Nytårsforsæt

Intentionen om at lave sig et nytårsforsæt hvert eneste år er da egentlig meget god, og motivationen, samt troen på, at det netop dette år skal lykkedes én at holde det, er der altid, - især når man efter adskillige glas champagne, drøfter det med vennerne nytårsaften. Ideen er jo sød; ”i det vi tager hul på et nyt år, vil jeg lægge alle mine dårlige vaner bag mig, og stræbe på ny efter at blive det mennesker jeg ønsker at være.”

Kan det overhovedet lade sig gøre? Det kommer selvfølgelig også an på om forsættet er "stort" eller "lille". Allerede 1. Januar falder mange mennesker i, for tømmermændene efter gårsdagens herligheder kureres altså bedst med den allersidste smøg, og allersidste cheeseburgermenu fra mac'en med en ekstra stor sukkerholdig cola, selvom det ikke engang er 24 timer siden disse blev gjort forbudt…. Ja, langt over halvdelen af de tusinder nytårsforsæt der laves i Danmark denne særlige aften, bliver allerede brudt kun halvvejs inde i januar måned.

Men hvorfor er det så, at vi alligevel vælger at lave sådan et mål, hver evig eneste år, selvom vi ved at kun er de færreste der kan holde det, og at vi ”skuffede” må acceptere nederlaget endnu et år? Det giver stof til eftertanke, for personligt ved jeg, at jeg ville have svært ved at ændre en indøvet vane fra den ene dag til den anden, og pludselig skulle vågne op som et nyt og forbedret menneske. Alligevel hører det sig til, og jeg har meget stor respekt til de mennesker det faktisk lykkedes for, for de findes jo også!

Det gør mig glad at tænke på, at man tør udfordre sig selv den ene gang om året, og gøre op hvad der kunne gøres endnu bedre næste år. Det er dejligt at folk har lysten, viljen, og ikke mindst modet til sådan en årlig selverkendelse. Så selvfølgelig vil jeg da også lave mig et nytårsforsæt – det skal man jo (!) – og i år skal mit nytårsforsæt helt sikkert være, at genoplive min halvvisne kaktus, og blive så ansvarsfuld at jeg rent faktisk kan holde liv i den helt indtil næste nytårsaften.