Nattens lys

Det er dag. Solen står højt på himlen og overstråler alt og alle. Sådan gør den, og jeg tror ikke, vi kan stoppe den. Det skal vi selvfølgelig heller ikke, men om dagen er der lys overalt, og det er en lille smule påtrængende, må jeg nok have lov at sige. Vi kan ikke undslippe, hvad enten vi vil eller ej. Solen synliggør alle de ting, vi gør, påpeger dem. Derfor går vi med solbriller, skærmer os for det store øje, der aldrig blinker. Vi går gennem dagen sådan, myldrer som myrer, løber vores små ærinder og gør vores kunster, som vi har trænet hinanden til. For at skjule os. Vi må tage til takke med kun at se overfladen af virkeligheden, så længe solen blænder vore øjne. Vi holder facaderne, så længe vi ikke har skygger at gemme os i, hvor vi kan være os selv. Der findes selvfølgelig nogle få, men er der plads til os alle?
  Nej, lad det nu snart blive nat! Natten er mørk og tæt, hele verdens dyne. Under den kan vi skjule, hvad vi vil, lige fra de grusomste ugerninger til de sødeste hemmeligheder. I nattens mulm og mørke kan ske alt det, som vi ikke vil have, at dagens lys skal smage. Natten er vores fristed. Stjernerne og månen holder vagt, så det almægtige lys ikke skal opdage os og afdække vores sande jeg for alverden. Er du ikke blændet af det skarpe lys, undertrykt? Først i mørket dukker lyset frem i vore egne øjne. Vores egne lys og vores egne drømme får pludselig taleret, fordi de ikke overdøves af det største skær.
  Skulle jeg lægge mig til at sove? Tja, jeg skal vel være klar til i morgen, så jeg igen kan fare rundt med solbriller på og gøre alle de ting, som vi gør, når der bliver holdt øje med os. Men hvor er vi så henne? Hvad har vi opnået ved det? Nej, jeg tror, jeg vil være vågen i nat, se på stjernerne, for de kan se mig, som jeg er, og jeg kan se dem. Uden solen kommer vi begge til vores ret og kan ånde frit. Vil du følge mig?
  Er mørke en ting ligesom lys? Hmm, mørket er vel blot manglen på lys. Derfor har mørket ingen form, ingen forpligtelser, ingen masker. Natten er vel ikke selv noget men blot det, der er tilbage, når dagen visner. Jeg tror, at natten viser verden i sin grundskikkelse, sit sande jeg, fordi vi bades i det lys, der kommer indefra. Dagens lys kan være skræmmende, men jeg kan ikke undslippe det. Natten er mit pusterum. Nej, jeg vil ikke sove i nat, lad os nyde friheden. Lad mig se dit lys. Vi er os selv. I nat ser jeg dig klarere end nogensinde!
  Ser du også mig?