Klokken var 7.15, da hele 2.x stod og trippede, mens vi ventede på bussen. Folk var helt oppe og køre over, den her tur vi skulle bevæge sig ud i. Vi havde alle ventet på turen i 1,5 år, og så frem til den bedste uge i gymnasietiden.
Da vi havde sat os ind i bussen, faldt vi lidt til ro. Men det varede ikke længe før at folk begyndte at blive raskløse. Der blev fyret op for højtaleren, hvorefter vi alle begyndte at rejse os op. Der var gang i ”party-bussen” i næsten alle 8-9 timer, hvilket var hvad busturen varede.
Da vi ankom, blev vi mødt af en stor grå bygning, hvilket var vores hostel. Bygningen havde en meget god beliggenhed, den lå meget centralt i Berlin, så der var ikke langt til seværdighederne, de gode butiksgader og barer. Det var meget spøjst, da vi ankom. Det første vi fik af vide, var at vi hverken måtte opbevare eller indtage alkohol på hostellets grund. Vi måtte heller ikke ryge på deres grund, men alligevel havde hostellet en rygergård og bar. Det grinte vi meget over. Da vi havde fået reglerne at vide, så fik vi delt værelserne. Jeg må sige at værelse 208 var det sjoveste værelse. Nok var der en del regler på hostellet, men alligevel fik jeg min livs oplevelse. Der var musik hver gang, vi var på værelset. Der var desværre visse mangler på værelserne, men det formåede vi at løse. F.eks. var der mangel på borde, vi havde kun ét bord uden den store plads, derfor valgte mine kreative værelseskammerater og lave et bord ud af tomme øldåser, som vi fandt rundt omkring. Den blev til et meget smukt kunstnerisk mesterværk, hvilket vi fik meget glæde af. En anden mangel, som hostellet havde, var en mangel på køleskabe. Men heldigvis var de kreative mennesker på værelse 208 endnu engang på pletten med en ny løsning. Løsningen var at tape de føde-/drikkevare, som skulle køles ned, fast på ydersiden af vinduet. Disse kreative indslag, og de sjove mennesker, som går i 2.x, og ikke mindst mine værelseskammerater, eller hipster circle som vi kaldte os, gjorde uge 11 til den bedste uge i mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar