torsdag den 29. marts 2012

De alternative hostel forhold



City hostel Berlin byder ikke kun på ekstremt strenge regler
angående alkohol og badetider, men også på kedelige, forfaldende, små, mangelfulde værelser og verdens kedeligste morgenmad. Værelserne på byens hostel var meget spartansk indrettet. På et seksmands værelse havde vi et MEGET lille kvadratisk med tre tilhørende stole. Dog havde vi hver vores egen seng og der var også seks skabe til vores ting. Når disse ting er nævnt var der så heller ikke meget andet på et værelse. Badet og toiletter var på gangen, men vi havde alligevel fået et spejl på værelset. Men når forholdene nu var så dårlige, blev man jo nød til at få det bedste ud af det. Fordelen ved badet på gangen var at vandet var meget varmt, og når man så tændte alle bruserne på fuldvarme havde vi nu lavet vores eget dampbad vi kunne side i. Da vi ikke havde borde nok til alle at kunne side ved et, blev vi nød til at improvisere og lavede vores eget af øldåser. Da vi ikke gad spise morgenmaden på hostellet blev vi igen nød til at improvisere og gik ned i supermarkedet og købte en vaskebalje, en pakke choco pops og en liter mælk. Men da vi ikke brugte hele mælken, og ikke havde nogen minibar eller anden form for køleskab til at holde mælken frisk, blev vi igen nød til at finde et alternativ. Og hvad kan en rulle tape ikke klarer? Det var stadig dejlig køligt udenfor, omkring 5-6 grader. Perfekt til et køleskab! Så vi tog tapen åbnede vinduet og klistrede mælkekartonen godt fast på ruden. Så var det problem løst. Så tænker man til at starte med, hvorfor har vi dog valgt et så dårligt sted at bo! Men havde vi haft det ligeså sjovt hvis vi havde boet på et stort femstjernet hotel, med luksusmorgenmad og store værelser der bare havde det hele. Så havde vi ikke fået alle de sjove og mærkelige ideer som på City Hostel Berlin. Så selvom det måske ikke var det bedste sted, fik vi alligevel det bedste ud af det ved at være kreative og lave nogle lidt alternative, men meget brugbare genstande.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar