Patruljen

Et skridt af gangen. Forsigtigt. Solen bager og sveden løber i dråber det presser i den bagerste del af hoved. Mine øjne klemmes sammen af det skarpe lys, da jeg hører delingsledren råber. NED. Bryster trykker hurtigere og vi venter. Jeg kigger rundt – falsk alarm igen? Længere fremme gemmer de sig. Jeg ved jeg ved. Lederen snakker i radioen, kom nu videre, vi ser dem, men ved ikke om det er ven eller fjende. FREMAD. Vi går længere frem og så kommer det. Solen som irriterede mine øjne forsvinder i et kæmpe brag – og det samme gør Christian foran mig.