Natten...

’’Den mørke nat ..’’ kunne være en god start på en roman, men er denne mørke nat så uhyggelig og ækel som den lyder? Er natten kun det mørke og frygtlige, som man venter på er ovre lige så snart solen står op? Natten viser to sider af verdenen – nemlig det gode og det onde eller det mørke og det lyse. Det dejlige natteliv slår løs for de unge og alle er glade for det dejlige natteliv, lige indtil der går noget galt og det hele begynder at vende på hovedet.  Fx var der for lidt tid siden ’Amagermanden’ der gik løs på gaderne som en trussel for de unge piger. De hændelser Amagermanden foretog skete i nattens skumle mørke, men er han den eneste? Bør vi hele tiden gå rundt og frygte?

Ja, der er mange mørke sider af natten, men som sagt foregår der ikke kun skumle og uhyggelige hændelser om natten. Natten er også vejen til kærligheden, lykken med videre. Ude i det livlige natteliv slår unge sig løs og nyder sammenværet og glemmer den stressede verden, og alle de dårlige oplevelser, som de har oplevet. Når man sidder i altanen og nyder den dejlige nattehimmel med stjernerne og den lysende måne, kommer man væk fra alt det dårlige i livet og bruger kun tid på at nyde det gode i livet. Men er det så nemt at holde sig væk fra det onde?

Natten indeholder både det gode og onde. Alt kan ske i den mørke nat. Heldet kan føre til en god oplevelse i den mærke nat, men på samme tid kan heldet vende og blive til det onde.  Nogle gange ser man det onde, men mørket skjuler som regel denne dobbelt moralske nat, så man overser den onde side indtil man selv oplever det. Hvordan finder man så vejen til det gode? Kommer det an på det individuelle menneskes held eller kan vi selv afgøre det? Det er et spørgsmål der har søgt svar længe, men om man har fundet et svar er jeg dog ikke sikker på…