Nat

Hvad ligger bag ordet nat? Nat kan forbindes med mange ting. Nat betyder, at dagen er forbi, og solen er gået ned. Nat er lig med mørke. Efter mørkets frembrud ligger folk sig som regel til ro. Det betyder, at man skjules af mørket, og høresansen bliver skærpet. Man anstrenger sig for at se i mørket, og opfanger usædvanlige lyde hurtigt. Der er tomt på gaden, og folk putter sig i deres hjem med deres familie. Natten giver anledning til, at teenagerpigen kan snige sig ud og tage i byen, uden at blive opdaget. Parret benytter ofte natten til kærtegn. Nattens mørke kan give en ”uhyggelig” stemning til gyserfilmen. Men natten kan også forbindes med rædsler. Mørkets uhyre og monstre vækkes om natten. Vampyrer, monstre under sengen, ånder og legetøj vækkes til live. Det er vel ikke så underligt, at børn bliver bange om natten. Med et klik på stikkontakten kan nattens mørke brydes af lyset. Så forsvinder det onde. Er det så noget opdigtet, at ondskaben vågner om natten? Det må være mennesket der har givet natten en bestemt betydning. Mens at børn frygter det overnaturlige, kan voksne også ligge utrygge i deres senge. De står til fare for virkelighedens rædsler. Disse rædsler kommer til udtryk gennem indbrud og tyveri. Hvem siger, at fremmede ikke kommer ind i andres hjem? Derfor låser mange deres dør i frygt. Men ikke bare inde for hjemmet er man utryg. Forbrydere tager natten til sin egen fordel. Som sagt vil der være færre mennesker på gaden, og det er mørkt. Mange frygter at blive overfaldet, når de tager hjem fra byen om natten. Det gør folk utrygge at gå alene om natten. Man er ekstra udsat. Hvem ville hjælpe hvis der skete noget? I dag er man meget bange for nattelivet. Alle der opfører sig usædvanligt, eller stirrer for meget, mistænkes for at ville andre noget ondt. Hvor mange frygter ikke at en gruppe indvandre, eller en mand med hætten over hovedet, har noget ondt i sinde, når man går alene? Det er blevet meget omtalt i medierne, at indvandre og mænd begår kriminalitet om natten. Et klart budskab står frem: Det er farligt at bevæge sig ud alene om natten! Kriminaliteten stiger i takt med, hvad der bliver rapporteret i medierne. Men kriminalitet sker også om dagen. Så hvorfor vælger mennesket at forbinde natten med noget dårligt? Er det ikke bare mennesket selv, der ødelægger nattens hygge? Man kan spørge sig selv, hvor mange gange man egentlig selv har prøvet at blive overfaldet. Og hvor mange gange man har oplevet indbrud. Når det er tænkt igennem, er der måske ikke nogen grund til at være bange for natten mere?

At åbne døre

Det danske sprog er så ufatteligt irriterende. Det indeholder – som mange andre sprog – ord og sætninger med mere end én betydning. At åbne en dør. Er det svært at åbne en dør? Det kommer an på betydningen. Han åbnede døren. Var det en tung dør? Var døren låst, var den forhekset eller var der i virkeligheden tale om en ikkeeksisterende dør, der blev åbnet i overført betydning? Og så undrer man sig over, at folk udefra har svært ved at lære det danske sprog…

Spørgsmålet er, om man vælger at åbne en dør for at bryde en barriere, om det er for at gøre store fremskridt eller noget helt tredje. Formålet med åbningen er ganske essentiel. Vi kender alle sammen historien om gangen. ”Der var engang en gang.” Ja, og for enden af den gang var der en dør. Herfra ændres historien. Hver gang. Hvad fanden er der egentlig bag den dør, hvem fandt på historien… vi VIL vide det.
Man kan vel sige, at døren er barrieren. Den står i vejen for noget, der vil sætte orden på tingene, give dem mening.

De uskyldige, barnlige sjæle der gang på gang ændrer slutningen af historien, ikke blot for at underholde, men for at overraske.

Man aner simpelthen ikke hvilke ændringer man bringer ind i sit liv, ved at åbne en dør. Man åbner døren til skuret og man kan ikke bestemme sig for, om man skal vælge skovlen eller spaden til at grave hullet med. Du valgte skovlen, men det viser sig, at spaden var det bedre valg. Overlevede du?

Eller også åbner man den overnaturlige og kunstneriske dør for sig selv ved at handle. Ved at gøre noget drastisk, ved at tage en beslutning, ved at tage et valg. Man undergraver alle tvivlsomheder og springer ud i noget drastisk. Worst case scenario er vel, at døren forbliver lukket. Fucking ærgerligt. Men hvor er det dog usandsynligt heldigt, at der findes andre døre, der blot venter på at blive åbnet af en, ikke nødvendigvis, rigtig beslutning.

Chancen for at fare vild i en jungle af valg og uåbnede døre stiger. Tør du åbne døren?

Drøm

Drømme. En god drøm, er hvad man elsker. Men et liv tegnet efter drømmen, er hvad man ønsker.

Mørket lurer på udenfor, og der sættes en ende på dagen, i sengen. Der kan gå et kvarter, måske endda en time eller længere, men på et helt uforudsigeligt øjeblik, og kun nogle gange, er man der. Drømmen. Hvor de mest overraskende ting kan ske, men ikke bestemmes. Hvor ønsker kan blive opfyldt, og nye ønsker kan blive til. Det magiske univers uden geografisk placering, som samtidig kan foregå hvor som helst. Hvor ting, som kun vil kunne ske i fantasien, normalt sker. Alt kan ske i drømmen.

Men så forsvinder det hele pludseligt, og man finder sig selv strandet, i sengen. Drømmen er udløbet, og det indser man lidt efter, og så nævnes ”det var bare en drøm” i tankerne. Hvad skal man så gøre med drømmen, når den bare var ren fantasi? Det var jo bare en drøm.

Eller var det?

For selvom drømmen er udløbet, er tankerne stadig til stede, og tankerne er jo hvoraf dagdrømme kommer fra. Og drømmen selv er i sidste ende baseret på tanker, fra det virkelige liv.

Så måske er der alligevel en sammenhæng mellem drømme og virkelighed? Måske er der håb?

Man siger, at søvn er dødens fætter. Men hvad er drømmen så? Livets fætter? Når man ender dagen med søvn, er det som at ende livet med døden. Så når man oplyser søvnen med drømme, kan man så også oplyse livet med muligheder? Og citatet ”følg dine drømme” siges for en årsag. Så er drømme måske vores chance i livet?

Andre siger, at drømme er flugten fra livet. Men hvad hvis livet er flugten fra drømme? Når man lever, flygter man fra BLOT at drømme. For når man lever, tænker man. Og når man tænker på at gøre drømme til mere end bare drømme, tænker man egentligt over en vej igennem livets labyrint, og hen til målet.

Så måske er drømmen et realistisk mål, noget der kan opnås. En mulighed, som kræver ambitioner og nysgerrighed. Et ønske, som kræver vilje og passion. En fremtid, som kræver indsats og tålmodighed. Det er måske det, der skiller ’rigtige’ drømme ud fra tilfældige drømme. Det, der skiller et opnået mål ud fra det, der bare forblev en drøm.  

Natten...

’’Den mørke nat ..’’ kunne være en god start på en roman, men er denne mørke nat så uhyggelig og ækel som den lyder? Er natten kun det mørke og frygtlige, som man venter på er ovre lige så snart solen står op? Natten viser to sider af verdenen – nemlig det gode og det onde eller det mørke og det lyse. Det dejlige natteliv slår løs for de unge og alle er glade for det dejlige natteliv, lige indtil der går noget galt og det hele begynder at vende på hovedet.  Fx var der for lidt tid siden ’Amagermanden’ der gik løs på gaderne som en trussel for de unge piger. De hændelser Amagermanden foretog skete i nattens skumle mørke, men er han den eneste? Bør vi hele tiden gå rundt og frygte?

Ja, der er mange mørke sider af natten, men som sagt foregår der ikke kun skumle og uhyggelige hændelser om natten. Natten er også vejen til kærligheden, lykken med videre. Ude i det livlige natteliv slår unge sig løs og nyder sammenværet og glemmer den stressede verden, og alle de dårlige oplevelser, som de har oplevet. Når man sidder i altanen og nyder den dejlige nattehimmel med stjernerne og den lysende måne, kommer man væk fra alt det dårlige i livet og bruger kun tid på at nyde det gode i livet. Men er det så nemt at holde sig væk fra det onde?

Natten indeholder både det gode og onde. Alt kan ske i den mørke nat. Heldet kan føre til en god oplevelse i den mærke nat, men på samme tid kan heldet vende og blive til det onde.  Nogle gange ser man det onde, men mørket skjuler som regel denne dobbelt moralske nat, så man overser den onde side indtil man selv oplever det. Hvordan finder man så vejen til det gode? Kommer det an på det individuelle menneskes held eller kan vi selv afgøre det? Det er et spørgsmål der har søgt svar længe, men om man har fundet et svar er jeg dog ikke sikker på…  

Drøm

 De normale drømme, som vi oplever når vi sover, er en række psykiske billeder og fænomener. Når man oplever dette, så kan man se det ved at vi får hurtige øjenbevægelser. Denne fase kaldes REM-søvnfasen. REM-søvnfasen er den fase i søvnen man bedst kan huske nås man vågner igen, og det er disse drømme der skulle være symboler for en masse forskellige ting f.eks. ens kærlighedsliv, man kan kalde det for symboler, fordi drømmene er ens underbevidsthed og følelser der får frit spil. Det du har oplevet igennem dagen rent fysisk, men også følelsesmæssigt, kan komme tilbage til dig om aftenen, i form af noget skønt, hvis du har haft en dejlig dag, men dog også i form af mareridt, hvis du har oplevet noget negativt. Det er sågar muligt at se ”fremtiden”, jeg har haft nogle meget realistiske drømme, hvor jeg ca. 2-3 dage efter har oplevet et deja-vu af drømmen.  

Men de drømme man får under nattesøvnen er ikke den eneste måde at drømme på. Vi har alle en masse forskellige drømme, der går helt fra hvordan vores fremtid skal se ud som til hvad man vil spise. Det er disse drømme vi kan komme til at dagdrømme om, når vi ser noget der kan forbindes med drømme. Jeg oplever da tit at jeg begynder og dagdrømme om at være maskinmester og rejser rundt i verdenen når jeg ser et stort flot skib, eller hvis jeg ser en ret der ser ud til at smage ekstremt godt, så kan men da godt begynde at drømme om at få en bid af den skønne ret. Vi drømmer alle sammen hele tiden, vi drømmer altid om at nå toppen eller få en familie, når de drømme er nået, så får man nye drømme. Mennesket er i bund og grund rimelig grådig, man vil altid nå mere, og så drømmer man om at opnå det. 

Udenfor søvn drømme, så er drømme generelt en metafor for noget godt. Man drømmer om noget man vil og kan lide, og bruger ofte ordet "drøm" i forbindelse med positive oplevelser. Hvis man har spist en god flæskesteg, så kan man godt finde på at sige at den smagte som en drøm. Man siger ikke at en ostemad smagte som en drøm, medmindre man har haft en god oplevelse med madden og syntes at den smagte godt. En drømmeverden er jo heller ikke en verden fuld af kaos og uorden, men tværtimod er drømmeverdenen et sted hvor livet er godt, og alt er perfekt.

 

ÅH DU VIDEN

Åh du viden, oplys mig.

 Oplys mig, giv mig viden, lad mig forstå, men lad mig opnå det gradvist så det ikke overvælder mig. Uvidenhed har altid været tyranernes våben, hvorimod oplysningen frelser den frie.

 Ved oplysningen bliver det hele klart, det hele bliver tydeligt, der kommer LYS på det som før var ukendt, at oplyse sig selv er som at male et billede af skoven i mørke ved hjælp af en lommelygte. Selve handlingen i at lyse med lygten, for at gøre rede på hvordan skoven ser ud, er det vi gør når vi ønsker at oplyse os selv, vi ønsker at få gjort rede for det ukendte, og for hver gang man flytter lommelygten hen over den mørke skov, jo bedre husker man hvordan den ser ud, jo bedre husker man hvordan det hele fungerer, man bliver oplyst, man får viden om verdenen.

 Tænk på de steder hvor hele begrebet om oplysning bliver undergravet i dets antagonist, nemlig uvidenheden. Steder som Nordkorea hvor befolkningen bliver vildledt til at tro de særeste ting og sager. Oplysningen prøver på at banke igennem blandt de nordkoreanske borgere, rationelle tanker, logik og fornuft findes alt sammen i mennesket, men hvis det bliver begravet under dumstolthed, uvidenhed og fordomme, så bliver de kvalt… Men det lever stadig i alle, oplysningen kan ikke dræbes.

 Hvordan vil du adskille dig selv fra et dyr hvis din rationelle tankeproces ude af stand til at fungere? Hvordan undgår du at blive endnu et får i mængden, som ukritisk flytter sig sammen med flokken, hvis du ikke kan adskille de socialt accepterede kollektive tanker for hvad der er virkelighed? Du må oplyse dig selv, du må tænke ”Hvis jeg ser det her i en større sammenhæng, hvad er så rigtigt?” frem for ”Hvad er rigtigt i forhold til situationen nu, og i forhold til gruppens holdning?”. Slip dig selv fri! Flygt for det dårlige selskab, uvidenhed vil kun hive dig længere væk fra virkeligheden og hvis der er én ting der er værd at holde fast i, én ting som du altid vil kunne støtte dig op ad, så er det virkeligheden.

  Oplysningstiden er aldrig sluttet, det gør den heller aldrig, vi er altid i en kamp for at oplyse samfundet, og at samfundet skal oplyse sig selv.  Det er som en krig, hvor vi har uvidenheden på den ene side og oplysningen på den anden side, krigen kæmpes inden i mennesket selv og vi må bruge alle midler til at sejre.

Nattens lys

Det er dag. Solen står højt på himlen og overstråler alt og alle. Sådan gør den, og jeg tror ikke, vi kan stoppe den. Det skal vi selvfølgelig heller ikke, men om dagen er der lys overalt, og det er en lille smule påtrængende, må jeg nok have lov at sige. Vi kan ikke undslippe, hvad enten vi vil eller ej. Solen synliggør alle de ting, vi gør, påpeger dem. Derfor går vi med solbriller, skærmer os for det store øje, der aldrig blinker. Vi går gennem dagen sådan, myldrer som myrer, løber vores små ærinder og gør vores kunster, som vi har trænet hinanden til. For at skjule os. Vi må tage til takke med kun at se overfladen af virkeligheden, så længe solen blænder vore øjne. Vi holder facaderne, så længe vi ikke har skygger at gemme os i, hvor vi kan være os selv. Der findes selvfølgelig nogle få, men er der plads til os alle?
  Nej, lad det nu snart blive nat! Natten er mørk og tæt, hele verdens dyne. Under den kan vi skjule, hvad vi vil, lige fra de grusomste ugerninger til de sødeste hemmeligheder. I nattens mulm og mørke kan ske alt det, som vi ikke vil have, at dagens lys skal smage. Natten er vores fristed. Stjernerne og månen holder vagt, så det almægtige lys ikke skal opdage os og afdække vores sande jeg for alverden. Er du ikke blændet af det skarpe lys, undertrykt? Først i mørket dukker lyset frem i vore egne øjne. Vores egne lys og vores egne drømme får pludselig taleret, fordi de ikke overdøves af det største skær.
  Skulle jeg lægge mig til at sove? Tja, jeg skal vel være klar til i morgen, så jeg igen kan fare rundt med solbriller på og gøre alle de ting, som vi gør, når der bliver holdt øje med os. Men hvor er vi så henne? Hvad har vi opnået ved det? Nej, jeg tror, jeg vil være vågen i nat, se på stjernerne, for de kan se mig, som jeg er, og jeg kan se dem. Uden solen kommer vi begge til vores ret og kan ånde frit. Vil du følge mig?
  Er mørke en ting ligesom lys? Hmm, mørket er vel blot manglen på lys. Derfor har mørket ingen form, ingen forpligtelser, ingen masker. Natten er vel ikke selv noget men blot det, der er tilbage, når dagen visner. Jeg tror, at natten viser verden i sin grundskikkelse, sit sande jeg, fordi vi bades i det lys, der kommer indefra. Dagens lys kan være skræmmende, men jeg kan ikke undslippe det. Natten er mit pusterum. Nej, jeg vil ikke sove i nat, lad os nyde friheden. Lad mig se dit lys. Vi er os selv. I nat ser jeg dig klarere end nogensinde!
  Ser du også mig?