tirsdag den 23. oktober 2012

Jens' dagbog


 

Thiele den 12te september 1709

Sikken en pragtfuld Dag, i dag ville jeg bevise mit vaerd overfor Jægerne fra Viskum og Gaardherren. Den kjære Morten har laant en Bøsse af Herren. Jeg glaeder hvordan den Skolepebling klarer sig i Skoven. Og  ak ja det skete som forventet, den stjakkels Morten, jeg endnu en gang maatte frelse. Først matte jeg skaffe ham husly og i dag fra Ulven. Den kjære Morten var saa bange for Ulven, men knaegten har jo heller ikke lavet andet en at laese, saa hvad kan man forvente? Strax maatte jeg hive min Bøsse frem, hvorefter jeg skjød den brystet. Røbe ham ville jeg ej, men Herren opdagede alligjevel at han tog stikkepenge. Om aften var der gilde, Herren og Selskabet frydede sig over Mortens uduelighed, alt imens jeg nød den kjære Sofies muntre Selvskab hele aften. Jovist maa man sige at jeg er en smule gemyt efter i dag.     

2 kommentarer:

  1. jaa jaa. Men De maa da huske, at det engang var mig, som var den fornemme. Og da De ikke var andet, end en Uduelighed. Imedens jeg havde travlt med at gøre, hvad Søren befaldte, gjorde De intet andet, end blot at være en uduelig Bonde. Det er kun af den Grund, De havde styr på Bøssen. Men naar blot, dine "Færdigheder" ikke faar nogen Nytte længere, vil jeg altid have mit Latin...

    SvarSlet
  2. Nok har du følt denne Dag pragtfuld, men Status har du ej. Du er blot en simpel Bondedreng som ingen Bog kunne tage seriøs. Hvad kan du? at skyde og jage Dyr kommer man ingen vejene med i den lærte Verden, og hvis man ønsker at blive til noget er det her man skal søge. Jeg holder nu en gang ved latinen, og en dag vil den skønne Sophie også holde ved mig.

    SvarSlet