torsdag den 29. marts 2012

Prater Garten – Tysk mad, Øl og Smukke omgivelser

Wiener Schnitzel mit Kartoffelsalat und Gurkensalat, mit einem Bier vom Fass“. Kan det blive mere tysk? Det tror jeg næppe! Hvis man er i Berlin, og gerne vil ud og spise rigtig tysk mad, skal man tage til toppen af poppen, Berlins bedste madsteder. Man skal tage til Charlottenburg. Her finder man creme dé la creme indenfor tysk mad.
Efter at have taget U2 til Eberswalder Strasse og derefter en gåtur på ca. 300 meter, finder man” Prater Garten”. Ude fra ligner ”Prater Garten” ikke det store, men når man går igennem portene, finder man den hyggeligste have med udsigt til et flot forladt svømmebassin, flere forskellige øl steder og træer over det hele, alt det skaber en hyggelig stemning.
En smuk sommerdag, hvor solen skinner, og himlen er blå, er ”Prater Garten” en fantastisk oplevelse. Den meget rustikke stil er gennemført hele vejen igennem. Med rødternede duge og udsigten til det forladte svømmebassin, børn som løber rundt og leger rundt om de store flotte træer, føler man sig helt dejlig tilpas. Alle disse indtryk kan man studere, samtidig med man sidder og nyder en stor fadøl, imens man venter på sin mad.

Maden er typisk tysk, det kan der ikke lægges skjul på. Fokus er ikke mod udseendet og anretningen, derimod er fokus rettet mod det vigtigste på en restaurant, nemlig selve maden. Når tjeneren kommer ind med en tallerken, som er fyldt med 3 store Wienerschnitzler, med en garniture bestående af lidt kartoffelsalat og en rigtig tysk agurkesalat, så ved man at man befinder sig i Tyskland. Store anretninger med masser af kød og meget lidt tilbehør. Maden er meget enkel anrettet, og der er ikke blevet brugt minutter på at udtrykke sig visuelt, men i stedet på at tilberede maden perfekt.
Forventningerne er ikke høje, idet man ser maden. Der ligger 3 store Wienerschnitzler, som mest af alt ligner punkterede lunger, som er blevet paneret i rasp. Men personligt vil jeg sige, at jeg ikke har smagt bedre Wienerschnitzler i Tyskland. Det er selvfølgelig ikke kun Wienerschnitzler, som man kan få på restauranten, men jeg vil da helt klart anbefale dem, men de laver også meget anden tysk mad, og smagen er altid god, lige meget hvad man får.
Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser i ”Prater Garten”. Lige fra en skøn solskinsdag med familien og de bedste venner, til en studietur med 29 mennesker fra Tårnby Gymnasium.
Hvis jeg skulle give en samlet vurdering af ”Prater Garten”, vil jeg give stedet 4 ud af 6 stjerner. Det får den, fordi maden smager godt, og prisen er fornuftig i forhold til det man får. Stedet er utrolig hyggeligt om sommeren, og omgivelserne gør det til et rigtig dejligt sted.

William Alleslev, rutineret Wienerschnitzel spiser. 
<!--[if !supportLists]-->

Ingen kommentarer:

Send en kommentar