Hvad er godt og ondt?

Jeg har lige læst den østrigske Natascha Kampusch’s bog ’3096 dage’, som omhandler de 8 ½ halvt år hun blev holdt fange af Wolfgang Priklopil i en underjordisk kælder.

Natasha Kampusch og Wolfgang Priklopil.
Her kan man se Natashas værelse under de 8 år
i fangeskab.

Den 10årige Natascha Kampush vej til skole, da Wolfgang trak hende ind i en hvid varevogn. Da Natascha var fanget i et halvt år i 1998, beslutter gerningsmanden at ’dekorere’ fangehullet på knap fem kvadratmeter. Hun får selv lov at vælge, at det skal være sartrosa savsmuldstapet, ligesom på soveværelset derhjemme. Hver aften de næste mange år lukker hun øjnene, når hun er kommet i seng, strækker hånden ud og lægger den på tapetet.

Denne konstruktion af ’sit tidligere liv’ hjalp meget på Nataschas psyke, specielt under de voldsomme fysiske angreb fra Wolfgang. Det blev engang så blodigt, at Wolfgang kastede en skarp køkkenkniv efter hende og ramte hendes knæ, så blodet flød ud. Selvom hun levede en tilværelse fyldt med isolation, smerte og ensomhed, fandt hun dog sin styrke til at flygte som 18årig og befriede sig selv fra elendigheden. Wolfgang begik selvmord samme aften Natascha flygtede.

Medierne

Selvom Nataschas historie var unik, rædselsfuld og inspirerende var medierne i 2006 stadig kritiske overfor hendes dømmekraft, og beskrivelserne af Wolfgang Priklopil.

Hun blev hurtigt diagnosticeret Stokholms-syndrom, hvor ofrene udvikler et positivt forhold til deres bortfører.
»Tilnærmelsen til gerningsmanden er ingen sygdom«, skriver hun.

»At skabe sig en kokon af normalitet er intet syndrom. Tværtimod. Det er en strategi til at overleve i en håbløs situation – og mere tro mod virkeligheden end den platte kategorisering af gerningsmænd som blodtørstige uhyrer og ofre som hjælpeløse lam, som samfundet ynder at lade det blive ved«.

Disse citater hentyd til menneskets natur som medierne prøvede at ignorere. Hellere en spændende artikel som fordrejede Wolfgangs person, og protrætterede en ond, hensynsløs og blodtøstig skabning. Natascha blev en hjælpeløs pskiskssyg person, som ikke vidste hvad hun udtalte sig om.

Men medierne glemte, at selvom Wolfgang torturerede Natascha, var han også den eneste som skaffede hende mad, den eneste hun snakkede til og den eneste at holde af. Natascha blev også rystet over selvmordet.

Kategorisering af mennesker

Problematikken med kategoriseringen mennesker som den gode eller onde synes jeg, er meget vigtig at komme til livs. Wolfgang Priklopil var et menneske. Et menneske som trivedes omkring vores samfund før og under Nataschas fangeskab. 

Spørgsmålet om hvorfor kunne denne episode ske? Er vigtigere end hvordan det kunne episoden ske ? Hvordan episoden skete, omhandler kun de fysiske elementer i bortførelsen herunder omgivelserne. Hvorfor det skete dækker en mere filosofisk og flydende forklaring. Jeg husker, at Wolfgang adskillige gange snakkede om Nataschas og hans fremtid. Natascha skulle være slaven i forholdet. Natascha skulle gøre rent hjemme, handle ind og tage på skiferier med ham. Altså det Wolfgang inderst inde ønskede, var en person han kunne knytte sig til, en person at danne et afhængighedsforhold med. En partner som følger én på livets gang, i stedet for ensomhed og isolation som samfundet fordømmer. Wolfgangs plan var altså en human og simpel bestræbelse. Wolfgang var altså ikke et ondt monster, men et misforstået psykisksyg menneske som prøvede at tilpasse sig samfundet.

Hvem er vi ?

Denne bog fik mig til at reflektere over mennesket som helhed. Hvem er det egentlig omgiver os med? En Wolfgang Priklopil findes omkring os, som vi egentlig accepterer uden at vide det. Disse psykisksyge mennesker bliver gjort ofre for medierne, og identificeres som bizarre nærmest umenneskelige skabninger, men ironisk nok, er en del af samfundet som du og jeg lever i…

Bogen også gjort mig opmærksomhed på, at alle individer er forskellige. Jeg mener også, at den eneste måde man kan definere mennesket på, er ved hjælp af grundlæggende begreber såsom angst, frihed, identitet og ensomhed. Menneskets handlinger kan forblive uforklarlige. Man kan forstå, at Wolfgang’s handlinger var af angsten for isolation og ensomhed, men hvorfor en 10årig lille pige skulle løse problemet forbliver uforklarligt.

Men samfundet vil have orden på tingene, de onde er onde, og de gode er gode, og dem, der vil pille ved de grænser, får smæk. ..