Tilstedeværelse

Tænk hvis du kunne bide sådan i et æble! Tænk dig at tage en stor, glad bid og efterlade den kærligste hilsen som aftryk. Ville du så bare tage dig en ny saftig mundfuld, eller ville du sende hilsnen videre?

Det er stort set ligegyldigt, hvad vi foretager os; vore handlinger efterlader spor. Nogle gange planlagt, andre gange efter tilfældighedernes spilleregler. Én regel er dog bestandig: Lad være med at slette dem. For hvis du ikke tillader andre at mærke de aftryk, du sætter på din omverden, så er din tilstedeværelse spildt, og ingen kan kende dig. Du er den, du er, på grund af de ting, du gør, og de virkninger, gode som dårlige, det har på andre. Uden handlinger, der gør indtryk og forårsager forandring, kan du ikke kalde dig for dig.

  Hvis du tisser dit navn i sneen, for dernæst at strø salt ud, så har det ikke været til glæde for andre end dig selv – det kaldes ensomhed. Hvis du får en tatovering et sted på kroppen, der er dækket af tøj, så ved kun du, hvordan du i virkeligheden ser ud – det kaldes en hemmelighed. Hvis et kærestepar ridser et hjerte med deres initialer i barken på et træ dybt inde i skoven, hvor ingen kan se det, så har det ikke nogen værdi – det kaldes ironi.
  Skriver du et digt, så lad nogen læse dine tanker, selvom du ikke er digter. Maler du et billede, så lad nogen se dit sind, selvom du ikke ved, hvordan man lægger skygger. Synger du en sang, så lad nogen høre din smag; bager du en kage, så lad nogen smage dit værk; oplever du noget spændende, så fortæl nogen om det. Sårer du nogen, så sig åbent og ærligt, at du ikke kan lide personen, eller at det ikke var med vilje. At skjule de små og store ting, der gør dig til den, du er, er at skjule dig selv. Og at skjule dig selv er selvmord.
  En verden, hvor man kan lade sine mærker bestå, gode såvel som dårlige, er en verden uden skam og en verden fuld af ærlighed og åbne hjerter. Lad os se dit inderste jeg, lad os elske dig på godt og ondt for den, du er, og tilgive dig for det, du gør galt – eller i det mindste hade dig med hånden på hjertet, så vi alle ved, hvordan landet ligger. Vis dig selv og dine fodspor frem, så vi kan finde vej til dit sande jeg.

Hvis du bider af et æble, og aftrykket, hvor usandsynligt det end synes, har form som et hjerte, så blæs på din sult for en stund og send æblet rundt. Lad verden se det! Lad os se dit mirakel!

Du må også gerne skære hjerteformen ud med en kniv – vi vil stadig blive glade for at se det.