For sikkerhedens skyld

Siden 9/11 angrebet, har verden og opfattelsen af mennesket ændret sig.  Flere lande gik i krig for at udrydde den store ’terror-trussel’ for at ske igen, og forhindre lignende i deres land. Bestemte folkeslag blev stereotyper. Stereotyperne fulgtes ad med fordomme, der fastgøres til individernes ’frygt’. Man har skærpet kontrollen til sådan et niveau, at individer som bevæger sig udenfor hjemmet bliver overvåget med hvert en bevægelse med skjulte kameraer, som dyr i bur. Endda private E-mails, beskeder og opkald bliver aflyttet af politiet.                                                               

  Denne overvågning har jeg hidtil aldrig bemærket, eller simpelthen ikke har haft en indflydelse i mit daglige trivsel. Jeg fik først ‘øjnene op’ for dette d. 13/3 -11. Jeg var på studietur med klassen, hvor turen gik til Berlin. På et tidspunkt skulle vi besøge Rigsdagsbygningen. En bygning med stor politisk indflydelse, og var sæde for Rigsdagen i det tyske kejserrige fra 1894-1933. Bygningen har altså en stor betydning for Tyskland, og vi mærker omgående hvordan tyskerne ’beskytter’ deres betydningsfulde historie.

Som det første skulle vores legitimation vises. Dernæst skulle vi igennem en ’sikkerhedskontrollen’, hvor kroppen og taskerne blev scannet.  Jeg havde ikke noget personligt imod sikkerhedskontrol, da der altid er en mulighed for, at det værste kunne ske..
”Come here” sagde en ansat dame og viftede med hånden som tegn på, at jeg skulle komme nærmere.

Jeg blev grundigt scannet fra top til tå, så grundigt at bh’ens indhold skulle tjekkes. Efter dette, kom sågar endnu en tysk dame og fortog samme øvelse, som efterlod en mærkelig følelse hos mig. En følelse af, at blive tvungen til noget, og betragtet som farlig eller mistænkelig hvilket jeg aldrig har oplevet før. Som en skjult terrorist der på et hvert tidspunkt sprænger hele stedet i stumper og stykker. Efterlader blodbade og rædsel… Der var også forskellige oplevelser med sikkerheden med de  andre. Nogle gik frit igennem, mens Camilla’s lille harmløse saks måtte konfiskeres og Alime’s hoved blev grundigt tjekket til fordi hun bærer tørklæde.Oplevelsen fik mig til at spekulere på hvor meget den menneskelige frihed forulempes af kontrollen?

Jeg mener, at kontrollen kan sikre en illusion af frihed.  Forstået i den forstand, at menneskelige krænkelser bliver retfærdiggjort ved hjælp af loven. Men selve begrebet frihed er meget aspstrakt i sig selv. Hvornår er vi frie ? Er frihed retten til at gøre det vi lyster? Hvis dette er tilfældet forhindrer loven og overvågningen ikke dette? Vi kan ikke ”bare” stjæle penge fra banken uden en dom. Vi er heller ikke psykologisk frie? Normer og traditioner kan holde det enkeltes individs frihed nede og have en ’kontrollerende’ effekt på individet i nogle samfund. Derfor kan frihed og kontrol anses som hinanden modsætninger.

Men alligevel kan frihed og kontrol anses som partnere? Hvad er frihed uden kontrol? Tryghed sikres ved hjælp af kontrol, så man kan sige, at kontrollen af individet sikrer andre individers frihed. Menneskelig frihed og kontrol kan altså umiddelbart ikke sættes i ”bokse”. Men der er en forskel på hvordan de anvendes. For siden 9/11 er sikkerhed og kontrol i vestens landene blevet så ekstrem, at flere specifikke befolkningsgrupper og ”typer” bliver holdt øje med. Religiøse og private friheder bliver krænket ved bekostningen af kontrol og ’tryghed’.

Jeg ved, at verden ikke kun byder på det gode, men også det faretruende onde som er destruktivt. Kontrollen har været et meget politisk aktivt emne siden 9/11for at beskytte borgeren fra de destruktive mennesker, men under bekostningen af friheden. Det er nået så vidt, at denne håbløse, forvirret og utilpasset dreng på blot 3 år i kørestol kunne ’anses’ for , at være en potentiel fare for samfundet og  selvmordsbomber?  I hvert fald tjekkes han for en sikkerhedsskyld.