onsdag den 4. januar 2012

Pans Hemmelighed

Jeg har hørt og læst Pans Hemmelighed som er skrevet af Michael Katz Krefeld. Hvis jeg skal beskrive bogen meget kort handler den om bortførelse og voldtægt af små drenge. Bogen fangede mig rigtig meget fordi den handler om en skizofren morder som tror han er Peter Pan og at han reder de små drengebørn for at blive voksen.
Gør det historien mere uhyggelig hvis der er blandet en uskyldig fantasi figur ind i det hele?
Jeg syntes at historien bliver mere uhyggelig fordi det er en børnehistorie, som vi alle kender og de fleste elsker, og så nu er blevet et udgangspunkt for en morder. Det at morderen tror han er Peter Pan for mig faktisk til at se lidt anderledes på ham, i mine øjne for jeg faktisk lidt medlindenhed med ham fordi, han selv tror at han gør en gerning i den gode sags tjeneste. Det kan det godt være du tænker at jeg er lidt sindssyg når jeg kan få medlidenhed med en morder, men jeg tror at grunden til at jeg for medlidenhed med ham er nok fordi at han er skizofren og ikke rigtig kan se det forkerte i det han går og laver.
Jeg blev færdig med min lydbog den 22. december, som også er dagen Amagermanden fik sin dom. Amagermanden blev kendt skyldig i 2 drab og 6 voldtægter, hvad har kørt igennem hovedet på den mand imens har begået de forbrydelser!?
Jeg er rimelig sikker på at han ikke har haft en sygdom eller en anden grund til at tro at han har ”hjulpet” sine ofre på nogen måde.  Amagermanden har jo godt vidst hvad han har gjort var forkert, det har den skizofrene morder ikke, han har troet at det var Peter Pan som bare havde taget de små drenge med til Ønskeøen og beholdt dem der. 

1 kommentar:

  1. Somme tider kan man synes, at verden er lettere at overskue, hvis man kan inddele den i sort og hvid. Et eksempel: Man hader en morder, fordi han har taget et andet menneskes liv.
    Men en morder er jo også et menneske. Som måske selv er et offer? Hvis man, som morderen i "Pans hemmelighed" er skizofren, fjerner det så en del af ansvaret og skylden fra morderen? Er der sider af Amagermanden, som man kan føle sympati med på trods af de uhyggelige forbrydelser, han har begået?
    Svære - men også nødvendige - overvejelser, tænker jeg. For tilværelsen er jo meget mere end blot sort og hvid...

    SvarSlet