Hvis der er en malers univers der kan fænge mig, er det den
danske illustrator og kunstmaler Otto Frellos. Den første gang jeg stiftede
bekendtskab med hans malerier, var i Helligåndshuset i København for et par år siden. Otto
Frello, en tynd, ældre herre med hvidt hår, gik selv rundt blandt gæsterne til
hans udstilling og snakkede lystigt med gud og hver mand. Han havde en varm
personlighed og jeg synes det var fedt at han var så nede på jorden.
Kombinationen af hans søde væsen og hans kunstneriske evner gjorde at jeg købte
hans bog ” Otto Frello – den ukendte maler”
Det man ser i en bog, er dog ikke det samme som at stå og
kigge på malerierne. Hvis man kigger efter, er der på det øverste billede ”To
Kvinder” små sommerfugle og jeg husker tydeligt forundringen hos mig og mange
andre, da vingerne på disse pludselig baskede engang imellem. Det er dét der er
så forunderligt. Man ser på hans malerier og ser helheden, men det er ikke dét
der er pointen. Pointen er helt basalt at man stopper helt op, og giver sig
selv tid til at se de bittesmå detaljer, der tilsammen danner netop den helhed. Det er her man opdager Peter Plys og hans venner i baggrunden !!
Det midterste billede, som hedder ”Stormvejret”, kan jeg godt
lide, fordi det fortæller en brøkdel af en historie, som man selv har lyst til
at digte videre på. Hvem og hvad er det ude i vandet? Hvad laver de fine
kvinder alene? Hvad er der sket med båden? Samtidig bruger Otto Frello rigtig mange små detaljer kombineret med et farvespil, der drager øjnene.
Det nederste billede er et fotografi af Otto Frello selv foran hans maleri " Den Lille Havfrue". Sidste gang han udstillede, nemlig i 2009, var han 85 år. Rimelig imponerende..
Så alt i alt, hvis I en dag falder over et billede af Otto Frello - så kig lige en ekstra gang (;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar