Hvad
ligger bag ordet nat? Nat kan forbindes med mange ting. Nat betyder, at dagen
er forbi, og solen er gået ned. Nat er lig med mørke. Efter mørkets frembrud
ligger folk sig som regel til ro. Det betyder, at man skjules af mørket, og
høresansen bliver skærpet. Man anstrenger sig for at se i mørket, og opfanger
usædvanlige lyde hurtigt. Der er tomt på gaden, og folk putter sig i deres hjem
med deres familie. Natten giver anledning til, at teenagerpigen kan snige sig
ud og tage i byen, uden at blive opdaget. Parret benytter ofte natten til
kærtegn. Nattens mørke kan give en ”uhyggelig” stemning til gyserfilmen. Men
natten kan også forbindes med rædsler. Mørkets uhyre og monstre vækkes om
natten. Vampyrer, monstre under sengen, ånder og legetøj vækkes til live. Det
er vel ikke så underligt, at børn bliver bange om natten. Med et klik på
stikkontakten kan nattens mørke brydes af lyset. Så forsvinder det onde. Er det
så noget opdigtet, at ondskaben vågner om natten? Det må være mennesket der har
givet natten en bestemt betydning. Mens at børn frygter det overnaturlige, kan
voksne også ligge utrygge i deres senge. De står til fare for virkelighedens
rædsler. Disse rædsler kommer til udtryk gennem indbrud og tyveri. Hvem siger,
at fremmede ikke kommer ind i andres hjem? Derfor låser mange deres dør i
frygt. Men ikke bare inde for hjemmet er man utryg. Forbrydere tager natten til
sin egen fordel. Som sagt vil der være færre mennesker på gaden, og det er
mørkt. Mange frygter at blive overfaldet, når de tager hjem fra byen om natten.
Det gør folk utrygge at gå alene om natten. Man er ekstra udsat. Hvem ville
hjælpe hvis der skete noget? I dag er man meget bange for nattelivet. Alle der
opfører sig usædvanligt, eller stirrer for meget, mistænkes for at ville andre
noget ondt. Hvor mange frygter ikke at en gruppe indvandre, eller en mand med
hætten over hovedet, har noget ondt i sinde, når man går alene? Det er blevet
meget omtalt i medierne, at indvandre og mænd begår kriminalitet om natten. Et
klart budskab står frem: Det er farligt at bevæge sig ud alene om natten!
Kriminaliteten stiger i takt med, hvad der bliver rapporteret i medierne. Men kriminalitet
sker også om dagen. Så hvorfor vælger mennesket at forbinde natten med noget
dårligt? Er det ikke bare mennesket selv, der ødelægger nattens hygge? Man kan
spørge sig selv, hvor mange gange man egentlig selv har prøvet at blive
overfaldet. Og hvor mange gange man har oplevet indbrud. Når det er tænkt
igennem, er der måske ikke nogen grund til at være bange for natten mere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar