Jeg glemmer aldrig...

En parkeringsplads med indbegrebet af jubel og ungdom. Et inferno af bøgegrene og båthorn, dunkende diskorytmer, bajere og breezere, liv og latter og en enkelt tåre i øjenkrogen hist og pist. Jeg glemmer aldig den lørdag formiddag, hvor jeg vinkede farvel til 3x.
Det, der for 3x var en stor festdag, var også for mig en helt særlig milepæl, fordi dette var den første klasse, jeg havde ført igennem hele gymnasietiden - fra 1g´s forsigtige, spæde skridt til 3g med de selvsikre armbevægelser, blikke rettet mod fremtiden og den forløsende hue.

Nu er jeg tilbage ved skrivebordet: 1f, 1r... Navnelister uden ansigter passerer foran mit blik. Undervisningsplaner snedkereres og justeres. Forventning, spænding - og en lille smule stress - over det nye skoleår, som banker på.
I derude har også hver jeres forventning og spænding til det liv, som nu tager form for jer alle.
På TG´s parkeringsplads ønskede jeg jer "tillykke". Nu ønsker jeg jer "lykke til" med jeres nye liv.


DET glemmer jeg aldrig!

 

Jeg glemmer aldrig den ubehagelige trykken i brystet den sommerdag i juni. Det føltes som en forhammer havde hoppet op på mit bryst og lagt sig tilrette, og ingenting skulle fjerne den fra dens plads.  Jeg stod 30 meter fra min nabos have sammen med 4 af mine venner. Den lille sølvfarvede bold skinnede igennem hækken og lokkede os, med dens stråler på samme måde som sirenerne gjorde den gang for længe siden. Min nabo brød sig bestemt ikke om børn, ellers som han kaldte dem ”skarnsunger”. Bare tanken om ham fik en kuldegysning til at løbe langsomt ned af ryggen på mig. ”Hvorfor skød jeg dog også den bold over den hæk!”. Jeg kravlede forsigtigt igennem den lille snævre åbning i hækken. Grenene føltes som tusind hænder, som prøvede at trække mig væk derfra, men boldens stråler skinnede i mine øjne, og jeg fortsatte. Hammeren havde nu afbrudt dens hvilen på brystet, og besluttet sig for at slå med hårde stød mod brystkassen. Mine venner var nu forsvundet bag mig, i skoven af hænder, og hammeren slog hårde og hurtigere, for hvert et skridt jeg tog. Jeg satte min fod i den knoldede have, og krøb mig frem, som en mus i skjul for en ugle. Men hvad der skete sekundet efter, ja det glemmer jeg aldrig.

Jeg glemmer aldrig den første dag på TG. Nervøsiteten ved at gå ind i festsalen, og tænke over hvordan de næste 3 år af mit liv skal forekomme. Jeg glemmer aldrig følelsen af at sætte mig i et klasselokale, uden et eneste genkendeligt ansigt. Jeg glemmer ikke følelsen af at føle mig alene. Selvfølgelig var vi alle alene, men alle havde på en eller anden måde en ven i klassen, en de havde gået i klasse eller skole med, men mig.. jeg havde ingen. Heldigvis gik der ikke mange sekunder før at vi alle begyndte at tale sammen, og pludselig følte jeg mig ikke så alene mere. Efter vores første skoledag, kan jeg huske at jeg mødtes med min veninde som var startet i en anden klasse, og vi snakkede hele eftermiddagen om vores rædsel og om hvor skræmte vi var, da vi forlod hinanden i festsalen. Jeg havde savnet hende i løbet af dagen, jeg har altid haft hende ved min side, og lige pludselig, så var hun bare væk. Da jeg endelig kom hjem fra skole fortalte jeg min mor om alt jeg havde oplevet, og da jeg lagde mig i min seng om aften glædede jeg mig allerede til at komme i skole dagen efter. Og det glemmer jeg aldrig..

Jeg glemmer aldrig dengang hvor jeg var syg og lå i min seng. Jeg har været omkring 8 år gammel, og havde det rigtigt dårligt. Min mor sov, og jeg kunne ikke vække hende. Min far var ude på druk. Jeg lå der i lang tid med koldsved og feber. Pludselig kunne jeg høre en komme væltende ind af døren – far. Han var i højt humør og skide fuld. Han væltede 2 gange inden for det første minut, og jeg måtte gå ned for at hjælpe ham. Efter 15 minutter havde jeg fået kæmpet min far og jeg op ad trappen, og sat ham på toilettet, så han kunne sidde og børste tænder. Børste, børste, børste. Til sidst kastede han sin tandbørste op i håndvasken, og så spyttede han alt tandpastavæsken lige ud på gulvtæppet hvorefter han fald ned fra toilettet, og lagde sig til at sove. Dengang glemmer jeg aldrig.

Jeg glemmer aldrig første gang jeg så Felix! Felix gik på min folkeskole, men han lagde aldrig mærke til mig, fordi jeg gik nemlig to klasser over ham. Han var så lækker!! Mums!! Og nu endte jeg i samme klasse som ham, på Gymnasiet. Jeg sidder ved siden af ham lige nu, det for underligt! Jeg husker lige da det jeg trådte ind i klassen, blinkede han til mig, det glemmer jeg aldrig!

Jeg glemmer aldrig min mormors 80 års fødselsdag! Der var blevet brugt mange uger på forberedelserne og det var helt igennem planlagt hvad der skulle ske hvornår på aftenen. Men dette blev dog ikke en realitet. Da de første flasker vin, øl og meget andet sprut blev åbnet begyndte hele familien hele familien at drikke som en i helvede! Ingen var undtaget. Så kom tiden til talerne. Taler var super sjove… - eller det tror jeg i hvert fald. Men dette skyldtes nok mere alle de mængder alkohol jeg havde indtaget inden vi kom så langt på festen.
Da vi kom senere ud på aftenen, sad og jeg og hygge snakkede med min far som var blevet meget fuld. Det var på dette tidspunkt at jeg igennem min kæmpe brandert og mit overdrevne blackout, kunne høre min far fortælle om den dag at jeg blev undfanget i en jacuzzi. Det glemmer jeg aldrig.

Jeg glemmer aldrig den dag hvor mig og min far skulle handle i Føtex i Dragør. Vi købte morgenbrød til morgenmaden følgende dage, grøntsager og kød til dagens aftensmad. Efter vi havde betalt for varerene og lagt dem ned i poser, og så som altid går man jo forbi både kiosken og bageren, tænkte vi på at købe lidt kage fordi min faster var på besøg.

Vi er nummer 5 i køen og imens vi venter, står mig og min far og snakker lidt osv., min far spørger mig så hvad jeg ellers ville have. Jeg kigger så lidt rundt mellem kagerne for at finde ud hvad jeg ville have. Jeg siger så til min far at det kunne være meget lækkert med nogle hindbærsnitter, men der er kun 2 tilbage - og vi var flere derhjemme – overvejede vi at vi skulle tage hindbærsnitterne eller ej.

Da vi så er nr. 2 i køen er der en kvinde der bestiller nogle romkugler og en jordbærkage. Bageren spørger kvinden om der er noget hun ellers kunne tænke sig. Kvinden tænker lidt og siger: ”tjo…ja… Måske skulle vi tage nogle hindbærsnitter?”. ”Hvor mange?” Kvinden siger: ”2” og kigger derefter på mig og min far med et underligt smil. Mig og min far står og kigger lidt på hinanden og tænker: ”wtf…. Var der meningen eller??”.

Da kvinden så går kigger hun endnu engang tilbage på os og med smilet på igen. Min far spørger så bageren om der er flere hindbærsnitter tilbage. Bageren siger så at de står i ovnen og er færdige om lidt. ”Fryd” tænker både mig og min far og griner samtidig. Nu troede kvinden, at siden det var de ”sidste” hindbærsnitter tilbage og hun var foran os så ville hun lige føle sig smart i at nu var hun foran os i køen… Mærkelig kvinde…
Det glemmer det aldrig..

Jeg glemmer aldrig

Øjeblikket der forsvandt

Forsvundet for altid

Et glimt i tiden

En chance for alt i verden

En verden for alle muligheder

Men at gribe chancen er sværest

Som nålen i høstakken

Man er herre over egen lykke

Men først skal den findes

Kun en chance

Det glemmer jeg aldrig

Nice

Jeg glemmer aldrig…

Den første gang jeg så filmen ”Inception”. Den udkom tilbage i 2010 og det var en film, der var meget ”hyped”. Jeg husker hvordan mine venner fortalte mig, at det var den bedste film de nogensinde havde set, at de ville se den igen og igen og igen osv… og så glemte jeg den. Jeg glemte alt om ”Inception”, en film der senere efterlod mig med åben mund i en undrende tilstand.

Jeg så den først i 2011, købte den på Bluray. Det var ret sent på aftenen og jeg kunne ikke sove, så jeg smækkede den på fjerneren. Godt 2 timer og et svedigt soundtrack senere var jeg fuldstændig mindblown, det var uden tvivl DEN BEDSTE film jeg nogensinde havde set. Konceptet var så gennemtænkt og filmen så veludført at den efterlod mig undrende over virkeligheden, om vi i virkeligheden lever i en verden af drømme, om min snurretop snart stopper med at dreje rundt.

Leonardo fucking Dicaprio har stadig ikke vundet en motherfucking Oscar endnu. Jeg forstår det ikke, jeg FORSTÅR det seriøst ikke. Leo <3.

… Det glemmer jeg aldrig.

Mig en japaner og en trillebør

Jeg glemmer aldrig den gang vi fik besøg af en flok japanere som gik rundt i underligt tøj og mærkelige briller imens jeg rendte rundt med min snotklud og legede med de andre børn fra børnehaven da vi ikke forstod hvad de sagde og hvorfor de var der men alligevel endte det med vi legede med dem og de kørte os rundt trillebøre hvor vi sad i og det føltes som om at man kørte 110 km/t og jeg synes det så sjovt ud da de andre børn blev kørt rundt så jeg valgte at stole på en af de her underlige japanere som jeg ikke kunne snakke med derfor satte jeg mig op i trillebør hvorefter en japaner med det mærkeligste hår jeg havde set tog fat i håndtagene og begyndte at løbe rundt imens jeg sad i trillebøren og jeg glemmer ikke hvor hurtigt det blev ubehageligt og jeg troede jeg skulle dø og da jeg så så en sten forude nåede jeg ikke at tænke meget længe før at jeg lå på asfalten med blod over det hele og brandsår på både hænder arme og ben på grund af en japaner det glemmer jeg aldrig

Den opmærksomhedskrævende efternøler

Jeg glemmer aldrig dengang min søster blev student. Jeg var en lille pige på kun 8 år, der som familiens mindste blev hevet med til den sidste eksamen, og stod med resten af slænget og ventede i spænding. Hvad vi ventede på anede jeg ikke, som den møgforkælede efternøler jeg var, troede jeg det handlede om mig. Champagnen var nedkølet og klar, studenterhuen skinnede afventede, roserne var friske og alle stod vi der og ventede på et af de største øjeblikke i min søsters liv. Da hun trådte ud af døren, rystende og rød i hovedet af nervøsitet, men alligevel voldsomt lettet, og nærmest skæv af glæde, var stemningen ubeskrivelig. Lykønskningerne kom flyvende fra øst og vest, på med huen, breve, gaver og blomster havde hun i favnen. Hun var så glad. Men lille, uforstående, skuffet og betuttet, havde jeg nu indset, at al opmærksomheden var rettet mod en anden en mig? Det var uacceptabelt. Så jeg satte mig surmulende på en bænk og græd snot. Øv. Hvorfor måtte jeg ikke få en rose? Hvorfor var det ikke mig der fik flotte gaver? Nej, hvor var jeg sur og virkelig ked af det. Senere er det elvfølgelig gået op for mig, hvor åndssvagt den lille møgunge-udgave af mig selv, jeg var, og historien er da også blevet fortalt grinende til flere familiesammenkomster. Trods min pinlige opførsel, husker jeg det som en glædelig begivenhed, som jeg er glad for at have været en del af. Den dag glemmer jeg aldrig.

I begyndelsen var der en franskmand

Jeg glemmer aldrig den første gang, jeg trådte ind i Magisk Cirkel Danmark. Jeg kan tydeligt huske, at det var d. 16. marts 2011. Jeg tror, det var en torsdag. Der var seminar med den franske David Stone, der blev verdensmester i 2006. Jeg kan huske, at jeg var usikker på, om jeg ville melde mig ind i Cirklen, men da jeg så i kalenderen, at Stone kom som seminarist ved den sæsons sidste møde, skyndte jeg mig at købe et års aktivt medlemskab.

  Det var det første trylleseminar, jeg har været til, og også et af de mest underholdende og inspirerende. David Stone kørte totalt rundt med alle i lokalet, og adskillige gange sad man og tænkte ”Hva’ satan skete der lige dér?!”. Og det var ikke kun mig, men også mange af de mere garvede medlemmer. Flere af de geniale ideer, den tidligere verdensetter luftede den aften, tænker jeg stadig tilbage på med stor begejstring den dag i dag – bl.a. fremtryllede han fyldte glas med juice direkte ud af sine jakkeærmer.
  Det spirrede min kærlighed til fællesskabet og de mange lærerige aktiviteter i Cirklen, og sidenhen har jeg mødt adskillige verdensmestre og andre af mine største idoler inden for trylleverdenen. Og det startede alt sammen d. 16 marts 2011. Det glemmer jeg aldrig.

Don't stick your dick in crazy.

”… jeg glemmer det aldrig!” – Det var hendes sidste ord før hendes ansigtsudtryk helt ændrede sig, i takt med at hun hev sin kæmpe magnum-44 pistol ud af håndtasken, nu når jeg tænker tilbage på det minder det mest om en hollywood action film, det som skete, hvordan alting gik i slow motion som hun trak den sølvbelagte 44 kaliber revolver ud af den spinkle sorte læderbelagte dametaske, midt i slikafdelingen på i den lokale tankstation. Hvordan hun nogensinde fandt det som en god idé at forsøge sig med mord, ude i offentligheden, midt på en af landets bedste og mest overvågede shell-tankstationer, ja det forstår jeg ikke, men det var sådan det gik ned!

Nu er det jo ikke sådan at jeg nogensinde har været sindssyg atletisk eller god til idræt, men så snart du får en pistol rettet imod dit hoved, af en kvinde som du et par dage før, elskede intenst med, så får du fandme benene på geled. Det var nok adrenalinen der reddede mig, jeg smed mig simpelthen over den store bunke af ”Glat væk” vinduesrens, og på mirakuløs vis formåede den sindssyge kvinde, ikke at ramme mig, selvom jeg ikke var mere end 2 meter væk fra hende.

Hvad der følger herfra var nok noget af det sindsygeste jeg nogensinde har oplevet, en blanding af intens angst og frygt, blandet med lugten fra flammerne i den brændende benzin, der var antændt på grund af hendes meget malplacerede skud. Kuglen må have fløjet forbi mig, ud igennem ruden og direkte ind i en af de infamøse rustbelagte gas-beholdere som altid står uden for shell tankene. Gasbeholderen må være eksploderet i nærheden af kilden til benzinen, og flammerne og varmen må have antændt det hele.

Jeg flygtede alt hvad jeg kunne ud igennem de, nu sorte, skub til siden døre, ud i infernoen som udfoldede sig uden for, fastholdt med håbet om at endnu en kugle ikke skulle være enden på mig. Men jeg formåede at komme væk, hjem til mit hus for at hente mine bilnøgler, for at flygte til en nær politistation.
èn ting har jeg lært, don’t stick your dick in crazy, det var godt nok en hektisk situation, det glemmer jeg aldrig!

GLEM DET IKKE

1.       Jeg glemmer aldrig den dag jeg glemte hvad jeg ikke måtte glemme.. Det glemmer jeg aldrig(igen)

2.       Jeg glemmer aldrig, da jeg fik min hund. Jeg havde ønsket mig en hund i SÅ mange år, og jeg havde plaget min kære mor dag ud og dag ind. En dag ringede min moster og sagde at hendes underbo skulle af med hendes hund fordi hun skulle flytte. Vi besluttede os for at tage ud og se på ham selvom han var 2 år gammel og vi aftalte, at hvis jeg syntes godt om ham, skulle jeg blinke til min mor. Da vi ringede på og døren blev åbnet, løb den lille hvide hund lige hen i favnen på 10-årige mig. Jeg har aldrig blinket så meget i mit liv. Det glemmer jeg aldrig.

Glemmer

Jeg glemmer aldrig, at jeg glemmer. Indimellem glemmer jeg at huske. Glemmer jeg, at jeg glemmer, ville det jo alligevel være glemt. Jeg glemte en gang at glemme. Så dét kunne jeg altså huske. Men nu er det glemt, for jeg glemte at huske.  Man skal huske, at huske.  Det glemmer jeg aldrig.

Nat

Nat

I nattens dulm og mørke, når småbørnene sover og dagslivet stille og roligt er falmet ud, begynder nattelivet så småt at tage til, og en anden verden åbner sig langsomt op. Mens kernefamilien ser de sædvanlige primetime-weekend-shows hjemme i stuen, bliver de første pilsnere lukket op, make-uppen bliver lagt, og den korte nederdel klemmes om livet. De unge vågner op. Butikkerne er lukket i gaderne, som ligger øde, men så begynder barerne og diskotekerne at røre på sig, og gaderne bliver igen fyldt med liv – Et andet liv. De unge kommer væltende mod byen i busser, toge, metroer og på cykel, i håb om at opleve noget sjovt netop lige den nat. Man kan næsten se lykken blusse frem i dag deres øjne idet de træder ind på natklubben. Glæde, i håb om nær-fremtidig glæde. Som om de er lykkelige over, at de i de næste 5 timer er lykkelige. Det er tid til at have det sjovt og glemme alle hverdagsproblemerne. Drikke sorgerne væk. Men alkoholen i weekenden er ikke blot en del af den ugentlige rutine, nej, den er nødvendig for at adskille det ellers kedelige hverdagsliv med job og skole. Det ugentlige skud af narko. Afhængighed. Og det bliver værre og værre. Lille-fredag, torsdag, er nu også officiel festdag, og hvis man er rigtigt festliderlig fungerer onsdag såmænd også… Og tirsdag… Og mandag… Dog ikke søndag… Aldrig søndag…

Pigerne flagrer rundt i deres lårkorte skørter og tyklagte make-up, mens drengene jagter dem med lumle agendaer. Den overdressede kliché. For meget af det hele. Ad. Der er rigtig mange piger der har misforstået konceptet; at se attraktiv ud. De overdriver. Desværre er der mange, der er tiltrukket af det. Uforståeligt. Upersonligt. Afskyeligt. Uattraktivt… Nattelivet i indre København er blevet så fandens upersonligt. Næsten alle pigerne på natklubben ser ens ud. Uoriginalt. Men det er ligegyldigt, for det fungerer jo for dem. Hele bytursrutinen. Den er altid sikker. Og der bliver sjældent holdt igen, for det er jo tid til at have det sjovt og glemme alle hverdagsproblemerne, indtil dagens lys igen kommer og banker på døren akkompagneret af de uundgåelige tømmermænd. Tilbage til det virkelige liv.

Åbne døre

Spørgsmålet er om man åbner de rigtige døre? Det kan både være negativt og positivt. Har man virkelig taget den rigtig beslutning for sit liv? Sin væremåde? Dog kan man aldrig være sikker på om det er den rigtige dør man har taget. Men hvis man heller ikke får det prøvet kan man jo heller aldrig finde ud af om det er det rigtige for en selv eller ej.

Folk der ikke rigtig får åbnet dørene, er bange for hvilke konsekvenser der kommer efterfølgende. De fleste bliver meget indelukket. Deres liv går i stå. De har ikke fundet modet til at ændre deres liv , beslutninger eller sin væremåde. ”Hvad kommer der til at ske hvis jeg gøre dette?” ”Hvad vil der ske for mig hvis jeg gjorde dette her?” Eller ”er det nu det rigtige jeg gør her?” ”Tør jeg nu virkelig?”. At prøve nye ting overskrider virkelig folks grænser. At prøve noget man aldrig har gjort før, at prøve noget man ved man nok aldrig kommer til at gøre skræmmer virkelig en, for det er noget der slet ikke hører ind under sin hverdag. Det er nogle beslutninger man ikke plejer at tage.

Hvis man tager ud og spiser plejer man altid at bestille det samme eller noget man ved man kan lide, som man er vant til at spise. ”Hvad hvis jeg ikke kan lide den nye ret?”

Det hele handler vel egentlig om frygt. Frygt for det ukendte. De er bange for at komme ind og udforske nye veje, for de tror at de kan komme i problemer. De er bange for at miste det, de allerede har ved at hoppe ind i det ukendte. Hvis man er bange for det ukendte skal man vel begynde at tage det første skridt. Det første skridt i at prøve noget nyt. At gøre noget man ikke plejer at gøre kan gøre en forskel. Ved at overskride sine grænser, kan man virkelig finde ud af hvordan man selv er som person. Ved at åbne døre vil du efterlade dit velkendte liv og begynde at leve et helt nyt liv.

At åbne… jeg åbner.. jeg åbnede… døren. Åbnede du døren?

Livet er fyldt med valg. Valg som kan være helt afgørende for fremtiden. Valg uden den store betydning. Valg som vi ikke havde nogen anelse om, ville få betydning. Valg som vi måske kommer til at fortryde, og valg som vi er lykkelige for at vi tog. Der vil være lette og svære valg. valg som ikke er ens for alle personer, men forskellig for hver og en.

Et hvert valg kan opfattes som en dør. Hvis man åbner døren har man taget et valg. Et valg som fører til nye døre og dermed nye valg. Når nogle døre åbnes, lukkes andre, og nogle døre går måske i baglås. Der er ingen vej tilbage. Man overvejere måske ikke altid konsekvenserne, når man åbner en dør og tager et valg. Men et valg kan også åbne et hav af døre med nye muligheder. Ingen ved hvad der venter bag døren. Burde man holde tilbage og lade andre gå først, eller skulle man bare tage fat i håndtaget. Skal man bare følge den samme dør som alle andre? Er det så det den rigtige. Hvilken dør er den rigtige? Man kan aldrig være sikker. Men er det ikke netop det ”at åbne døre”, som giver livserfaring, oplevelser og spænding?

Når man tager et valg tænker man først og fremmest på sig selv og glemmer somme tider menneskerne omkring sig. De mennesker som kunne blive påvirket af det valg. Er man så egoist? Eller er vores valg af døre allerede bestemt på forhånd. Er det så ens egen skyld hvad der sker.. hvis det var meningen at det skulle ske. Uanset hvad bør man tage sig god tid til at vælge næste dør på vejen, for ingen ved om den får nogen betydning.

Mødet mellem æg og sædcelle var den første dør. For enden venter den sidste store dør. Døren som enten fører til satan eller til paradiset. Har du valgt de rigtige døre i livet?

OPLYSNING!

Oplyse. Oplyser. Oplyste. Oplyst.

Vi lever i en verden hvor vi er oplyste om alting. Vi ved at månen ikke er lavet af ost, at vand er bedre for os end Cola og at Barack Obama er Amerikas første sorte præsident. Det som vi ikke lige ved, kan vi få oplyst af Google eller en anden af internettets store søgemaskiner. Men hvad eller hvem er vi som oplyste mennesker?

Vi er lykkelige i Danmark, ja ja det har vi fået at vide en milliard gange efterhånden, men er vi oplyste? Vi har nyhederne kørende fra morgen til aften med informationer fra det store udland og det lille Danmark. Vi kan jo bare på ingen måde vide om disse informationer er sande, da de kan være vinklede til ukendelighed som man kender fra amerikanske Fox News. Samtidig ved vi jo også godt, at vi skal være kritiske overfor alt hvad vi ser og hører i dagligdagen, men det er svært. Så vi er altså både oplyste, men også uoplyste om hvad vi er oplyste om.

Okay, det var forvirrende, lad os lige komme ned på jorden igen og tage det ned på det personlige plan. Er man så et oplyst menneske hvis man kender sig selv ud og ind? Hvis man er bevidst og oplyst om sig selv og sine behov og sine drømme og ønsker? Som ung gymnasieelev føler jeg i hvert fald, at der er meget viden, der er blevet pumpet ind i mit hoved, før jeg om 4  og en halv måneds tid kan sætte den fine hvide hue med det røde bånd på førnævnte hoved. Men har disse 10 år i folkeskole og 3 år på gymnasium så gjort mig til et oplyst menneske? Lidt har det da forhåbentlig, for ellers er der godt nok mange penge og mange timer, der er blevet spildt. Men jeg føler da på ingen måde, at min videbegærlige side er blevet stimuleret så meget de sidste 18 år, at jeg nu bare kan læne mig tilbage og koble hjernen fra. Så jeg oplyser jer om at jeg er oplyst om at jeg ikke er så oplyst som jeg gerne vil ende med at være.

Okay, så langt så godt, men nu tror jeg at jeg er helt på afveje. Oplyse.. Op og lyse. Det er jo så noget med lys at gøre.. Okay, okay. Gud sagde ”Lad der blive lys!” og lyset blev til. Lyset behagede Gud og han adskilte lyset fra mørket. Solen oplyser min verden og solen oplyser månen som oplyser min nat. I min verden er det menneskerne omkring mig der oplyser min verden med deres kærlighed og humor. Det er dem der gør mit liv sjovt, og dem der kan redde min dag.  De kan få mig til at lyse op, når alting er mest mørkt.

Hvad nu? Er jeg på afveje igen?

Okay, jeg skal oplyse om oplyser men ingen oplyste mig om hvad oplyst betød?

 NAT

Nat. Mørke, gys og gru. Nattens mystik bliver brugt i spændingsromaner, tv-serier, film og sange.  Eksempelvis demonstrere Kim Larsens lyriske evner den gribende uro og frygt  midt om natten. Dertil er der ’Paranormal Activity’ filmene, hvor uforklarlige hændelser sker om natten.                      Men begrebet nat kan ikke omtales, uden begrebet dag. Dag og nat. To ord der beskriver jordens 24 timers lange rotation omkring sig selv. Det ene er et modsvar til den anden. Det kaldes vel kosmos? Modsætninger eller kontraster? Det er også i disse begreber hvor mennesket og natur er midtpunktet .

 Når solen kaster sine første stråler udover horisonten, begynder livet for mange. Først vækkes bevidstheden fra underbevidstheden. Så snart fødderne rører gulvet, træder vi ind i den reelle verden.  Til dagen.  Om dagen kan vi se og observere, på grund af solen. I dette tegn, sættes kaffen over og madpakkerne smøres. Dertil tager de fleste på arbejde eller i skole. Fra kontorjobbets tarvlige papirarbejde til de tidskrævende og forvirrende skoleopgaver, findes en fællesnævner. Gentagelse. Alt er en gentagelse. Hver dag. Samfundet i Danmark og andre europæiske lande definerer jo et individ ud fra karriere, stilling og status. Den almene livsstil er afhængig af denne livslange gentagelse om dagen.

Når de samfundsmæssige pligter og normer er opfyldt, bliver det så småt sent. Solens stråler og varme, er ikke til at se eller mærke længere.  Nu kommer natten. Og mørket. Det er her underbevidstheden vækkes fra bevidstheden. De ellers gemte og fortrængte tanker kommer frem. Alt fra eksistensspørgsmål til psykologiske problemer reflekteres der over. Med andre ord, det ubehagelige og uhyggelige. De fleste sluger de receptskrevet sovepiller og fortrænger sandheden eller frygten. Den kroppens urolighed og nattens stilhed hjælper ikke på søvnen. Man venter frustreret på drømmene og bevidstløsheden.             

Ude i byen er historien ikke mere anderledes. Drukturene fra de små skumle barer til de store diskoteker, har også en fællesnævner. Hvad festes der for? Hvad danses der for? Hvad drikkes der for?   I nattens timer, festes dagens kedelige tilværelse væk. Alt det dagen ikke gav lov til, gør natten.

 Det er vel nattens symbolik som er centralt for aktiviteter, der foregår i nattetimerne. Solens lys giver klarhed, nattens mørke giver uklarhed og grumsethed. Uklare og grumset tanker omkring eksistens, liv og hverdagen. Det forklarer også grunden til, at forbrydelser, kriminalitet, drab og vold bliver hyppigere begået om natten. Det er jo simpelthen uacceptabelt og lever ikke til dagens pligt-og normopfyldende forudsætninger.

Men så snart vækkeuret ringer, starter det hele igen. Livets tydlige todelte kontraster starter på ny, for det moderne menneske. Dag og nat. Livets og naturens kosmos…

Nat

Hvad ligger bag ordet nat? Nat kan forbindes med mange ting. Nat betyder, at dagen er forbi, og solen er gået ned. Nat er lig med mørke. Efter mørkets frembrud ligger folk sig som regel til ro. Det betyder, at man skjules af mørket, og høresansen bliver skærpet. Man anstrenger sig for at se i mørket, og opfanger usædvanlige lyde hurtigt. Der er tomt på gaden, og folk putter sig i deres hjem med deres familie. Natten giver anledning til, at teenagerpigen kan snige sig ud og tage i byen, uden at blive opdaget. Parret benytter ofte natten til kærtegn. Nattens mørke kan give en ”uhyggelig” stemning til gyserfilmen. Men natten kan også forbindes med rædsler. Mørkets uhyre og monstre vækkes om natten. Vampyrer, monstre under sengen, ånder og legetøj vækkes til live. Det er vel ikke så underligt, at børn bliver bange om natten. Med et klik på stikkontakten kan nattens mørke brydes af lyset. Så forsvinder det onde. Er det så noget opdigtet, at ondskaben vågner om natten? Det må være mennesket der har givet natten en bestemt betydning. Mens at børn frygter det overnaturlige, kan voksne også ligge utrygge i deres senge. De står til fare for virkelighedens rædsler. Disse rædsler kommer til udtryk gennem indbrud og tyveri. Hvem siger, at fremmede ikke kommer ind i andres hjem? Derfor låser mange deres dør i frygt. Men ikke bare inde for hjemmet er man utryg. Forbrydere tager natten til sin egen fordel. Som sagt vil der være færre mennesker på gaden, og det er mørkt. Mange frygter at blive overfaldet, når de tager hjem fra byen om natten. Det gør folk utrygge at gå alene om natten. Man er ekstra udsat. Hvem ville hjælpe hvis der skete noget? I dag er man meget bange for nattelivet. Alle der opfører sig usædvanligt, eller stirrer for meget, mistænkes for at ville andre noget ondt. Hvor mange frygter ikke at en gruppe indvandre, eller en mand med hætten over hovedet, har noget ondt i sinde, når man går alene? Det er blevet meget omtalt i medierne, at indvandre og mænd begår kriminalitet om natten. Et klart budskab står frem: Det er farligt at bevæge sig ud alene om natten! Kriminaliteten stiger i takt med, hvad der bliver rapporteret i medierne. Men kriminalitet sker også om dagen. Så hvorfor vælger mennesket at forbinde natten med noget dårligt? Er det ikke bare mennesket selv, der ødelægger nattens hygge? Man kan spørge sig selv, hvor mange gange man egentlig selv har prøvet at blive overfaldet. Og hvor mange gange man har oplevet indbrud. Når det er tænkt igennem, er der måske ikke nogen grund til at være bange for natten mere?

At åbne døre

Det danske sprog er så ufatteligt irriterende. Det indeholder – som mange andre sprog – ord og sætninger med mere end én betydning. At åbne en dør. Er det svært at åbne en dør? Det kommer an på betydningen. Han åbnede døren. Var det en tung dør? Var døren låst, var den forhekset eller var der i virkeligheden tale om en ikkeeksisterende dør, der blev åbnet i overført betydning? Og så undrer man sig over, at folk udefra har svært ved at lære det danske sprog…

Spørgsmålet er, om man vælger at åbne en dør for at bryde en barriere, om det er for at gøre store fremskridt eller noget helt tredje. Formålet med åbningen er ganske essentiel. Vi kender alle sammen historien om gangen. ”Der var engang en gang.” Ja, og for enden af den gang var der en dør. Herfra ændres historien. Hver gang. Hvad fanden er der egentlig bag den dør, hvem fandt på historien… vi VIL vide det.
Man kan vel sige, at døren er barrieren. Den står i vejen for noget, der vil sætte orden på tingene, give dem mening.

De uskyldige, barnlige sjæle der gang på gang ændrer slutningen af historien, ikke blot for at underholde, men for at overraske.

Man aner simpelthen ikke hvilke ændringer man bringer ind i sit liv, ved at åbne en dør. Man åbner døren til skuret og man kan ikke bestemme sig for, om man skal vælge skovlen eller spaden til at grave hullet med. Du valgte skovlen, men det viser sig, at spaden var det bedre valg. Overlevede du?

Eller også åbner man den overnaturlige og kunstneriske dør for sig selv ved at handle. Ved at gøre noget drastisk, ved at tage en beslutning, ved at tage et valg. Man undergraver alle tvivlsomheder og springer ud i noget drastisk. Worst case scenario er vel, at døren forbliver lukket. Fucking ærgerligt. Men hvor er det dog usandsynligt heldigt, at der findes andre døre, der blot venter på at blive åbnet af en, ikke nødvendigvis, rigtig beslutning.

Chancen for at fare vild i en jungle af valg og uåbnede døre stiger. Tør du åbne døren?

Drøm

Drømme. En god drøm, er hvad man elsker. Men et liv tegnet efter drømmen, er hvad man ønsker.

Mørket lurer på udenfor, og der sættes en ende på dagen, i sengen. Der kan gå et kvarter, måske endda en time eller længere, men på et helt uforudsigeligt øjeblik, og kun nogle gange, er man der. Drømmen. Hvor de mest overraskende ting kan ske, men ikke bestemmes. Hvor ønsker kan blive opfyldt, og nye ønsker kan blive til. Det magiske univers uden geografisk placering, som samtidig kan foregå hvor som helst. Hvor ting, som kun vil kunne ske i fantasien, normalt sker. Alt kan ske i drømmen.

Men så forsvinder det hele pludseligt, og man finder sig selv strandet, i sengen. Drømmen er udløbet, og det indser man lidt efter, og så nævnes ”det var bare en drøm” i tankerne. Hvad skal man så gøre med drømmen, når den bare var ren fantasi? Det var jo bare en drøm.

Eller var det?

For selvom drømmen er udløbet, er tankerne stadig til stede, og tankerne er jo hvoraf dagdrømme kommer fra. Og drømmen selv er i sidste ende baseret på tanker, fra det virkelige liv.

Så måske er der alligevel en sammenhæng mellem drømme og virkelighed? Måske er der håb?

Man siger, at søvn er dødens fætter. Men hvad er drømmen så? Livets fætter? Når man ender dagen med søvn, er det som at ende livet med døden. Så når man oplyser søvnen med drømme, kan man så også oplyse livet med muligheder? Og citatet ”følg dine drømme” siges for en årsag. Så er drømme måske vores chance i livet?

Andre siger, at drømme er flugten fra livet. Men hvad hvis livet er flugten fra drømme? Når man lever, flygter man fra BLOT at drømme. For når man lever, tænker man. Og når man tænker på at gøre drømme til mere end bare drømme, tænker man egentligt over en vej igennem livets labyrint, og hen til målet.

Så måske er drømmen et realistisk mål, noget der kan opnås. En mulighed, som kræver ambitioner og nysgerrighed. Et ønske, som kræver vilje og passion. En fremtid, som kræver indsats og tålmodighed. Det er måske det, der skiller ’rigtige’ drømme ud fra tilfældige drømme. Det, der skiller et opnået mål ud fra det, der bare forblev en drøm.  

Natten...

’’Den mørke nat ..’’ kunne være en god start på en roman, men er denne mørke nat så uhyggelig og ækel som den lyder? Er natten kun det mørke og frygtlige, som man venter på er ovre lige så snart solen står op? Natten viser to sider af verdenen – nemlig det gode og det onde eller det mørke og det lyse. Det dejlige natteliv slår løs for de unge og alle er glade for det dejlige natteliv, lige indtil der går noget galt og det hele begynder at vende på hovedet.  Fx var der for lidt tid siden ’Amagermanden’ der gik løs på gaderne som en trussel for de unge piger. De hændelser Amagermanden foretog skete i nattens skumle mørke, men er han den eneste? Bør vi hele tiden gå rundt og frygte?

Ja, der er mange mørke sider af natten, men som sagt foregår der ikke kun skumle og uhyggelige hændelser om natten. Natten er også vejen til kærligheden, lykken med videre. Ude i det livlige natteliv slår unge sig løs og nyder sammenværet og glemmer den stressede verden, og alle de dårlige oplevelser, som de har oplevet. Når man sidder i altanen og nyder den dejlige nattehimmel med stjernerne og den lysende måne, kommer man væk fra alt det dårlige i livet og bruger kun tid på at nyde det gode i livet. Men er det så nemt at holde sig væk fra det onde?

Natten indeholder både det gode og onde. Alt kan ske i den mørke nat. Heldet kan føre til en god oplevelse i den mærke nat, men på samme tid kan heldet vende og blive til det onde.  Nogle gange ser man det onde, men mørket skjuler som regel denne dobbelt moralske nat, så man overser den onde side indtil man selv oplever det. Hvordan finder man så vejen til det gode? Kommer det an på det individuelle menneskes held eller kan vi selv afgøre det? Det er et spørgsmål der har søgt svar længe, men om man har fundet et svar er jeg dog ikke sikker på…  

Drøm

 De normale drømme, som vi oplever når vi sover, er en række psykiske billeder og fænomener. Når man oplever dette, så kan man se det ved at vi får hurtige øjenbevægelser. Denne fase kaldes REM-søvnfasen. REM-søvnfasen er den fase i søvnen man bedst kan huske nås man vågner igen, og det er disse drømme der skulle være symboler for en masse forskellige ting f.eks. ens kærlighedsliv, man kan kalde det for symboler, fordi drømmene er ens underbevidsthed og følelser der får frit spil. Det du har oplevet igennem dagen rent fysisk, men også følelsesmæssigt, kan komme tilbage til dig om aftenen, i form af noget skønt, hvis du har haft en dejlig dag, men dog også i form af mareridt, hvis du har oplevet noget negativt. Det er sågar muligt at se ”fremtiden”, jeg har haft nogle meget realistiske drømme, hvor jeg ca. 2-3 dage efter har oplevet et deja-vu af drømmen.  

Men de drømme man får under nattesøvnen er ikke den eneste måde at drømme på. Vi har alle en masse forskellige drømme, der går helt fra hvordan vores fremtid skal se ud som til hvad man vil spise. Det er disse drømme vi kan komme til at dagdrømme om, når vi ser noget der kan forbindes med drømme. Jeg oplever da tit at jeg begynder og dagdrømme om at være maskinmester og rejser rundt i verdenen når jeg ser et stort flot skib, eller hvis jeg ser en ret der ser ud til at smage ekstremt godt, så kan men da godt begynde at drømme om at få en bid af den skønne ret. Vi drømmer alle sammen hele tiden, vi drømmer altid om at nå toppen eller få en familie, når de drømme er nået, så får man nye drømme. Mennesket er i bund og grund rimelig grådig, man vil altid nå mere, og så drømmer man om at opnå det. 

Udenfor søvn drømme, så er drømme generelt en metafor for noget godt. Man drømmer om noget man vil og kan lide, og bruger ofte ordet "drøm" i forbindelse med positive oplevelser. Hvis man har spist en god flæskesteg, så kan man godt finde på at sige at den smagte som en drøm. Man siger ikke at en ostemad smagte som en drøm, medmindre man har haft en god oplevelse med madden og syntes at den smagte godt. En drømmeverden er jo heller ikke en verden fuld af kaos og uorden, men tværtimod er drømmeverdenen et sted hvor livet er godt, og alt er perfekt.

 

ÅH DU VIDEN

Åh du viden, oplys mig.

 Oplys mig, giv mig viden, lad mig forstå, men lad mig opnå det gradvist så det ikke overvælder mig. Uvidenhed har altid været tyranernes våben, hvorimod oplysningen frelser den frie.

 Ved oplysningen bliver det hele klart, det hele bliver tydeligt, der kommer LYS på det som før var ukendt, at oplyse sig selv er som at male et billede af skoven i mørke ved hjælp af en lommelygte. Selve handlingen i at lyse med lygten, for at gøre rede på hvordan skoven ser ud, er det vi gør når vi ønsker at oplyse os selv, vi ønsker at få gjort rede for det ukendte, og for hver gang man flytter lommelygten hen over den mørke skov, jo bedre husker man hvordan den ser ud, jo bedre husker man hvordan det hele fungerer, man bliver oplyst, man får viden om verdenen.

 Tænk på de steder hvor hele begrebet om oplysning bliver undergravet i dets antagonist, nemlig uvidenheden. Steder som Nordkorea hvor befolkningen bliver vildledt til at tro de særeste ting og sager. Oplysningen prøver på at banke igennem blandt de nordkoreanske borgere, rationelle tanker, logik og fornuft findes alt sammen i mennesket, men hvis det bliver begravet under dumstolthed, uvidenhed og fordomme, så bliver de kvalt… Men det lever stadig i alle, oplysningen kan ikke dræbes.

 Hvordan vil du adskille dig selv fra et dyr hvis din rationelle tankeproces ude af stand til at fungere? Hvordan undgår du at blive endnu et får i mængden, som ukritisk flytter sig sammen med flokken, hvis du ikke kan adskille de socialt accepterede kollektive tanker for hvad der er virkelighed? Du må oplyse dig selv, du må tænke ”Hvis jeg ser det her i en større sammenhæng, hvad er så rigtigt?” frem for ”Hvad er rigtigt i forhold til situationen nu, og i forhold til gruppens holdning?”. Slip dig selv fri! Flygt for det dårlige selskab, uvidenhed vil kun hive dig længere væk fra virkeligheden og hvis der er én ting der er værd at holde fast i, én ting som du altid vil kunne støtte dig op ad, så er det virkeligheden.

  Oplysningstiden er aldrig sluttet, det gør den heller aldrig, vi er altid i en kamp for at oplyse samfundet, og at samfundet skal oplyse sig selv.  Det er som en krig, hvor vi har uvidenheden på den ene side og oplysningen på den anden side, krigen kæmpes inden i mennesket selv og vi må bruge alle midler til at sejre.