Theater stykket – Goebbels time. 

Stykket handler om Joseph Goebbels, som også bliver omtalt som verdens første ”spindoktor”. Ved indgang til stykket udleveres en lille notes blok, lyset i salen slukkes derefter og så pludselig er man efterladt i mørket og stilheden spreder sig.
Stilheden brydes af en serie af høje brag, langsomt fra bag et bord, rejser Joseph Goebbels som bliver spillet af Ina-Miriam Rosenbaum. Med rædsel malet i ansigt, rejser han sig langsomt, og fortsætter sit arbejde. Tyskland er blevet slået i krigen og kun de sørgelige rester af det tyske Nazi regime er tilbage, alt imens kæmper en fortvivlet Joseph Goebbels på at finde en mulighed for at indføre et nyt herredømme. Denne mulighed vil snart tilbyde sig, for med et bliver hele salen lyst op og Joseph Goebbels for øje på publikum, i hans øjne potentielle nye rekrutter.
I starten bliver der lagt blødt ud og vi starter med at høre en tragisk historie om Goebbels barndom, hvordan han blev drillet af alle andre med hans ben og hans højde. Med tiden ændrede tingene sig og Goebbels blev en mand med en ufatteligt magt. Langsomt bliver hans intentioner mere og mere synlige, vi skal bruges til at danne hans nye hær.
Inden længe er vi en del af teaterstykket og fungere som dukker i et dukkespil. Efter ganske kort tid er vi under indflydelse af propaganda, ikke nok med at vi blindt modtager ordre for Goebbels så som at marchere, rejse sig og sidde igen. Nej, den manipulation der foregår rækker endda så langt at publikum ender med at stå og heile alt imens vi marchere. Publikum bliver også bedt om at udpege sine kammerater hvis de er ”anderledes” , og også udpege vores lære.
Det uhyggelige er hvor modtageligt ens sind egentligt er overfor propaganda, da alle allerede var klar over at vi skulle ind og se et stykke om propaganda, og alligevel bliver enhver form for morale midlertidigt lagt på hylden, og der blev deltaget i noget så frastødende som at heile. Personligt har dette stykke været noget af en øjenåbner og jeg begynder at overveje hvor meget den tyske befolkning egentligt forstod dengang, og hvor meget man egentligt gerne vil være en del af noget større, eller i det mindste vide at du er en del af ”flokken”.
Det eneste skuffende aspekt var at der blev lagt et alt for stort fokus på at gøre stykket komisk, da det er et ekstremt alvorligt emne man berører. Man burde måske overveje at lade være med at prøve at gøre noget så seriøst sjovt. Alt i alt var det et dog et rigtig godt stykke, og Ina-Miriam Rosenbaum virker ved første øjenkast ganske håbløs, men dette syn på hende vil hurtigt ændres hvis du ”deltager” i Goebbels time. Hun er en super dygtigt skuespiller og har faktisk vundet en Reumert for bedste kvindelige hovedrolle.
Det var en rigtig god - og provokerende - oplevelse at have jer med i teatret. Det glæder mig, at I blev "rystet" en lille smule, for spørgsmålet er jo:
SvarSletKunne det ske igen? Kunne vi moderne mennesker havne i en situation, hvor vi lader os styre af en velsmurt propagandamaskine?
Hvad tænker I?
Personligt tror jeg tror, at befolkningen er blevet for oprørsk til at lade sig undertrykke på samme måde igen.
SvarSlet