tirsdag den 3. januar 2012

Ville du sige ja til et liv som lejemorder?


Romanen ”Paganinikontrakten” er følger på Lars Keplers berømte roman Hypnotisøren. Vi følger den kendte karakter, kriminalkommissær Joona Linna. Han skal igen opklare et mysterium angående mord, men denne gang er det en usædvanlig sag. Da general direktøren for inspektionen for strategiske produkter har hængt sig selv i sin lejlighed, en ung kvinde myrdet på en båd, og hvor hendes ældre søster tvinges på flugt med sin samlever, for at ikke lide den samme forfærdelige død, tager Joona Linna hånd om sagen.

Der afsløres først senere i bogen, hvilken sammenhæng der er imellem selvmordet, mordet, og flugten, da Joona Linna opdager, at der er en lejemorder på spil. Men hvad gør, at man vil bruge sit liv på at arbejde som en lejemorder? Det er et højst mærkværdigt arbejde, og ikke noget man vil fortælle videre til sine nærmeste og bekendte. At være lejemorder betyder, at man er villig til at tage imod ordrer, om at såre andre mennesker mod betaling af en sum penge til gengæld. Det kræver, at man er villig til at sætte sit eget liv på spil. Det betyder, at man må opgive sit eget liv, sine relationer til andre mennesker, og sikkerheden.

Jeg undrer mig over, hvordan det må være at være trænet til at være lejemorder. Om disse mennesker ved hvad de går ind til, eller om de ikke har kendt til andet end liv og død? For mig ser jeg livet som lejemorder som et ensomt liv, hvor man ikke kan involvere andre mennesker. Man kan ikke have et nært forhold til nogen af hensyn til pårørendes sikkerhed. For hvis andre mennesker indblandes, sætter man ikke kun sit eget liv på spil, men også deres liv. Hvordan er det mon at leve et liv, hvor man skal skjule sig for sine fjender? Hvordan er det at være frygtløs for livets konsekvenser? Hvordan kan man formå at dræbe et andet menneske i koldt blod, som man absolut ingen relation har til? Og mest af alt, hvor stor er aktiviteten af lejemordere i vores verden? Der er krige, problemer mellem mange lande og store bander, der har ulovlige handler. At lejemordere eksisterer i denne verden jeg lever i, er ikke noget jeg egentlig har tænkt på før nu. For det var jo bare noget man så i actionfilm, og ikke noget man kunne forstille sig i sit ellers ganske sikre normale teenageliv med familie, venner, skole og arbejde.

1 kommentar:

  1. Det, at tage et andet menneskes liv, er den ultimative forbrydelse.
    Der er ikke noget at sige til, at det uhyggelige (og heldigvis utraditionelle) job som lejemorder er et yndet omdrejningspunkt i fiktionens verden. Tanken om lejemordere er frastødende - og måske også lidt fascinerende, for som du er inde på: Hvad mon de tænker? Hvorfor har deres liv taget lige den drejning? Hvor er de henne...?

    SvarSlet