Alfons Åberg den Almægtige

Der var en gang i det gamle Berlin, da den mægtige alfons Åberg var den største alfons i hele den berlinske bystat. Alfons Åberg var elsket af alle i Berlin, og lovede alle sine undersåtter frihed og lige løn, (og sine kunder lave priser.) Men på en dyster tid, kom den onde Don Øl til Berlins grænser for at overtage, plyndre og… overtage. Alfons Åberg tabte dystert krigen, og blev jaget ud. (Nu arbejder han som kassedame i Føtex, Amagercentret).
Men legenden siger, at der efter Åbergs forlig ville dukke tre prinser op, som alle var børn til den store alfons Åberg.
Den ældste prins var robust som et sværd, høj som en herre… og et vidunderbarn på dansegulvet. Den lidt yngre havde styrken som en okse, stemmen som en "Hells Angels"-rocker, og derhjemme fyldte skabe med hormonfras og ”NO-Xplode”.
Men den yngste af dem alle var en aldeles særlig prins. Denne prins havde en hjerne som ingen andre, men dette var dog resultatet af alle de slag han igennem opvæksten havde fået.
Da de tre prinser havde hørt om dette fra deres fader, gav de deres løfte på at de ville bringe paradis tilbage i Berlin. Deres fader fik dem så transporteret til Kastrup Lufthavn, så de kunne tage BUSSEN til det store rige sydpå på grund af økonomiske årsager.
Da de endelig ankom det rige, så de kaos og uorden. Alt var anderledes fra hvad de havde fået fortalt, og imens de betragtede den hærgede by, dukkede en hund op.
”Kan du fortælle os hvor vi finder Don Øl?” Spurgte den yngste prins.
Hunden løb videre.
De tre prinser marcherede da, indtil at de så en højborg så firkantet, at selv et kvadrat ikke ville kunne være så firkantet som den. Der var indskrevet gul tekst foran. De gik da hen mod indgangen, og blev så stoppet. Dette var dog ingen normal vagt… dette var en vagt som ingen andre vagter ville få af se i verden…
”Hvem er i og hvad vil i her?” Spurgte kreaturet
”Vi vil gerne ind”. Svarede den ældste prins.
”Vil i ind, må i forbi mig først!” Svarede kreaturet så vredt.
De to ældste prinser løb, så snart de fik blikket.
Den yngste sparkede ham dog i et ømt sted og gik ind, men høfligt lukkede han døren efter sig selv!
Da han inde i bygningen så Don Øl, trak den yngste prins sin ølflaske frem. Dette var en Tuborg øl. Men sammen med ham var den smukkeste prinsesse med øjne så blå som en blå vaffel. ”Hjælp mig!”, skreg hun. Da Don Øl truede med at røre hende, kastede han ølflasken i hovedet på ham, og befriede prinsessen. ”Tusind tak!”
Derefter kom deres far til Berlin og fik sit kongedømme tilbage, hvor prinsen og prinsessen levede lykkeligt til deres dages ende. (Dog blev prinsen smidt ud af højborgen for medbringelse af alkohol... FACT)