STRAFFEN FOR VOLDTÆGT, HÆVES ELLER SÆNKES?

Se filmen via dette link:

http://youtu.be/50V1whaZVpI

I dag på programmet ”Det runde bord” får du besøg af Lars og Lauge fra Mændenes Hus og
Iben og Annette fra Kvindernes Rettigheder. I dag diskuterer vi endda om straffenlovens § 216 skal sænkes eller hæves."Det runde bord" får du besøg af Lars og Lauge fra Mændenes Hus Iben og Annette

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

I § 216, stk. 1, er straframmen ændret fra 6 år til 8 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002. I § 216, stk. 2, er straframmen ændret fra 10 år til 12 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.

Berlin…

Tankerne flyver

gir’ mig træng til grin

når jeg tænker på minderne

vi har fra Berlin.

Spænding og forventninger

 der var mange

men jeg sover trygt

og er ikke bange

I drømmen jeg svæver

mens spændingen strammer

det skaber om turen

de bedste rammer

Musik og støj

stemningen var høj

9 timer i bus

men tiden den fløj

Indtrykkene var mange

da vi ramte Berlin

byen var stor

og det skabte smil

Byen skulle ses

mens natten var  ung

skulle nogle bæres hjem?

Ja, og willy var tung

Oplevelser kom

I tusindvis

Turen var ulignelig

med Paris

Vi oplevede og så

mange ting af værdi

rundt omkring i byen

og det ku’ vi li’

Klatring og løb

gav ømhed til dagen

men måske, hvem ve’

det har hjulpet på bagen

Hovedet sku’ bruges

i naturvidenskab

selvom alle var trætte

var det ikke noget tab

Meninger var blandet

om den tyske føde

men så længe der var sprut

kom ingen til nøde

På bussen igen

alle trætte efter turen

jeg ved ikke med jer

men jeg nød hvert fald luren.

Farvel til Tyskland

Vi husker vores minder

For disse er skabt

Iblandt vore venner

Tour de Morgenløbettur

Det blev onsdag og vores Tour de Morgenløbettur var sat i gang! Vores Tour de Morgenløbetur gik ud på at vi inden løbeturen var vi delt op i omkring 6-7 grupper. Hver gruppe fik et papir hvor der stod lidt om attraktionen samt nogle spørgsmål, man havde om et kendt turist sted og vi skulle så forberede en lille fremlæggelse om stedet. Vi var sat til at løbe ca. 5 km hvor vi undervejs havde nogle stoppesteder. De stoppesteder var gruppernes attraktion. Her er nogle af de attraktioner vi skulle høre på.

Det første sted var Checkpoint Charlie. Checkpoint Charlie var en grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin (BRD og DDR). Byen var delt 1945-1990 og lå på Friedrichstraße på grænsen mellem den sovjetiske og den amerikanske sektor. Måtte kun passeres af ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer, ikke-tyske udlændinge, den permanente repræsentation for Vesttyskland og DDR-funktionær. Checkpoint Charlie blev nedlagt den 22. juni 1990 under Tysklands genforening. Dette kan ses på Checkpoint Charlie Museum

Næste stop var Berlinmuren. Berlinmuren var en spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Den skilte Vestberlin fra Østberlin og resten af DDR. DDR lukkede grænsen mellem de to dele af Tyskland (BRD og DDR). Formålet med muren var at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme. Østbloklandene mente, at de kapitalistiske NATO-lande, og Vesttyskland, var fascistiske. Årsagen til muren blev bygget, var at forhindre, at befolkningen flygtede til det rigere og demokratiske vesten, som ville medføre en økonomisk nedgang for DDR. Berlin var det eneste sted, hvor østtyskere stadig kunne flygte til vesten. Natten fra den 12. august til den 13. august i 1961 begyndte man at bygge Berlinmuren. Efter 28 år, den 9. november 1989 faldt muren.

Næste sted vi løb hen til blev Potsdamer Platz. Starten af det 18. århundrede lå Potsdamer Platz foran bymuren ved Potsdamer-byporten. Byporten blev kaldt Potsdamer-byport, fordi porten lå til landevejen til byen Potsdam. Dengang var pladsen allerede et trafikknudepunkt for veje, der stødte til fra vest og sydvest. I løbet af de næste hundrede år blev pladsen udviklede til en central plads i Berlin, og den blev en af de mest spektakulære centralpladser i Europa. Et af Europas første trafiklys blev byggede på Potsdamer Platz i 1924. Potsdamer Platz blev til et samlingspunkt for den britiske, amerikanske og sovjetiske zone. Da den kolde krig langsomt brød ud, blev Potsdamer Platz omdannet fra at være en livlig samlingsplads for den østlige og vestlige del af Berlin til at være et øde grænseområde. Efter Berlinmurens fald i 1989 besluttede man, at pladsen skulle omgives af moderne bygninger. I dag er pladsen kendt for enorme glashøjhuse og imponerende moderne arkitektur med masser af dyre butikker.

Det næste stop blev Holocaust Memorial, som er et mindesmærke for de 6 millioner drabte jøder under 2. verdenskrig. Mindesmærket består af en 19.000 kvadratmeter grund af 2.711 betonsøjler, som giver en stemning af en forstenet og kold skov. Mindesmærket er det central Holocaust mindesmærke i Tyskland. Brandenburger Tor er 26 meter høj, 66 meter bred og har 6 søjler.

Anden sidste stop blev Brandenburger Tor. Byporten er den sidste bevarede port (ud af 18 byporte fra det 18.-19. århundrede) i Berlin. Ydersiden af porten er sandsten og var oprindeligt malet hvid. Den har 12 søjler. Udsmykning på ydersiden er lavet af Johann Gottried Schadow inklusiv statuen øverst på porten. Statuen er en Quadriga, med en bevinget gudinde. Gudinden er Fredsgudinden, som kører i en hestevogn med 4 heste. Quadrigaen har altid vendt mod øst. Fredsgudinden i vognen fik efter sejeren over Napoleon et jernkors af Friedrich Schinkel. Quadrigaen blev stjålet af Napoleon i 1807, men i 1814 vendte den hjem gen. Under 2. Verdenskrig tog det hårdt på Brandenbuger Tor og Quadrigaen gik i stykker. Den blev rekonstrueret i 1956 og Quadrigaen blev støbt efter den originale form. I dag ligger Brandenburger Tor på Pariser Platz for enden af Unter den Linden og Straße. På pladsen ligger evt. Allianz Stiftungsforum, Amerikanische botschaft (Amerikanske ambassade), Et hemmeligt museum: ”Museum THE KENNEDYS” (ja, alt hvad der skete med John Kennedy. Billeder, dokumenter osv.) osv.

Snart var de 5 km løbet og den sidste sted vi næsten løb hen til blev fjernsynstårnet. Fjernsynstårnet er et af de højeste bygninger i Berlin. Det er et tv tårn, som ligger i centrum af Berlin. Ligger tæt på Alexanderplatz. Den er 368,03 meter høj. Man kan tage en elevator op til kuglen og spise på den restaurant der er. Kuglen i tårnet drejer 360 grader langsomt, så man kan nå at se hele Berlin på en halv time imens du spiser på restautranten.

Magic Mountain

På vores tur
til Berlin var vi ude og klatre i Europas største klatrecenter,

nemlig Magic Mountain.
Da vi ankom til hallen mødte vi vores instruktører og fik kort besked om hvad det var vi skulle. Derefter fik vi nøgler til et lille omklædningsrum hvor vi kunne skifte og ligge vores jakker. Da vi havde gjort dette, blev vi introduceret for 5 smilende instruktører og delt op i 5 hold. Hvorefter at vi fik vores ”lækre”
klatre seler på, også var det ellers bare op i det første ”bjerg” vi kunne finde! Alt i alt var turen til Magic Mountain meget god, men dog ikke helt som
jeg havde forventet. Jeg blev meget overrasket over hvor øm man egentlig senere hen blev i hele kroppen, og hvor mange arm/ben kræfter det faktisk krævede for en at komme op på toppen. Jeg blev også ret forundret over, at vi bare blev smidt op på klatrevæggen uden at have fået den helt store information om hvad det egentlig var vi skulle gøre når vi hang på siden af et ”bjerg”. Det var også vigtigt at man kunne stole på at ens kammerater, da det var dem som skulle kunne holde fast i selen som man hang i, ellers ville man slå sig ret slemt. Første gang man var næsten op på toppen af klatrevæggen, begyndte ens ben bare at ryste og det var en hel lettelse for
mig, da jeg var kommet ned og stod på gulvet igen. Vores instruktører var tyskere, det siger jo sig selv eftersom at vi var i Berlin. Men det var desværre rigtig svært at forstå hvad det var han sagde, da han snakkede rigtig gebrokkent engelsk. De næste par dage var vi alle godt ømme.

Men ellers en fed oplevelse :D

Mvh Cicilie :)

BJØRN!

På vores tur til Berlin fik vi råbt bjørn rigtig mange gange! 

En af bjørnene vi fandt.

Der er her tale om de såkaldte Buddy Bears, de kan findes rundt omkring i Berlin. Bjørnene er af fiberglas og er omkring 2 meter høje. Ingen af os vidste ikke rigtig hvorfor de her bjørne var til, så da jeg kom hjem var det første jeg googlede. Jeg fandt ud af at de blev produceret til en udstilling fra 2002, og alle bjørnene er blevet individuelt malet af forskellige kunstnere fra forskellige lande. Jeg syntes at det er fantastisk at verden kan arbejde sammen om det her projekt.

Udstillingen hed “United Buddy Bears” og havde budskabet om verdensfred som bagtanke. Bjørnene stod hånd i hånd i en stor cirkel omkring ”Brandenburger Tor” i Berlin og de symboliserede at de forskellige lande tager hinanden i hånden, bliver forenede og skaber en verdensfred. Klassen blev på en måde også forenede hver gang vi fandt en bjørn, for så skulle vi da have et gruppebillede med den. Efter udstillingen i 2002 blev de forskellige bjørne spredt rundt omkring Berlin, de fleste står ude foran forskellige ambassader for de lande som de repræsenterede. Enkelte blev dog også solgt på aktion, hvor pengene gik til UNICEF.

Vi fandt desværre ikke den danske Buddy Bear som er designet af Anne Elisabeth Østergaard som har fået inspiration fra H.C. Andersen og hans vidunderlige eventyr den lille havfrue.

Den danske Buddy Bear

<!--[endif]--><!--[if !vml]-->

<!--[endif]-->Hvis man har lyst til at læse mere om Buddy Bears kan man gøre det på http://www.buddy-baer.com/

Dagligdagen på værelse 208

Klokken var 7.15, da hele 2.x stod og trippede, mens vi ventede på bussen. Folk var helt oppe og køre over, den her tur vi skulle bevæge sig ud i. Vi havde alle ventet på turen i 1,5 år, og så frem til den bedste uge i gymnasietiden.

Da vi havde sat os ind i bussen, faldt vi lidt til ro. Men det varede ikke længe før at folk begyndte at blive raskløse. Der blev fyret op for højtaleren, hvorefter vi alle begyndte at rejse os op. Der var gang i ”party-bussen” i næsten alle 8-9 timer, hvilket var hvad busturen varede.

Da vi ankom, blev vi mødt af en stor grå bygning, hvilket var vores hostel. Bygningen havde en meget god beliggenhed, den lå meget centralt i Berlin, så der var ikke langt til seværdighederne, de gode butiksgader og barer. Det var meget spøjst, da vi ankom. Det første vi fik af vide, var at vi hverken måtte opbevare eller indtage alkohol på hostellets grund. Vi måtte heller ikke ryge på deres grund, men alligevel havde hostellet en rygergård og bar. Det grinte vi meget over. Da vi havde fået reglerne at vide, så fik vi delt værelserne. Jeg må sige at værelse 208 var det sjoveste værelse. Nok var der en del regler på hostellet, men alligevel fik jeg min livs oplevelse. Der var musik hver gang, vi var på værelset. Der var desværre visse mangler på værelserne, men det formåede vi at løse. F.eks. var der mangel på borde, vi havde kun ét bord uden den store plads, derfor valgte mine kreative værelseskammerater og lave et bord ud af tomme øldåser, som vi fandt rundt omkring. Den blev til et meget smukt kunstnerisk mesterværk, hvilket vi fik meget glæde af. En anden mangel, som hostellet havde, var en mangel på køleskabe. Men heldigvis var de kreative mennesker på værelse 208 endnu engang på pletten med en ny løsning. Løsningen var at tape de føde-/drikkevare, som skulle køles ned, fast på ydersiden af vinduet. Disse kreative indslag, og de sjove mennesker, som går i 2.x, og ikke mindst mine værelseskammerater, eller hipster circle som vi kaldte os, gjorde uge 11 til den bedste uge i mit liv.

De alternative hostel forhold

City hostel Berlin byder ikke kun på ekstremt strenge regler
angående alkohol og badetider, men også på kedelige, forfaldende, små, mangelfulde værelser og verdens kedeligste morgenmad. Værelserne på byens hostel var meget spartansk indrettet. På et seksmands værelse havde vi et MEGET lille kvadratisk med tre tilhørende stole. Dog havde vi hver vores egen seng og der var også seks skabe til vores ting. Når disse ting er nævnt var der så heller ikke meget andet på et værelse. Badet og toiletter var på gangen, men vi havde alligevel fået et spejl på værelset. Men når forholdene nu var så dårlige, blev man jo nød til at få det bedste ud af det. Fordelen ved badet på gangen var at vandet var meget varmt, og når man så tændte alle bruserne på fuldvarme havde vi nu lavet vores eget dampbad vi kunne side i. Da vi ikke havde borde nok til alle at kunne side ved et, blev vi nød til at improvisere og lavede vores eget af øldåser. Da vi ikke gad spise morgenmaden på hostellet blev vi igen nød til at improvisere og gik ned i supermarkedet og købte en vaskebalje, en pakke choco pops og en liter mælk. Men da vi ikke brugte hele mælken, og ikke havde nogen minibar eller anden form for køleskab til at holde mælken frisk, blev vi igen nød til at finde et alternativ. Og hvad kan en rulle tape ikke klarer? Det var stadig dejlig køligt udenfor, omkring 5-6 grader. Perfekt til et køleskab! Så vi tog tapen åbnede vinduet og klistrede mælkekartonen godt fast på ruden. Så var det problem løst. Så tænker man til at starte med, hvorfor har vi dog valgt et så dårligt sted at bo! Men havde vi haft det ligeså sjovt hvis vi havde boet på et stort femstjernet hotel, med luksusmorgenmad og store værelser der bare havde det hele. Så havde vi ikke fået alle de sjove og mærkelige ideer som på City Hostel Berlin. Så selvom det måske ikke var det bedste sted, fik vi alligevel det bedste ud af det ved at være kreative og lave nogle lidt alternative, men meget brugbare genstande.