Som sædvanligt vandrede han hjem
fra hverdagens tumult den eftermiddag. Den kedelige hverdag var blevet til en
rutine, sjæleløs. Mens han gik, skulede han med sine bedrøvede øjne ud over
molen, imens han tænkte over livets gaver. Han kunne ikke komme på nogle.
Tankerne slog fra igen. Han kom i tanke om en bro, hvorpå en elegant fredfyldt
sti lå, som han tit vandrede over som barn. Han blev glad ved tanken, så han
gik mod broen. Der var langt ned. Der var ikke dybt. Han kunne se stenene. Som
han stod der besluttede han sig for noget… Gav efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar