Højt at flyve - dybt at falde

Frida Kahlo- 'The suicide of Dorothy Hale' 1938-1939

Frida Kahlo

Frida Kahlo…

 Mexicos ikoniske surrealist, kommunist en stakkels handikappet kvinde med ægteskabsproblemer, eksotisk, mystisk.  Jeg kunne blive ved, men med disse ord kan beskrive Frida Kahlo (1907-54) korte, men kompliceret, smertefulde og lidenskabeligt liv. Som blot 18årig blev hun invalideret ved en trafikulykke. Derfor gennemgik hun talrige operationer. Hun var gift med Diego Rivera, mexicansk maler, som hun levede et indviklet liv  med utroskab, skilsmisse og genforening. 

                                                                                                                            

Da hun begyndte at male surrealistiske billeder siges det, at hun malede sin egen virkelighed, sin egen skæbne i et ”sprog” inspireret af den farverige og symbolske mexicanske kultur. 

I sine motiver behandler hun ofte temaer som lidelse, splittelse og længsel.

 Jeg syntes, at’ The Suicide of Dorothy Hale’ er et billede der siger mere end 1000 ord. Det vakte mig stor interesse. Da jeg nærstuderet billedet  fandt jeg ud af, at den faldende kvinde i klædt hvid kjole ’omfavnet’ af skyerne/himmelen, er den samme kvinde i sort kjole liggende på jorden udtryksløs og blødende. Jeg er i sær fascineret af kontrasterne der findes på billedet. Den sorte og hvide kjole, himmel og jord, de mørke og lyse farver. Alt dette giver mig associationer omkring liv og død. To vidt forskellige begreber der alligevel bliver ”forenet” på dette billede.

Dorothy Hale

Men billedet er ikke ”bare” et fantasifuldt mesterværk af Frida Kahlo. Dette billede blev inspireret af den smukke amerikanske skuespiller Dorothy Hale (1905 – 1938), som begik selvmord. Det siges, at hun sprang ud over sit daværende hotels vindue. Pga.  Hales profession og udseende, blev introduceret til den høje sociale klasse og luksuriøst liv. Desværre havnede hun i finanskrise, som resultatet af hendes mands død, dårlige affærer/forhold og lån.

Jeg synes, at Dorothy Hales historie fungerer ikke blot som et ”minde” af skuespilleren. Billedet kan sagtens relateres til andet. Hvis der tages udgangspunkt i Hales liv, blev hun ”fanget” af det glamourøse liv, hvor hun til sidst måtte indse, at festen snart var forbi eller som hun udtrykt inden hun begik selvmord :  'Well that's the end of the vodka. There isn't anymore.”  Dette billede og historien bag, kan forbindes til den menneskelige vildledelse. Tilpasningen af nye omgivelser og miljøer kan generelt fører til en form for fortabelse og fangenskab. Den hårde kamp om ”overlevelse” kan ende med identitets kriser, og i værste fald som Dorothy Hale på billedet, i sort kjole udtryksløs, blødende og død.

Ja, som billedet tydeligt illustrer er det højt at flyve, men dybt at falde…

Otto Frellos verden

Hvis der er en malers univers der kan fænge mig, er det den danske illustrator og kunstmaler Otto Frellos. Den første gang jeg stiftede bekendtskab med hans malerier, var i Helligåndshuset i  København for et par år siden. Otto Frello, en tynd, ældre herre med hvidt hår, gik selv rundt blandt gæsterne til hans udstilling og snakkede lystigt med gud og hver mand. Han havde en varm personlighed og jeg synes det var fedt at han var så nede på jorden. Kombinationen af hans søde væsen og hans kunstneriske evner gjorde at jeg købte hans bog ” Otto Frello – den ukendte maler”

Det man ser i en bog, er dog ikke det samme som at stå og kigge på malerierne. Hvis man kigger efter, er der på det øverste billede ”To Kvinder” små sommerfugle og jeg husker tydeligt forundringen hos mig og mange andre, da vingerne på disse pludselig baskede engang imellem. Det er dét der er så forunderligt. Man ser på hans malerier og ser helheden, men det er ikke dét der er pointen. Pointen er helt basalt at man stopper helt op, og giver sig selv tid til at se de bittesmå detaljer, der tilsammen danner netop den helhed. Det er her man opdager Peter Plys og hans venner i baggrunden !!

Det midterste billede, som hedder ”Stormvejret”, kan jeg godt lide, fordi det fortæller en brøkdel af en historie, som man selv har lyst til at digte videre på. Hvem og hvad er det ude i vandet? Hvad laver de fine kvinder alene? Hvad er der sket med båden? Samtidig bruger Otto Frello rigtig mange små detaljer kombineret med et farvespil, der drager øjnene.

Det nederste billede er et fotografi af Otto Frello selv foran hans maleri " Den Lille Havfrue". Sidste gang han udstillede, nemlig i 2009, var han 85 år. Rimelig imponerende..

Så alt i alt, hvis I en dag falder over et billede af Otto Frello - så kig lige en ekstra gang (;

Krigens Ansigt

Krig. Ifølge definitionen, en vedvarende organiseret og bevæbnet konflikt. Begrebet har sat mange forskellige negative følelser i gang, men ingen overraskelse, når man har fået en idé om dens konsekvenser.

Salvador Dali har på sin egen måde valgt, at illustrere konsekvenserne ved dette maleri:

Og maleriet lader tilskueren virkeligt føle smerten. Med andre ord, er det et ret så skræmmende syn.

I en flad, skummel og isoleret "ørken", springer et så frygtindgydende, skræmmende og mystisk kreatur lige i øjnene på en. Fryser enhver sjæl til øjeblikkeligt, hvor der ikke mærkes andet end den ætsende følelse af at det værste man kan finde i universet, står en ansigt til ansigt. Med munden, og hvad der burde være øjnene, formet som det mest rædselsfulde ansigt man har set i et stykke tid. Og med slanger, som står klar til at fortære en som piratfisk, ved man at man ikke har en chance. Men det mest afskyelige og skræmmende ved dette så skræmmende væsen, er dets uendeligt mange smadrede kranier, som alle ser uhyggeligere ud, for hvor mindre de er. 

Alle disse følelser, i et kort sekund. 

Hele hovedet i subjektiv form, repræsenterer død og forfald. Så det er ikke så overraskende, at hovedet ligner noget der står klar til at forårsage smerte og død i store mængder. Men at hovedet fortsætter med at reproduceres i en al uendelighed viser, at selve maleriet symboliserer død og forfald, i en evighed. 

Men efter man er blevet for træt til at lade gyse over billedet, begynder man sjovt nok med at undre sig over, hvorfor hovedets (og dets uendelige dobbeltgængere) humør er så elendigt. Man får endda lidt medfølelse og begynder med at tvivle over, om det egentligt er hovedet, der er monstret.

Hvad nu hvis det er hovedet, der er ofret?

Hvad hvis Krigens Ansigt ikke føler andet end melankoli, forfald og smerte, frem for ondskab?
Hvad nu hvis det flydende nederst til højre på billedet er blod fra mødres børn, og at Krigens Ansigt sørger over dette tab?

På trods af at maleriet er så bizart, var Dalis formål ikke, at gøre mennesker utilpas. Formålet var, at give mennesker en illustration, over hvad krig har at give: ikke meget andet end død og elendighed.

Tilstedeværelse

Tænk hvis du kunne bide sådan i et æble! Tænk dig at tage en stor, glad bid og efterlade den kærligste hilsen som aftryk. Ville du så bare tage dig en ny saftig mundfuld, eller ville du sende hilsnen videre?

Det er stort set ligegyldigt, hvad vi foretager os; vore handlinger efterlader spor. Nogle gange planlagt, andre gange efter tilfældighedernes spilleregler. Én regel er dog bestandig: Lad være med at slette dem. For hvis du ikke tillader andre at mærke de aftryk, du sætter på din omverden, så er din tilstedeværelse spildt, og ingen kan kende dig. Du er den, du er, på grund af de ting, du gør, og de virkninger, gode som dårlige, det har på andre. Uden handlinger, der gør indtryk og forårsager forandring, kan du ikke kalde dig for dig.

  Hvis du tisser dit navn i sneen, for dernæst at strø salt ud, så har det ikke været til glæde for andre end dig selv – det kaldes ensomhed. Hvis du får en tatovering et sted på kroppen, der er dækket af tøj, så ved kun du, hvordan du i virkeligheden ser ud – det kaldes en hemmelighed. Hvis et kærestepar ridser et hjerte med deres initialer i barken på et træ dybt inde i skoven, hvor ingen kan se det, så har det ikke nogen værdi – det kaldes ironi.
  Skriver du et digt, så lad nogen læse dine tanker, selvom du ikke er digter. Maler du et billede, så lad nogen se dit sind, selvom du ikke ved, hvordan man lægger skygger. Synger du en sang, så lad nogen høre din smag; bager du en kage, så lad nogen smage dit værk; oplever du noget spændende, så fortæl nogen om det. Sårer du nogen, så sig åbent og ærligt, at du ikke kan lide personen, eller at det ikke var med vilje. At skjule de små og store ting, der gør dig til den, du er, er at skjule dig selv. Og at skjule dig selv er selvmord.
  En verden, hvor man kan lade sine mærker bestå, gode såvel som dårlige, er en verden uden skam og en verden fuld af ærlighed og åbne hjerter. Lad os se dit inderste jeg, lad os elske dig på godt og ondt for den, du er, og tilgive dig for det, du gør galt – eller i det mindste hade dig med hånden på hjertet, så vi alle ved, hvordan landet ligger. Vis dig selv og dine fodspor frem, så vi kan finde vej til dit sande jeg.

Hvis du bider af et æble, og aftrykket, hvor usandsynligt det end synes, har form som et hjerte, så blæs på din sult for en stund og send æblet rundt. Lad verden se det! Lad os se dit mirakel!

Du må også gerne skære hjerteformen ud med en kniv – vi vil stadig blive glade for at se det.

Når jeg ser på dette billede, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvor forkert det er at lade mennesker sulte verden over. De store nationer bruger kæmpe pengesumme på at forbedre deres militær og føre krig. Hvis alle verdens lande bare brugte en tiendedel af de penge der går til militæret på at forbedre levestandarderne for verdens fattigste, så ville vi med sikkerhed kunne få reduceret antallet af de mest fattige med 90 % eller mere.

   Vores hjerne er en gammel hjerne i en ny verden. Det må være muligt at gøre op med stenalderhjernens måde at håndtere tingene på, og begynde at tænke på det store billede og ikke mindst vores fremtid. Jeg er overbevist om, at det er både nødvendigt, men også det bedste for menneskehedens fremtid, at behandle hinanden bedre, og stoppe de hjernedøde krige der ingen gavn har for vores fremtid. Det er rigtigt når folk siger at det er i vores natur at kæmpe for en plads i solen. Men at det er en del af vores natur gør det ikke nødvendigvis rigtigt, at trampe på andre for at opnå dette. Og især ikke når man ser på hvordan vores verden ser ud nu. Det er en lidt skræmmende tanke, at vi har nok atombomber til at udrydde menneskeheden i et snuptag. Jeg siger ikke at det vil ske, men det er så langt ude vores krige har bragt os.

   På langt tid kan det måske endda være en god forretning at hjælpe de fattige lande med at komme op og stå, så de kan understøtte deres egen befolkning. For hvis de fattige fik en uddannelse, et job og på den måde penge, så kunne de også købe ting fra de vestlige lande der så kunne holde deres produktion i gang, og dermed holde job i gang der skaber penge for mennesker. Alt i alt mener jeg at det må være muligt at skabe en verden der har en smule medmenneskelighed – det skader nemlig ikke. 

Tankevækkende kunst af Pawel Kuczynksi

Jeg er ikke selv meget kunstnerisk, jeg er egentlig heller ikke god til at værdsætte kunst, jeg ved at det er vigtigt for mange mennesker, men jeg har svært ved at sætte mig ordentligt ind i det. Jeg kan ikke sætte mig ned og pointere alle de forskellige fantastiske aspekter som der er ved en kendt skulptur eller maleri, jeg har bare ikke rigtigt øje for sådan noget!

Men man behøver ikke at være dybt kulturel, eller en erfaren kunstgængser for at værdsætte og forstå Pawel Kuczynskis tankevækkende malerier. I dette blog-indlæg vil jeg beskæftige mig med to billeder fra Pawel, som jeg føler, er meget relevante i dag.

Det første billede viser en politiker som er i gang med at give en tale, hans ord bliver opfanget af mikrofonerne, ledningerne fører videre ud til at tykt kloakrør hvor der flyder noget brunt skidt ud af, lige nede i kloakken. 

Billedet repræsenterer jo selvfølgelig politikkernes generelle utroværdighed, hvordan der bliver lovet at alting nok skal blive bedre, hvis bare magten gives til dem, men hvor man ser bagefter, at halvdelen af de lovede ting ikke bliver overholdt. Man kan da sige at det politikkerne lover, er det rene lort, lige til kloakken. 

Såvel som det ses i resten af verdenen ses det også i Danmark. Den nye røde regering har ikke overholdt mange af de løfter som de gik til valg på. Mange af de forslag som de gik til valg på, er røget lige ud i rendestenene.

Hvilket leder mig smukt videre til det næste billede. Et billede der viser noget grønt flydende snavs som flyder ned i en rist der fører til en kloak. Dette er dog ikke et normalt kloaksystem, men derimod mediernes kloaksystem, som billedet så smukt illustrerer ved at gøre risten til en del af en avis.

Man kalder medierne og pressen for den fjerde statsmagt. Den statsmagt som har så stor indflydelse på så mange mennesker. Man skulle tro at en sådanne magtindehaver ville bruge sin magt selvstændigt og ansvarligt, men selvfølgelig nej. Og man ser det endnu engang I Danmark, hvordan der lægges censur over specielle emner, så snart en magtfuld kineser vælger at komme på besøg. Man ser hvordan der bliver lagt fokus på andre emner, for at mindske opmærksomheden på det dårlige ved samfundet, og ved det politikkerne gør. 

Og det er ikke kun i Danmark man ser det, men hele verdenen! Kæmpe store demonstrationer og protester finder sted mange steder i hele verdenen nu, men der er næsten ikke nogen mediedækning? Bliver det styret oppe fra, hvad medierne må skrive? Hvorfor får vi ikke sådan noget at vide?

Man kan også tale om mediers forkerte prioriteringer, og hvordan de simpelthen avler dumhed. CERN kommer frem til at der er 5 sigma niveaus sikkerhed, for eksistensen af den såkaldte gudepartikel, og hvad er forhistorien på yahoo? Noget om Justin Biebers temperament. Meget af hvad medierne skriver er lort. Og Pawel udtrykker det smukt!

Her i sommerferien var jeg i London, inde for at se de Olympiske Lege med min storesøster. Vi skulle ind og se semifinalen i herredouble og heldigvis kom der et dansk par med i semifinalen. Spillerne fra Danmark var Mathias Boe og Carsten Mogensen og deres modstandere var Chung Jae Sung og Lee Yong Dae fra Sydkorea.

Det var en meget tæt og spændene kamp! Danmark tabte godt nok første sæt med 17-21, men vinder andet sæt med 21-18. Mod slutningen af  tredje sæt ligger de meget tæt i scoringen, men begynder at komme lidt bagud. Den står så 20-20 og mig og min søster bliver helt nervøse, begyndte at trippe en del og fokuserede kun på kampen, men samtidig tænkte vi: ”KOM NU FOR SATAN! 2 POINT MERE! OG SÅ ER DET FINALE!! Den står så 21-20 til Danmark og mig og min søster hepper, som vi aldrig har gjort før! De andre danskere der også var inde i salen gjorde fuldstændig de samme. Boe og Mogensen manglede kun en bold for at vinde. Den vinder de og Boe og Mogensen kaster ketcher til siden og er helt nede på gulvet af glæde! Den danske side af salen skriger og hepper helt vildt! Hepperiet varet længe. Der var den fedeste og bedste stemning i salen, som jeg har aldrig har prøvet før! Man blev helt stolt! Selv Boe og Mogensen var grædefærdige!


Da Boe og Mogensen var nede på knæ fik man bare en følelse over hvor meget de egentlig har kæmpet for under denne kamp og under hele turneringen. Boe og Mogensen har sådan et fantastisk sammenhold og det viser bl.a. dette billed syntes jeg. Det viser bare hvor meget det bare betyder at komme i finalen i OL  efter alt hvad man har trænet og kæmpet for under hele ens badminton karriere. Bare det at være i finalen ville betyde alt, selvfølgelig vil man helst vinde guld, men bare det at være i finalen og så måske få sølv, ville bare være en helt fantastisk følelse alligevel!


En anden følelse jeg fik var at jeg var virkeligt stolt over at være en dansk badmintonspiller! Jeg er virkelig stolt over den måde Boe og Mogensen virkelig præsteret under kampen og i deres karriere. Bare det at et dansk badminton par endelig kom i finalen og kunne have vundet guld i OL, gjorde det en helt vildt stolt! Og jeg syntes at dette billed viser virkelig hvor meget disse to virkelig havde fortjent at komme i finalen! Det at de er lidt bagud i slutningen af 3 sæt og kommer op og  vinder 22-20  viser at de har holdt modet oppe og ikke har tænkt på at de er bagud, men bare forsætter deres mål i at vinde.For mig viser det at de VIRKELIG har kæmpet til det sidste og det synes jeg helt bestemt dette her billed gør!

Efter jeg var inde og se kampen live og samtidig med at have set dette billed på facebook, har dette virkelighed ændret mit mentale spil i forhold til hvad den var før. Jeg vil godt kæmpe til det sidste og vinde nogle turneringer, ikke bare i den nye sæson, men for hvergang jeg skal ind og spille. Fordi sæsonen der lige har været her, har det virkelig gået dårligt. Både til turneringer og holdkampe og det har virkelig sat mit mentale spil ret lavt . Jeg håber at dette billed (ikke i det mindste kampen) også har en virkning på andre badmintonspillere for det har ihvertfald en kæmpe virkning på mig! Jeg gjorde endda dette billed til min baggrund på mobilen, bare som en lille reminder inden jeg skal ind og spille J  

Du kan se slutningen via dette link:http://www.dr.dk/Sporten/OL2012/Badminton/2012/08/04/121532.htm