Efter at have læst bogen halvdelen af De Dødes Bibloitek af Glenn Cooper, er jeg begyndt at tænke lidt over hovedteamet.
I bogen efterforskes en række uforklarlige mord, som har én ting tilfældes, alle ofrene har modtaget et postkort et par dage før deres endeligt. På den ene side en håndtegnet kiste og den anden datoen for deres død.
Tænk engang ikke at kunne bestemme over sig egen død – personligt vil jeg gerne selv blive gammel, sige til mig selv at jeg er parrat og så dø. Men sådan er det ikke for de mennesker i bogen. De fik lov at kende datoen, for så bare at vente på dagen. Det ville nok være det jeg frygtede mest: at vide at jeg have et år tilbage.
Hovedpersonen i bogen er FBI agent, hvis liv ikke er det bedste. Det er bedst sagt ved at falde sammen: alkohold hælder han i sig, efter kæresten er gået fra han. Hans eneste mål er at nå pensionen om 6 måneder.
Ibogen tages teamerne liv, død og skæbne op. Noget jeg synes man kan sammendrage til meningen med livet eller hvad er målet med livet. Et spændende og ret skræmmende udtryk.
Hvis meningen med livet er helt dyrisk: at føre arten videre. Så ville jeg påstå at vi mennesker klare os elendigt. Ja vi bliver flere og flere, men samtidig udpiner vi jorden fra alle råstoffer. Vi giver en faldefærdig jord videre til vores egne børn.
Men det er jo godt at vi er så civilatiseret at vi har politikere. Mennesker som kan lede og få tråffet de rigtige beslutninger. Nogle mennesker som jeg synes er være end ejendomsmægler og brugtvognshandlere. Faktisk hader jeg dem. De er ufattelig dumme at høre på, de snakker uden om og det eneste de tænker på, er hvordan de bliver siddende i deres lille stol. Tænk bare på det seneste klimamøde. Her ligger nogle af dem at sover imens mødet er i gang? De har været i gang i over 2 uger og hvad har de fundet ud af?
At alle lande skal gøre noget for at reducere CO2 udspilet.
Flot for det vidste vi jo ikke i forvejen.
"Men så er det jo godt, at vi er så civiliserede, at vi har politikere." - Et skoleeksempel på ironi. Ironi er et meget stærkt virkemiddel, og når en skribent/forfatter anvender ironi, giver det en markant effekt på teksten. I dette tilfælde understreger det bloggerens lede ved politikere og frustration over menneskehedens uduelighed.
SvarSletHvis alle mennesker er så passive og løgnagtige og håbløse, som det beskrives i indlægget, ja, så ser det vitterligt sort ud for os og de kommende generationer.
Men der ER også håb. Jeg ser mange omkring mig, som tager ansvar i stort og småt. Jeg møder gymnasieelever med engagement og idealisme. Jeg tror endda, jeg kender en ansvarlig ejendomsmægler ;-)
At skrive et blogindlæg som det ovenfor er i hvert fald et sted at starte, hvis man vil være med til at påvirke klodens fremtid positivt.
Mange bække små, gør stor å. Hvilke små bække bidrager I andre med?