væltede 2 gange inden for det første minut, og jeg måtte gå ned for at hjælpe ham. Efter 15 minutter havde jeg fået kæmpet min far og jeg op ad trappen, og sat ham på toilettet, så han kunne sidde og børste tænder. Børste, børste, børste. Til sidst kastede han sin tandbørste op i håndvasken, og så spyttede han alt tandpastavæsken lige ud på gulvtæppet hvorefter han fald ned fra toilettet, og lagde sig til at sove. Dengang glemmer jeg aldrig.

Jeg glemmer aldrig første gang jeg så Felix! Felix gik på min folkeskole, men han lagde aldrig mærke til mig, fordi jeg gik nemlig to klasser over ham. Han var så lækker!! Mums!! Og nu endte jeg i samme klasse som ham, på Gymnasiet. Jeg sidder ved siden af ham lige nu, det for underligt! Jeg husker lige da det jeg trådte ind i klassen, blinkede han til mig, det glemmer jeg aldrig!

Jeg glemmer aldrig min mormors 80 års fødselsdag! Der var blevet brugt mange uger på forberedelserne og det var helt igennem planlagt hvad der skulle ske hvornår på aftenen. Men dette blev dog ikke en realitet. Da de første flasker vin, øl og meget andet sprut blev åbnet begyndte hele familien hele familien at drikke som en i helvede! Ingen var undtaget. Så kom tiden til talerne. Taler var super sjove… - eller det tror jeg i hvert fald. Men dette skyldtes nok mere alle de mængder alkohol jeg havde indtaget inden vi kom så langt på festen.
Da vi kom senere ud på aftenen, sad og jeg og hygge snakkede med min far som var blevet meget fuld. Det var på dette tidspunkt at jeg igennem min kæmpe brandert og mit overdrevne blackout, kunne høre min far fortælle om den dag at jeg blev undfanget i en jacuzzi. Det glemmer jeg aldrig.

Jeg glemmer aldrig den dag hvor mig og min far skulle handle i Føtex i Dragør. Vi købte morgenbrød til morgenmaden følgende dage, grøntsager og kød til dagens aftensmad. Efter vi havde betalt for varerene og lagt dem ned i poser, og så som altid går man jo forbi både kiosken og bageren, tænkte vi på at købe lidt kage fordi min faster var på besøg.

Vi er nummer 5 i køen og imens vi venter, står mig og min far og snakker lidt osv., min far spørger mig så hvad jeg ellers ville have. Jeg kigger så lidt rundt mellem kagerne for at finde ud hvad jeg ville have. Jeg siger så til min far at det kunne være meget lækkert med nogle hindbærsnitter, men der er kun 2 tilbage - og vi var flere derhjemme – overvejede vi at vi skulle tage hindbærsnitterne eller ej.

Da vi så er nr. 2 i køen er der en kvinde der bestiller nogle romkugler og en jordbærkage. Bageren spørger kvinden om der er noget hun ellers kunne tænke sig. Kvinden tænker lidt og siger: ”tjo…ja… Måske skulle vi tage nogle hindbærsnitter?”. ”Hvor mange?” Kvinden siger: ”2” og kigger derefter på mig og min far med et underligt smil. Mig og min far står og kigger lidt på hinanden og tænker: ”wtf…. Var der meningen eller??”.

Da kvinden så går kigger hun endnu engang tilbage på os og med smilet på igen. Min far spørger så bageren om der er flere hindbærsnitter tilbage. Bageren siger så at de står i ovnen og er færdige om lidt. ”Fryd” tænker både mig og min far og griner samtidig. Nu troede kvinden, at siden det var de ”sidste” hindbærsnitter tilbage og hun var foran os så ville hun lige føle sig smart i at nu var hun foran os i køen… Mærkelig kvinde…
Det glemmer det aldrig..