Advarsel: Dette indlæg er baseret på personlige oplevelser og kan derfor være uden interesse for læseren.
Det er altid morsomt at tænke på, hvordan folk opfatter ting forskelligt, afhængigt af deres egen baggrund. Men det er i særlig grad interessant, når baggrunden virker helt modsat af, hvad man måtte forvente.
De konkrete eksempler jeg vil skrive om, stammer fra engang jeg optrådte med et reb-trick i Magisk Cirkel (det samme trick, som jeg viste til TG’s fødselsdag). Efterfølgende var der adskillige af de andre medlemmer (professionelle tryllekunstnere :)), der kom hen til mig og roste mig for min måde at vise tricket på. Det overraskede mig en del, hvor begejstret en modtagelse tricket fik, for jeg havde selv indtryk af, at det blot var standarden inden for reb-trylleri. Men de andre tryllere syntes tilsyneladende at se en del nye og friske inputs i tricket, selvom jeg ikke selv mente at have ændret på det. Men da jeg viste tricket på skolen, var der blandt de mange, der kommenterede på det, særligt én, der mente, at jeg havde stjålet tricket
direkte ud af Rune Klans repertoire (hvilket jeg blankt kan afvise). Dette viser en pudsig forskel på oplevelsen af den samme ting, der afhænger af opleverens baggrund – i dette tilfælde forholdet til trylleri. Men det egentligt pudsige er det, at folk, der må forventes at kende til – og måske endda selv have arbejdet med – et bestemt emne, faktisk kan være langt mere forbløffede,
end folk, der sandsynligvis intet kendskab har til sagen overhovedet.
En anden ting hænger sammen med, at jeg på enderne af de reb, jeg bruger i tricket, har sat rød
tape. Det var noget de andre tryllere bemærkede med et lille ”men”, fordi det i deres øjne fik rebene til at se snyde-agtige ud – de sagde, at det lignede deciderede trylle-reb, hvilket er en tanke, man selvfølgelig frem for alt vil undgå, at publikum får. Men sjovt nok er der aldrig nogensinde nogen, der ikke selv tryller, der har nævnt det for mig, hvorimod stort set alle tryllekunstnere gør mig opmærksom på det.
Grundet blog-indlæggenes skrappe størrelsesbegrænsning er det ikke min hensigt at hæve mig fra det redegørende plan og analysere ovenstående nærmere. Mit håb er derfor, at jeg har frembragt bare et lille ”hmm” hos hvem, der end måtte give sig tid til at læse dette, og at læseren vil tage sig yderligere tid til at drage sine egne konklusioner. (Det er måske i virkeligheden også sjovere sådan …)
Det er altid morsomt at tænke på, hvordan folk opfatter ting forskelligt, afhængigt af deres egen baggrund. Men det er i særlig grad interessant, når baggrunden virker helt modsat af, hvad man måtte forvente.
De konkrete eksempler jeg vil skrive om, stammer fra engang jeg optrådte med et reb-trick i Magisk Cirkel (det samme trick, som jeg viste til TG’s fødselsdag). Efterfølgende var der adskillige af de andre medlemmer (professionelle tryllekunstnere :)), der kom hen til mig og roste mig for min måde at vise tricket på. Det overraskede mig en del, hvor begejstret en modtagelse tricket fik, for jeg havde selv indtryk af, at det blot var standarden inden for reb-trylleri. Men de andre tryllere syntes tilsyneladende at se en del nye og friske inputs i tricket, selvom jeg ikke selv mente at have ændret på det. Men da jeg viste tricket på skolen, var der blandt de mange, der kommenterede på det, særligt én, der mente, at jeg havde stjålet tricket
direkte ud af Rune Klans repertoire (hvilket jeg blankt kan afvise). Dette viser en pudsig forskel på oplevelsen af den samme ting, der afhænger af opleverens baggrund – i dette tilfælde forholdet til trylleri. Men det egentligt pudsige er det, at folk, der må forventes at kende til – og måske endda selv have arbejdet med – et bestemt emne, faktisk kan være langt mere forbløffede,
end folk, der sandsynligvis intet kendskab har til sagen overhovedet.
En anden ting hænger sammen med, at jeg på enderne af de reb, jeg bruger i tricket, har sat rød
tape. Det var noget de andre tryllere bemærkede med et lille ”men”, fordi det i deres øjne fik rebene til at se snyde-agtige ud – de sagde, at det lignede deciderede trylle-reb, hvilket er en tanke, man selvfølgelig frem for alt vil undgå, at publikum får. Men sjovt nok er der aldrig nogensinde nogen, der ikke selv tryller, der har nævnt det for mig, hvorimod stort set alle tryllekunstnere gør mig opmærksom på det.
Grundet blog-indlæggenes skrappe størrelsesbegrænsning er det ikke min hensigt at hæve mig fra det redegørende plan og analysere ovenstående nærmere. Mit håb er derfor, at jeg har frembragt bare et lille ”hmm” hos hvem, der end måtte give sig tid til at læse dette, og at læseren vil tage sig yderligere tid til at drage sine egne konklusioner. (Det er måske i virkeligheden også sjovere sådan …)
Mit eneste mål var at dele en tanke, og det er hermed gjort.
Tak, fordi du deler! Du har i hvert fald frembragt et lille "hmm" hos mig. Især fordi jeg ikke har set det omtalte trick. Det må jeg have til gode, for hvad tryllerier angår, er jeg ikke særlig svær at imponere! Min kritiske røst luftes i stedet, når jeg retter danske stile ;-)
SvarSlet