ÅH DU VIDEN

Åh du viden, oplys mig.

 Oplys mig, giv mig viden, lad mig forstå, men lad mig opnå det gradvist så det ikke overvælder mig. Uvidenhed har altid været tyranernes våben, hvorimod oplysningen frelser den frie.

 Ved oplysningen bliver det hele klart, det hele bliver tydeligt, der kommer LYS på det som før var ukendt, at oplyse sig selv er som at male et billede af skoven i mørke ved hjælp af en lommelygte. Selve handlingen i at lyse med lygten, for at gøre rede på hvordan skoven ser ud, er det vi gør når vi ønsker at oplyse os selv, vi ønsker at få gjort rede for det ukendte, og for hver gang man flytter lommelygten hen over den mørke skov, jo bedre husker man hvordan den ser ud, jo bedre husker man hvordan det hele fungerer, man bliver oplyst, man får viden om verdenen.

 Tænk på de steder hvor hele begrebet om oplysning bliver undergravet i dets antagonist, nemlig uvidenheden. Steder som Nordkorea hvor befolkningen bliver vildledt til at tro de særeste ting og sager. Oplysningen prøver på at banke igennem blandt de nordkoreanske borgere, rationelle tanker, logik og fornuft findes alt sammen i mennesket, men hvis det bliver begravet under dumstolthed, uvidenhed og fordomme, så bliver de kvalt… Men det lever stadig i alle, oplysningen kan ikke dræbes.

 Hvordan vil du adskille dig selv fra et dyr hvis din rationelle tankeproces ude af stand til at fungere? Hvordan undgår du at blive endnu et får i mængden, som ukritisk flytter sig sammen med flokken, hvis du ikke kan adskille de socialt accepterede kollektive tanker for hvad der er virkelighed? Du må oplyse dig selv, du må tænke ”Hvis jeg ser det her i en større sammenhæng, hvad er så rigtigt?” frem for ”Hvad er rigtigt i forhold til situationen nu, og i forhold til gruppens holdning?”. Slip dig selv fri! Flygt for det dårlige selskab, uvidenhed vil kun hive dig længere væk fra virkeligheden og hvis der er én ting der er værd at holde fast i, én ting som du altid vil kunne støtte dig op ad, så er det virkeligheden.

  Oplysningstiden er aldrig sluttet, det gør den heller aldrig, vi er altid i en kamp for at oplyse samfundet, og at samfundet skal oplyse sig selv.  Det er som en krig, hvor vi har uvidenheden på den ene side og oplysningen på den anden side, krigen kæmpes inden i mennesket selv og vi må bruge alle midler til at sejre.